Læsetid: 5 min.

Pølsedrama i Lyngby

Rekordpublikum ved den netop afsluttede børne-teaterfestival i Lyngby og Virum, hvor reporteren greb sig i at more sig samt tænke på Arne Melchior
23. april 2002

Festival
Hvorfor er ordet pølse sjovt? Det synes børn, det synes voksne. Benny Andersen har spiddet en pølsevognssituation på muntreste vis, og der er skrevet oder til pølsernes pris. Man sætter pølse for og bag, og af og til er der en rosin i pølseenden. Vi har spist dem, vi har leet ad dem, de er en del af vores kultur på godt og ondt. Vi er vokset op med pølser.
Altså mange gode grunde til i det masseopbud af børneteater, der i en god uge har præget Kgs. Lyngby og Virum, at vælge forestillingen, Jakel og pølserne. Vi var vel en 40-50 tilskuere i alle aldre, der tog plads foran dukkescenen på Lyngby Bibliotek.
Thy Teaters dukkeførere varmede erfarent publikum op og fik børnene til i kor at kræve at se Mester Jakel her og nu. Ved siden af Mona Lisa har Mester Jakel det mest uudgrundelige smil, der passer på alle situationer. Denne Jakel havde en orange tophue. Hans kone, fru Rosa, sagde:
»Du gamle rødnæse, hvad har du i sinde?«
»Et kys!« sagde Jakel.

I pølsemaskinen
For børn er et kys det samme som en pølse: Noget man fniser ad.
Fru Rosa ville ikke kysse, mens nogen så på, men Jakel fik sin vilje. Hun bad ham kigge efter deres fælles baby, mens hun gik i Lyngby Storcenter. (Et eksempel på product placement i dukketeatret? Mine tanker fløj pludselig til den tid, da Arne Mel-chior var chef for Lyngby Storcenter og lancerede det nu klassiske slogan: Bravo, mr. Jardex!). Mester Jakel havde også fået dekret om at lære barnet at gå, men i stedet tog han det resolut og proppede det råt og brutalt ned i en pølsemaskine, hvorefter der kom en hel pølserække ud. Børnene holdt med Jakel, uanset hvad han gjorde.
Pølsedramaet udviklede sig. Fruen kom hjem, politiet kom, og en krokodille med et vældigt tandsæt blandede sig. Så faldt Jakel om, og en læge blev tilkaldt.
»Hvad fejler du?« spurgte lægen.
»Jeg er død,« svarede Jakel.
»Hvor længe har det stået på?«
»En halv time«.
God dialog. Man greb sig i at føle sig glimrende underholdt, mere end på mange voksenteatre (ups!), og nu kom gøgleren Fidde og djævelen med treforken og Sct. Peter, og til sidst råbte vi hurra for Jakel. Bravo mr. Jakel!

Afbrød forestilling
Det er gået over al forventning. Teaterfestivalen for børn og unge er den mest velbesøgte af de 32, der har været. Hvorfor?
»Det kan have at gøre med, at alle husstande fik programmet ind ad døren med avisen Det Grønne Område, så lokalbefolkningen blev orienteret tidligt,« mener Anne Marie Sørensen, presse- og pr-chef. Desuden har handelsstandsforeningen været velvillig, ligesom der var indslag i prime time i TV-Avisen såvel som TV Lorry. Hovedstadsplaceringen har selvfølgelig betydning. I fjor i Herning kneb det med tilskuere. Festivalen skifter hvert år by. Næste år er det Kolding.
I alt har 90 teatre vist 150 forestillinger ved 450 opførelser på skoler og andre spillesteder i området. Messen er et udstillingsvindue, der også tiltrækker opkøbere fra skoler, biblioteker, institutioner, etc., ligesom kolleger har lejlighed til at se hinandens teatre. De fleste trupper får tilskud fra stat og/eller kommune. Hvis de har fået det blå stempel som tilskudsberettigede, får de automatisk 50 procent af udgifterne dækket. En forestilling kan typisk koste 6-7000 kroner, men det varierer med antal medvirkende og udstyr. Nogle af tea-trene klarer sig uden tilskud, »på døren«, dvs. med billetindtægterne som grundlag.
Er der endnu et rigt teaterliv for de små og unge, så har Brian Mikkelsens sparekniv ikke desto mindre ramt. Fire teatre er således p.t. lukningstruede, blandt andet Comedievognen og Artibus. Ved åbningen kastede en af arrangørerne sig ud i en happening (i teatrets ånd), da han afbrød en forestilling og sagde, at med de tilskud var der kun råd til at spille hertil og ikke længere.

Budskabsteater?
Er der nogen bestemt tendens i tidens børne- og ungdomsteater? Er det stadig budskabsteater?
Carsten Jensen, der er redaktør af Børneteateravisen, hæver brynene og siger:
»Det er vist mange år siden, du har været til børne-teater.« (Han har fuldstændig ret). »Nej, siger han, det gamle børneteater fra 70’erne er væk – næsten«.
I mange år har der været meget episk teater, og mange har spillet H.C. Andersen. Lidt uoriginalt måske, men gode, klare historier, som man kender, og med få roller. Der er dog også mange ny-skrevne historier, og der er på 3. år en dramatikeruddannelse i gang, Væksthuset. Den er treårig, og for eksempel har sangerinden Trille lige været elev.
Anne Marie Sørensen tilføjer, at der er behov for flere stykker for de helt små under fire år. Det er dem, der er udsolgt først.

Torsk og sexbomb
Budskab, men af den ufrelste slags, er der dog i Rakkerpaks stykke, Lus i skindpelsen, som spilles udendørs foran kulturhuset. Tre mænd på en bænk og kun få rekvisitter. En af dem er et tidsskrift for lystfiskere.
»Torsk,« siger den ene.
»Havkat,« siger den anden, og »Fluefiskeri«. De klarer sig med få ord, mime og lyde. Det gør det let at følge med i. Her handler det om praleri – »en fiberstang på ni fod«, »en laks på 21 kilo.« To af mændene, den ene med seler, er irriterede på den tredje, som praler mest, men som på den anden side er den, der er uden for og gerne vil ind i varmen. Han kommer med en stor legetøjsflyvemaskine i hånden, men de andre vil ikke have ham. De vil have deres lille verden og drømme i fred. Det handler om at prale (købe) sig til venner, og det gælder for både børn og voksne, det er tydeligt. Et øjeblik efter konkurrerer de to af dem om en kvinde. Det udvikler sig til en sangkamp. Dean Martins ’Everybody loves somebody’ udkonkurreres af ’Michelle’, der overgås af ’Sexbomb’, som igen overgås af et recitativ på latin (som storebroren i Klods Hans). Pigen er vægel-sindet og løber fra den ene til den anden. Man kan se, hvor tosset deres haneben om den skønne er. Hovsa, nu er strømmen til højttaleren vist gået. Skuespillerne bevæger sig tilbage til udgangspunktet som en film, der spoles baglæns.
Da pigen viser sig at være en mand med paryk, begynder de to andre mænd at håne hinanden med de sange, de før imponerede »kvinden« med. Gadeteater af høj kvalitet. Rakkerpak har også været en del af Børneteaterpolitiets Rejsehold, som holdt ro og orden, når der om morgenen stod 500 mennesker ved billetkontoret. I alt blev der udleveret 20.000 billetter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu