Der var kø foran aviskioskerne i den tjekkiske by Terezin i denne weekend. Alle ville gerne læse den artikel, som den tjekkiske tabloidavis Super bragte lørdag, og som på kort tid har fået sat de tjekkiske sind i kog: En artikel, der beskriver den tjekkiske pornoskuespiller og pornofilmproducer Robert Rosenbergs planer om at skyde pornofilmscener i den legendariske kz-lejr Theresienstadt.
Sammen med lignende scener fra kz-lejren Ausch-witz i Polen skulle sexscenerne fra Theresienstadt indgå i en pornofilm med titlen Sådan var det! En film, der ville vise, hvordan nazisterne under Anden Verdenskrig voldtog kvindelige fanger i kz-lejrene.
Afsløringen af filmplanerne har rystet det internationale jødiske samfund.
»Vi er dybt chokerede over det og har straks henvendt os til de tjekkiske diplomater her og til præsident Havels kontor,« er reaktionen fra rabbi Abraham Cooper, Simon Wiesenthal centret i USA, overfor Information.
»Det er utroligt krænkende. Vi taler om dødskamre, hellig jord, den største jødiske kirkegård overhovedet. Det er som at myrde de mennesker én gang til,« siger han.
Over 155.000 kvinder, børn og mænd fra Europa herunder knap 500 danske jøder blev under krigen transporteret til Terezin, hvor de blev holdt fanget i en ghetto af nazisterne. Omkring 35.000 af dem døde i ghettoen, og over dobbelt så mange blev sendt videre med transporter til tilintetgørelseslejre. I kz-lejren, der ligger et stykke udenfor byen, døde 3.000 fanger.
Ripper op
Halvdelen af dem, der kom til Terezin, var fra det tidligere Tjekkoslovakiet. Filmplanerne har derfor også skabt voldsomme reaktioner i den tjekkiske befolkningen.
»Da jeg læste, at de ville bruge Theresienstadt til en pornofilm, fik jeg det dårligt i maven,« siger en skolelærer fra Prag, Jana Stolova, til det jødiske nyhedsbureaue Jewish Telegraphic Agency.
»Der er meget ubehag. Og der er meget vrede. Jeg tror, at op mod 90 procent af tjekkerne har det sådan med filmplanerne,« siger Jan Munk direktør for Terezin Memorial, til Information.
»Jeg er grundlæggende ligeglad med pornoindustrien og har ikke noget problem med, at der bliver lavet pornofilm men hvorfor lige i Theresienstadt? Dette sted er er fyldt med smertefulde minder, så det er meget ubehageligt at opleve et sådant mindesmærke blive brugt til den slags,« siger han.
Ubehaget bliver ikke mindre af, at de lejrvoldtægter af kz-fanger, filmen vil skildre, måske kan rippe op i gamle sår fra kz-tiden, hvor na-zisterne tvangsprostituerede nogle af de kvindelige kz-fanger i særlige lejrbordeller. Theresienstadt havde ifølge Munk intet lejr-bordel, men det havde eksempelvis
Auschwitz-lejren.
Ifølge Crista Paul, en tysk forfatter, der har skrevet en bog om lejr-bordellerne i Nazityskland, blev der oprettet mindst ni kz-bordeller under krigen. Oprindeligt var bordellerne tænkt som en slags motivation for møn-sterfanger, men senere kom også nazisterne selv på bordellerne.
»Det har været et tabu meget længe,« siger den danske forfatter Marianne Gade, der sidste år skrev bogen Ventetid, der handler om emnet.
»Kvinderne blev afsondret fra de andre fanger som i øvrigt så ned på dem. De, der blev gravide eller syge, kom på en vogn ud i skoven, hvor de blev skudt eller kom på næste transport til gaskammeret,« siger hun til Information.
Særlov
Filmproducenten Robert Rosenberg er uforstående overfor de stærke reaktioner fra befolkningen.
»Jeg forstår ikke, hvorfor folk i Terezin gør så meget ud af det. Vi var også i Auschwitz, og dér virkede folk meget mere hjælpsomme,« sagde Rosenberg ifølge avisen The Jerusalem Report.
Han har nu droppet det oprindelige filmprojekt, da hans hovedinvestorer efter medieomtalen nu er bakket ud af projektet, og han har ligeledes trukket sine tidligere udtalelser tilbage.
»Jeg ville bare lave en dokumentarfilm om Theresienstadt,« sagde han mandag til det tjekkiske dagblad Mlada fronta Dnes.
Ifølge bladet vil Rosenberg i stedet tage til et andet sted i Tjekkiet og lave en pornofilm.
I Theresienstadt har Jan Munk nu forbudt alle besøgende i lejren at medtage kamera. Han vil nu sammen med den tjekkiske kulturminister, Pavel Dostal, diskutere, om der er brug for en særlov i landet til beskyttelse af historiske monumenter.
»Det er desværre ikke første gang, vi har set, at mindesmærker bliver misbrugt. Der var en sag fra Auschwitz, hvor et hjælpemiddelfirma og et rejseselskab arrangerede pensionistture til lejren
alene med det formål at sælge hjælpemidler,« siger han.
»Derfor er det måske på tide, vi får en særlov det ser ud som om, der er behov for det.«
Det jødiske samfund ser også gerne, at der bliver lavet en særlov.
»Hvis der er behov for at lovgive omkring det, så må man lovgive omkring det, men det ryster mig alligevel, at det her i det 21. århunderede skal være nødvendigt at lovgive om menneskelig værdighed,« siger Abraham Cooper.
Hvis Rosenberg mod forventning bruger de optagelser fra lejren, han hævder allerede at have i kameraet, til en pornofilm, vil han blive retsforfulgt af Terezin Memorial.
