Læsetid: 4 min.

Puls og power

Nyt Dansk Danseteater står for Krop & Dynamik på Dansescenen, mens Kitt Johnson føjer det meditative element til i Spejlet i Assistens Kirkegårds Kapel. April er spiringsmåned for dansen i Danmark
20. april 2002

Ny dans
Åbningsbilledet har alle ingredienserne i et naturreligiøst maleri af Caspar David Friedrich: Dørene lukkes op mod Assistens Kirkegård og i et nu ser vi gennem regnen Dødens Have med sine genopstandelsesløfter i form af grønne træer, der rejser sig mod aftenhimlen, tilsat fuglenes parringssignaler som lydkulisse. Døren er gjort høj og porten vid – og således kan vi se vor indgang og vor udgang.
Indendørs sidder danseren med et rødt klæde over hovedet i et rum, der åbner sig mod kirkegården under en blomsterformet lunette. Hun er hævet over det hvide, noget derangerede Kapel med stukengle og en hammershøisk farveskala imellem gulvets gråbrune tegl og dørenes musegrå maling. Porten lukkes med en dump lyd, mørket sænker sig og danseren materialiserer sig som et gespenst i det sorgimprægnerede kapelrum, formummet i en dragt mere dækkende end afghanerindernes. Over musikkens klingrende glasperlespil hører vi endnu solsortene i kirkegårdens træer.
Kitt Johnson har en japansk fornemmelse for det plastiske udtryk af sort og hvidt. Tuschtegningens abstrakte liv og marionettens stiliserede former i samklang med rummet og den sensitive lyd (fremragende musik af Jan Juhler og Sture Ericson) forbindes med det suggestive lys (Mogens Kjempff). De minimale forandringer holdes i ave af en ekstrem kropsbeherskelse, når hun skaber sine egensindige billeder: Således kan hun sætte en dværgkvinde i sort så at sige foran sine egne, hvide Hokusai-ben og holde denne stilling i en uendelighed, mens den nyskabte figur lever sit eget liv i front. Eller hun kan bevæge sig som et smidigt dyr, stoltsere som en struds eller skære ansigter som en samurai-dukkes.

Intenst
Kitt Johnsons hænder har en hel ballet for sig selv, når de fimrer som søanemoner i vandet, former et fuglehoved eller går i krig med hinanden. Forestillingen skanderes af en rædselslyd, gas der siver ind i rummet, mens danseren forpupper sig i sit forvandlingskostume, der kan blive til sommerfugl, linedanserinde fra Toulouse Lautrecs tid, spansk enke-olding og forførerske i en østersskal. Charlotte Østergaard har skabt en dragt, der kan alt – men det ender til slut med at Kitt Johnson bliver lidt vel meget af en omklædningsdukke, når indpakningen er så elegant, som tilfældet er her.
Måske kommer det eksistentielle udsagn, der altid er i Kitt Johnsons stringente forestillinger lidt i karambolage med kostumet? Hun er stærkere i en herrefrakke fra et loppemarked end som mannequin i stort skrud, men skal ikke høre et ondt ord for evnen til forvandling: Set i sin helhed er Spejlet eller det der ånder i skyggen en suggestiv performance med et intenst samarbejde mellem det visuelle og lyden i de mest sublime omgivelser, man har set hende bevæge sig i nogensinde.

Højt tempo
Dagen før havde Nyt Dansk Danseteater sin seneste premiere på Dansescenen, et parløb imellem Jorma Uotinen og Tim Rushton. Der er virkelig en sjælden grøde i danseverdenen for tiden, og hvis landet ejede en kulturminister, der havde højere visioner end at sende børneteatrene ud i vandlande og dyreparker (Brians forslag ved børneteaterfestivalen i Lyngby), ville han se, hvad en fornuftig økonomi og effektiv gødning kan give for resultater. Filmen havde godt af penge, Nyt Dansk Danseteater har også haft godt af at blive nurset lidt venligt af Teaterrådet og få om ikke imponerende tilskud, så dog bidrag over smertegrænsen.
Den nye forestilling, Krop & Dynamik, lever op til sit krævende navn. Fra landet, der har givet os den nordiske tango og mandskor, der råber, kommer den initiativrige leder af den finske nationalballet, Jorma Uotinen. Han har skabt ’en midsommerdrøm’, UNI (= det finske ord for drøm), der kræver en stærk fysik hos den enkelte danser, hvilket honoreres saligt af det gode kompagni. De kraftfulde kvinder springer med langt afsæt og determineret energi ind i kødet på mændene, eller bæres horisontalt som markante skulpturer i rummet. Tempoet er højt og livsglæden medrivende, og vi glæder os over at få så megen dans i en danseforestilling.
Også Tim Rushton leverer varen i den vittige og charmerende fantasi Working man, hvor danserne er trukket i arbejdstøjet. Den begynder med et langt, humoristisk riff for Edhem Jesenkovic (født i Sarajevo), som man må knuselske for hans generte charme og lader ellers Deborah Macedo (født i Brasilien) blomstre som hans kvindelige modpol. Men alle dansere bidrager med energi og stil til den yderst veldrejede forestilling, der viser, at vi nu har et stærkt dansekompagni i København. Lad os håbe, det får en rimelig teaterfremtid – side om side med alt det andet talent i danseverdenen.

*Kitt Johnson: Spejlet eller det der ånder i skyggen. Assistens Kirkegårdens Kapel. Til 4. maj

*Nyt Dansk Danseteater: Krop & Dynamik. Jorma Uotinen og Tim Rushton, Dansescenen. Til 30. apr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her