(2. sektion)
Jazz
nEn rastløs drift og friskhed strømmer gennem denne plade med den initiativrige amerikanske bassist Ben Allison (f. 1966) og hans septet Medicine Wheel. At ride på en atomtiger er pladens surreale metafor for at tøjle det uregerlige. Og sandt nok står her noget på spil.
Det er en plade, man forestiller sig må være inspirerende for både almindelige lyttere og musikere i faget. Gruppen består foruden Allison af Michael Blake (saxofoner), Ted Nash (saxofoner og klarinet), Ron Horton (trompet og fluegelhorn), Frank Kimbrough (klaver), Tomas Ulrich (cello) og Jeff Ballard (trommer). Et ungt og stærkt kollektiv med en karakteristisk orkesterlyd. Moderne akustisk jazz, der knytter an til noget genkendeligt og dog virker nyt og uspoleret.
Det skyldes bl.a. Allisons kompositoriske talent: utraditionelle, men effektive ideer og instrumentale metoder foldes ud, og orkestret forløser dem fornemt. Der trives en herlig Mingus-agtig energi i Swiss Cheese D, der inkluderer en duet mellem Allisons bas og Frank Kimbroughs preparerede klaver.
Også Harlem River Line er en interessant komposition, hvor Jeff Ballard står for et distinkt spil på sine trommer, der har denne tørre opspændte lyd ikke ulig Roy Haynes.
Allison er en af de yngre amerikanske musikere, man bør holde øje med. Han stiftede i starten af 90erne The Jazz Composers Collective, der har skabt rammer for kompositoriske eksperimenter i New York. Han er en af hovedkræfterne i The Herbie Nichols Project, der spiller musik af den i mange år glemte bebop-pianist og kompositoriske original Herbie Nichols, som døde i 1963. Og Allison har udgivet yderligere tre titler i eget navn nemlig Seven Arrows (1996) på Koch Jazz samt Medicine Wheel (1998) og Third Eye (1999) på Palmetto.
