Tema: Miljøkamp - færdig eller folkelig?
Udfordringen
Den nye regerings drastiske nedskæringer på miljøområdet kan give de skindøde grønne organisationer nyt liv. Det forudser lektor i samfundsfag ved Aalborg Universitetscenter (AUC), Jørgen Goul Andersen.
»Miljøbevægelsen har haft så meget politisk medløb, at den næsten har sejret sig selv ihjel. Men danskerne er fortsat meget positive over for, at der bliver brugt penge på at skabe et renere og sundere miljø. Lomborg har måske rokket lidt ved velviljen, men ikke afgørende.
»Derfor kan man sige, at den nye miljøminister og regeringens hidtidige politik på området er en gave til f.eks. Danmarks Naturfredningsforening. De kan igen få en stærk profil som en organisation i opposition til de politiske magthavere og en forening, der siger stop, når det bliver for galt,« siger Goul Andersen til Information.
Regeringens brøler
Han kalder regeringens prioriteringer på miljøområdet en klar brøler, som det vil være oplagt for de grønne organisationer at lukrere på.
Medlemsudviklingen i miljøforeninger og grønne organisationer hænger nemlig ifølge Goul Andersen snævert sammen med, om befolkningen oplever en afstand mellem de ting, de ønsker på miljøområdet, og det, de kan se, at der reelt sker.
Under den tidligere regering oplevede befolkningen, at der blev gjort temmelig meget fra politisk hold, og de opfattede derfor miljøbevægelsen som delvist overflødig.
»Vi kan se på spørgeskemaundersøgelser, at befolkningens følelse af, at der ikke bliver gjort nok ved miljøproblemerne, var klart aftagende, mens Auken var miljøminister. Men det kan hurtigt vende.
»Befolkningen har sådan set hele tiden ment, at der var en klar forskel på en socialdemokratisk og Venstre-ledet regerings miljøpolitik, men det blev ikke et emne i valgkampen. Det kan det imidlertid blive ved næste valg, hvis ikke regeringen skynder sig at skifte kurs.
»Selv erhvervslivet, som i stigende grad lever af at udvikle miljøteknologi, er jo kritiske over for nedskæringerne. Så jeg tror, det er meget sandsynligt, at der kommer en eller anden form for folkelig protest,« siger han.
Vækkelse
Erik Christensen, der også er lektor i samfundsfag ved Aalborg Universitetscenter, forudser ligeledes en form for folkelig vækkelse:
»Tilsyneladende tror regeringen, at den miljøbevidste opinion er en meget lille gruppe. Men adskillige undersøgelser tyder på, at der er en bred folkelig skepsis over for at skære i udgifterne til miljøarbejdet,« siger han.
Tordenskjolds soldater
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo fastholder imidlertid, at protesterne mod miljøbesparelserne komme fra »meget små cirkler bestående af de miljøfolk, der har sat dagsordenen de seneste 20 år.«
En meningsmåling foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten i februar bekræfter imidlertid de to forskeres vurdering og undergraver Vesselbos teori. Den viser, at 62 procent af vælgerne er imod nedskæringer på miljøområdet.
Begge forskere fremhæver imidlertid, at den folkelige skepsis over for regeringens miljøpolitik ikke i sig selv skaber en levende miljøbevægelse, bl.a. fordi der i Svend Aukens tid som miljøminister var en tendens til, at miljøbevægelsen og miljøarbejdet blev systemgjort og institutionaliseret i det politiske liv.
Når regeringen skærer råd, nævn og puljer, som har finansieret dele af miljøbevægelsens arbejde, væk, vil der derfor ikke af sig selv
opstå en ny miljøbevægelse.
»Jeg tror, man skal satse på den eksperimenterende strategi med nyskabende projekter på lokalt niveau.
»Der er jo faktisk en masse projekter i gang rundt omkring, økologiske jordbrug, økologiske landsbysamfund osv., og miljøbevægelsen kunne passende gå konstruktivt til regeringen og slå på, at sådanne projekter stemmer fint med regeringens slagord som liberalisme, decentralisering og selvforvaltning og derfor bør have gode vilkår,« siger Erik Christensen.
Nye protestformer
Jørgen Goul Andersen tror imidlertid ikke, at miljøbevægelsen for alvor bør skifte strategi. Den bør blot skærpe sin profil:
»Jeg tror ikke på, at miljøbevægelsen kan vinde ret meget på at ændre profil. Det vil ikke batte at slå på mere positive budskaber eller forsøge at aktivere folk i deres hverdag, for befolkningen opfatter de grønne organisationer som vagthunde, der slår alarm, når politikerne ikke gør nok, og der er skabt en tradition for, at man bakker op om miljøarbejdet ved at have et passivt medlemskab af f.eks. Danmarks Naturfredningsforening,« siger Goul Andersen.
Erik Christensen ser derimod en tendens til, at passivt medlemskab afløses af nye aktivistiske protestformer, f.eks. i form af demonstrationer ved internationale topmøder:
»Hvis der for alvor skal liv i miljøbevægelsen igen, skal det ske ved hjæp af en ny generation, som nok både vil engagere sig meget lokalt og så på det globale niveau.
»Blandt de studerende på AUC oplever jeg en meget stor interesse for globale problemstillinger, både i forhold til miljøproblemer, fattigdom og menneskerettigheder, og samtidig påvirkes de unge af de globale medier og muligheden for at deltage i internationalt arbejde.
»Derfor tror jeg, at miljøbevægelsen skal indse, at miljøarbejdet antager nye former i fremtiden,« siger Erik Christensen.
