Ny bog
Det begynder at ligne en sammensværgelse til promoveringen af multiplikationstegnets litterære kvaliteter. Sidste år anmeldte jeg den danske oversættelse af den skotske forfatter Isla Dewars roman Two Kinds of Wonderful, der på dansk var kommet til at hedde 2 x vidunderlig (Lindhardt & Ringhof), den nyeste forestilling på Stærekassens plakat hedder Liv x 3, og nu sidder jeg med den danske udgave af den engelske forfatter William Sutcliffes roman The Love Hexagon, der gudhjælpemig har fået titlen 6 x kærlighed (Borgen). Magen til uopfindsomhed skal man lede længe efter.
Det samme gælder bogens indhold. William Sutcliffe (f. 1971) fik et kometgennembrud med den sarkastiske generationsroman, Indien tur/retur (2000), om rygsækfolkets obligatoriske tur til Indien for ligesom at realisere sig selv. 6 x kærlighed er et styrt af en opfølger.
Som titlen antyder, er der tale om seks udgaver af kærlighed, nærmere betegnet Guy, Lisa, Josh, Keri, Graham og Helens ménage á six midt i det mondæne Londons heksekedel af narcissistiske 20-åriges knald eller fald. Mest det første.
Kantet forhold
Guy, ph.d.-studerende med en dertil indrettet fremtid som taber foran sig, og Lisa, med det tjekkede job i et tv-selskab, er bogens hovedpersoner. De har dannet par i fem år og udgør single-vennekredsens stabile omdrejningspunkt:
»De var så uadskillelige, at der aldrig var nogen, der overvejede, hvorvidt de overhovedet passede sammen. Ingen satte spørgsmålstegn ved, at de havde valgt at være sammen, eftersom der slet ikke lod til at have været foretaget et valg. Guy-og-Lisa hang sammen. De var en gammel og vakkelvorn lænestol i vennernes sociale dagligstue, der var så bekendt og bekvem, at ingen nogen sinde lagde mærke til, hvor slidt den så ud, eller at den i det hele taget aldrig havde været særlig smagfuld.«
Bittersød luftighed
En skønne dag, den måtte jo komme, ser Lisa ingen anden udvej end at dumpe Guy, men han kvajer sig først ved at ende på sengekanten med Lisas bedste veninde. Det medfører en hel strøm af den ene mere kiksede seksuelle krydsning efter den anden vennerne imellem, så kanterne på den heksagonale selvforelskelse langsomt slibes af. Det er vist nok meningen, at personerne ligesom til sidst finder sig selv og bliver voksne, bevæger sig ud af den evindelige ironiske distances sårende misforståelser og tager livet i egen hånd. Men den drejning bider altså aldrig rigtigt på mig.
For det første er den ikke overbevisende, og for det andet er personerne alt for usympatiske, endimensionale og rent faktisk på kanten af, hvad man kunne kalde urbanitetens følelsesmæssige infantilisme.
Det er overmåde svært at involvere og identificere sig med soap-komedianter. Men jeg forestiller mig, at bogen går rent ind blandt gymnasieelever, der hungrer efter at finde ud af, hvordan de skal til at begå sig out there i junglen med smarte hanløver og seje babes.
Måtte William Sutcliffe afstå fra at multiplicere dette koncept fremover!
*William Sutcliffe: 6 x kærlighed. Oversat af Carsten Norton Pedersen. 242 s., 249 kr. Borgen
