Læsetid: 5 min.

Stor på det forkerte tidspunkt

Eminent journalistisk bog eftertjekker USA’s første babyboomer-præsidents embedsførelse
13. april 2002

Ny bog
Joe Klein indleder The Natural med en anekdote. Som politisk skribent for ugemagasinet Newsweek indfandt han sig med sin femårige datter ved et borgermøde med Bill Clinton i Bronx under primærvalget i 1992. På podiet havde præsidentkandidaten travlt med at besvare spørgsmål fra sure fagforeningsfolk. Da han pludselig får øje på Klein og hans datter, kommer han hen til pigen og siger: »Sophie, jeg ved, at din far ikke har været særlig meget hjemme i de sidste par måneder. Han har været sammen med mig... men han taler om dig hele tiden«.
Den lille sekvens er ganske sigende, ikke alene for bogens hovedperson, naturtalentet himself, men også for forfatterens akavede arbejdssituation som en af USA’s estimerede politiske journalister. Allerede dér i Bronx kommer han vennesælt tæt på den figur, som han tjener sine penge på at forholde sig kritisk til.
Undertitlen, The Misunderstood Presidency of Bill Clinton, og det faktum at Joe Klein selv er en ’ny demokrat’ a la Clinton kunne da også antyde, at her har vi at gøre med en revisionistisk renselse og idealisering af en karismatisk eks-præsident. Ikke helt. Forfatteren er bestemt ikke bange for at bashe Bill Clinton i sin analyse af dennes svagheder i gennemgangen af kampene, sejrene og ydmygelserne. Clinton teede sig »skandaløst og medynkvækkende« før, under og efter sagen om hans ovale forhold til den naive, kvindelige praktikant med den plettede kjole; og hans 177 benådninger på den allersidste aften som præsident var et »totalt tab af kontrol« i en overtræt atmosfære af »selvtilfredshed«. Omfanget af disse »syndsforladelser syntes at rekapitulere Clintons mest hæslige egenskaber,« anfører Klein.
Det var de samme egenskaber, som lavstammet højredrejet populistisk meningsmageri og anløben politisk litteratur alle årene blæste helt ud af proportioner i forsøget på at gøre det unge sydstatsguvernørpars indtog i Washington synonymt med moralsk degenerering.

Helstøbt
Gennem perfektionistisk research, en ypperlig pen og mange interviews med folk omkring Det Hvide Hus og med Clinton selv (tilsat en lille smule lommepsykologi for fordøjelsens skyld) tegner Joe Klein et helstøbt og troværdigt billede af den temperamentsfulde, intelligente og forføreriske præsident, hvis drivkraft ikke blot var viljen til magt, men også storsindede og grandiose politiske ideer, formuleret i de unge år.
Klein argumenterer for, at hvis man ser bort fra Clintons næsten selvdestruktive opførsel, så har han ført »et seriøst, disciplineret, ansvarligt præsidentembede«.
I den endeløse storm af beskyldninger og konspirationsteorier om alt fra voldtægt til økonomisk kriminalitet og medvirken til mord lykkedes faktisk en hel del for Clinton-administrationen: nemlig at indføre offentlig sygesikring for de svageste grupper, at skabe et historisk overskud på betalingsbalancen og at ajourføre udenrigspolitikken med informationssamfundet ved at sætte handel og økonomi op på øverste hylde ved siden af sikkerhedspolitikken.

Pres fra pressen
Det var ellers ikke præsidentiel succes, der blev videregivet af pressen i de år. Dokumenteret er det nu, at stærke kræfter på den republikanske højrefløj tidligt har sat alt ind på at knuse Clinton. Et »politisk blodbad« lurede hele tiden, og der var ikke meget, Clinton kunne gøre for at undgå det, mener Klein. For han var oppe mod »en ny generation af radikale, anført af Newt Gingrich, som havde tænkt sig at være lige så hårde ved denne nye demokratiske præsident, som demokraterne havde været ved Nixon og Reagan«.
Joe Klein bruger velgørende mange sider på at sandsynliggøre, hvordan og hvornår den hadske stemning mellem republikanerne og demokraterne begyndte, for den er fundamental for forståelsen af Clintons præsidentskab. ’The Era of Bad Feelings’, som han kalder den, trækker spor helt tilbage fra før Watergate, der førte til republikaneren Richard Nixons utidige afgang.
Også pressekorpset får fortjent på hatten for sin inkompetence og mangel på almindelig journalistisk etik, der nåede nye højder, bedst som Clinton trådte til. Ironisk nok var Watergate-sagen, som Washington Post møjsommeligt gravede frem, med til at gøre pressen til »en essentiel, altædende og afskyelig komponent i skandalens maskineri,« eftersom »en ny generation af reportere og redaktører var besat af tanken om at gøre the Post kunststykket efter i Clintons præsidenttid.«

Pinefuldt
Joe Klein blev i 1995 fyret fra Newsweek, fordi han indrømmede, at han var den anonyme forfatter bag romanen Primary Colors, en bidsk satire over Clintons valgkampagne. Siden har han skrevet for det velrenommerede venstreintellektuelle ugemagasin The New Yorker. En del af The Natural stammer fra et 26 sider langt tilbageblik på Clinton-årene, som blev trykt i bladet i efteråret 2000. Klein skriver litterært og kommenterende og krydrer med mange rammende citater fra samtaler, han har haft med personer i orkanens øje.
Et eksempel: I 1993 fyldtes forsiderne af den ene »Det Hvide Hus i kaos«-historie efter den anden, og Clinton ansatte republikaneren David Gergen. Den garvede, ældre Gergen havde tidligere arbejdet for præsidenterne Gerald Ford og Ronald Reagan, og til at begynde med fandt han Clintons ledelsesstil »pinefuld«, fordi han syntes, at præsidenten kørte sit show sjusket.
»De republikanske præsidenter, jeg har arbejdet under, havde en klar vision om, hvor de var på vej hen, og det afspejlede sig hos staben,« betror Gergen Klein. »Men Clinton havde alle mulige mennesker med ved bordet, alle slags meninger. Han skulle høre fra ’nye’ demokrater og fra ’gamle’ demokrater og feminister og fagforeningsfolk – og det stødte min old school-stil.«
Ikke desto mindre er David Gergen kommet frem til, at der nok blot var tale om en »ny, postmoderne ledelsesstil,« og at det »er muligt, at alle fremtidige præsidenter vil træffe deres beslutninger« på den måde.
The Natural er en fremragende bog om sin generations bedst begavede politiker, der hele sit liv havde drømt om at få et heltemodigt, rooseveltsk præsidentskab. Han havde det i sig. I stedet, skriver Klein, »kan hans embedsperiode ved skæbnens mellemkomst (11. september, red.) ende med at blive defineret af den tids selvgode, overfladiske ro.« Bill Clinton risikerer at blive husket som præsidenten, der tjente, før livet atter blev alvorligt.

*Joe Klein: The Natural – The Misunderstood Presidency of Bill Clinton. 217 s., 22.95 dollar. Doubleday, New York

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu