Læsetid: 2 min.

Strengeleg ad libitum

To af Malis betydeligste guitarister portrætteres på NatfilmFestivalens Sound & Vision-program
5. april 2002

(2. sektion)

NatfilmFestival
Få danskere kender nok Boubacar Traoré – den gamle Mali-musiker, der leverede lydsporet til maliernes morgener i de første år efter landets selvstændighed (tilbage i 1960). Men han er mere end det. Boubacar Traoré, der fik tilnavnet Kar Kar – den, der er god til at drible – længe før han slog sig på musikken, var manden, der indførte rock’n’
roll i Mali. Intet mindre.
Hvordan det siden gik ham, søger instruktøren, Jacques Sarasin, at indkredse i dokumentaren I’ll sing for you, der er bygget over en mosaik af vidneudsagn, hvor fremtrædende personligheder beretter om Kar Kars liv og karriere, som tog fart igen i starten af 1990’erne, da en engelsk producer fik lokket den gamle blues-man tilbage på scenen.
I filmen, der vises på årets NatfilmFestival, møder vi udvalgte venner og mesterfotografen Malick Sidibé, hvis fiffige sort-hvide fotos af rockstjernen og nattelivet i Bamako på den tid leverer billedsiden til historiske optagelser fra Malis radioarkiv. Kar Kar selv taler stort set kun via sin guitar og sine melankolske sange: Vi følger ham gennem Malis støvede landskaber på vej tilbage til fødebyen Kayes i det vestlige Mali, hvor han gik så grueligt meget igennem, da han havde ladt musikken i stikken for at brødføde sin familie.
Desværre er filmen om Boubacar Traoré en kende for lang. Det er synd, for Sarasin har en historie at fortælle om en betydelig kunstner, der stadig har meget at øse af. Havde han dog bare vovet at klippe de bjergtagende billeder ud, der mest af alt minder om en kloning mellem en musikvideo og en turistfilm: Kar Kar, der sidder og spiller på en flodpram på Nigerfloden eller i en Dogon-landsby. Måske disse scener siger kendere mere end tusind ord. Men de fjerner fokus fra historien.

Tilbage til jorden
Sidste brik i mosaikken er en tilbagelænet guitarduet, hvor en anden af Malis store sønner, blues-guitaristen Ali Farka Touré slutter sig til den gamle dreng. Om ham handler filmen Springing from the Roots, der vises sammen med I’ll sing for you.
I Yves Billon og Henri Lecomtes fine filmiske portræt fortæller Ali Farka Touré selv sin historie, der ledsages af en betagende billedside: Vi hører om hans første instrument, den en-strengede ndjarka, han selv byggede af gamle sardindåser. Ndjarka’en er alle violiners moder, fortæller han, og i øvrigt det instrument, der har lært ham at spille guitar.
For en afrikaner er musik noget naturligt – og det med at øve sig ligger Ali Farka Touré meget fjernt: Han spiller bare frit fra leveren. Hvordan det lyder, er der mange dejlige eksempler på i filmen, der er lavet i 1999, hvor Ali Farka Touré overraskende lod verden forstå, at han havde overladt strengelegen til andre. Selv ville han dyrke sin jord, så han kunne brødføde sin familie. Men musikken betyder meget for den gæve guitarist, der i 1995 fik en velfortjent Grammy for klassikeren »Talking Timbuktu«. Og hans glæde ved livet og musikken er stor og voldsomt smittende.

*Se filmenes spilletider på www.natfilm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her