Læsetid: 2 min.

Tjek på EU-terrorlister

Folketinget vil have tættere kontrol med, hvordan EU sætter ny navne på EU’s fælles liste over terrororganisationer
19. april 2002

BRUXELLES – Hvordan kan Folketinget holde sig mere præcist orienteret om, hvilke organisationer, der sættes på EU’s liste over forbudte terror-organisationer?
Det skal udenrigsminister Per Stig Møller (K) i dag redegøre for i Folketingets Europa-udvalg. Der er behov for en afklaring af det mandat, som den tidligere regering fik af Folketinget. Det mener både formanden for udvalget, Claus Larsen Jensen (S), og Enhedslistens Keld Albrechtsen.
I dag er det en EU-embedsmandsgruppe, der består af tre personer fra hvert EU-lande, et såkaldt ’clearing house’, der behandler spørgsmålet. De nåede i december til enighed om en liste på 14 organisationer, herunder Islamisk Jihad, Hamas og ETA, samt en lang række personer. Men Folketinget vil gerne sikre bedre føling med sagen, når – og hvis – listen udvides. USA’s liste er væsentlig længere end EU’s, og der er et pres på EU for at udvide dets liste.
I december fik Europa-udvalget først oplysning om navnene på listen, da den var vedtaget i EU:
»Europa-udvalget gav regeringen et mandat den 16. november, men der har været usikkerhed om rækkevidden af dette mandat. Spørgsmålet er, om listen skulle have været godkendt af Europa-udvalget eller ej? Her skal vi skal have fundet en balance mellem en demokratisk procedure og en effektiv terrorbekæmpelse. For vi kan jo heller ikke sidde og fedte rundt med det i hver sag. Vi kan jo ikke lave en effektiv aftale med de andre 15 EU-lande, hvis vi hver gang skal sidde og stemme om det Danmark,« siger Larsen-Jensen til Information.
En af de organisationer, der har været tale om at inkludere på listen, er det kurdiske PPK, der i dag er lovligt en politisk organisation i Danmark. Keld Albrechtensen fra Enhedslisten ser alvorlige retssikkerhedsproblemer i den nuværende situation:
»Vi vil ikke acceptere, at lovlige politiske organisationer kommer på listen på den måde uden argumentation. Regeringen mener, at den har fået mandat til at gøre det bag lukkede døre.«
Albrechtsen er også bekymret for den virkning terrorlisten siden kan få i en mulig danske retssag.
»Her er spørgsmålet om, hvad det kan betyde, hvis jeg yder et økonomisk bidrag til en sådan organisation. I en retssag om terrorisme, vil der så opstå en strafferetlig virkning af, at organisationen er på listen, der så gør det til en terrorisme-sag? Hvis det sker, er vi ude i en glidebane,« siger Albrechtsen til Information.
Han er her navnlig bekymret over, at det ikke synes, at være nogen appelmulighed, his først et navn er kommet på terrorlisten: »Det er jo totalt hemmeligt, hvordan EU når frem til sin beslutning, så hvordan skal man kunne føre en appel mod det,« spørger Albrechtsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her