Læsetid: 4 min.

Træning til et liv uden kriminalitet

Med stor succes, opdrager Nørholm Kollegiet i Herning kriminelle, der er udviklingshæmmede
2. april 2002

Med stor succes, opdrager Nørholm Kollegiet i Herning kriminelle, der er
udviklingshæmmede

Velanbragt
Dybt inde i Hernings nordlige industrikvarter ligger en gruppe fladtagede, hvide bygninger, der huser Nørholm Kollegiet. En institution, der gennem 20 år har specialiseret sig i at behandle kriminelle udviklingshæmmede.
At være udviklingshæmmet kan ikke kureres. I stedet bliver beboerne opdraget til ikke at begå ny kriminalitet.
Behandlingen begynder allerede, når glasdøren svinger op, og den dømte træder ind på Nørholm Kollegiets brune klinkegulv.
»De første tre måneder går med at observere beboeren og opbygge tillid mellem ham og pædagogerne. Når der er tillid, så tør han tale. Den udviklingshæmmede skal hele tiden selv være med i processen,« forklarer forstander Jørgen Dohm, der har været ansat på institutionen siden 1972.
Nede ad en gang med udsigt til en lille atriumgård ligger otte kriminelle udviklingshæmmedes værelser bag lysebrune døre.
Når en kriminel udviklingshæmmet slæber flyttekasserne ind i et af værelserne for første gang, har han ingen frihed til at forlade institutionen. Men hvis han overholder alle aftaler, får han efterhånden flere og flere muligheder for på egen hånd at bevæge sig uden for Kollegiets hvide vægge.
For eksempel får han lov til at gå en tur alene til kiosken eller løbe en morgentur i skoven. Hvis beboeren overtræder aftalerne, inddrager institutionen frihederne. På den måde får den dømtes handlinger konsekvenser.
Efter de første 14 måneder tager den udviklingshæmmede sammen med fire pædagoger væk fra institutionen og ud i et sommerhus. Her kan de i ro og fred tale om hans kriminalitet eller eventuelle pædofile tilbøjeligheder og om, hvad de i fællesskab kan gøre ved den.
»Vi bruger turen til at opbygge ham og til at tale om fremtiden. Hvis han for eksempel er interesseret i små børn, diskuterer vi, hvad vi så gør ved det,« forklarer 60-årige Jørgen Dohm.

Øver i Føtex
Efter turen sammensætter pædagogerne en detaljeret handleplan, som beskriver, hvad beboeren skal have hjælp til. Det kan være alt lige fra økonomi til onani.
Derefter er det pædagogernes opgave at træne den kriminelle udviklingshæmmede i at undgå de situationer, hvor han begår kriminalitet eller på anden måde kommer i konflikt med samfundet, hvis han for eksempel generer andre mennesker, når han er i byen.
»Vi tager ham simpelthen med ned i Føtex og øver det. Hvis han skal lære, hvordan man går på cafeteria uden at forulempe nogen, så går personalet med ham ned i cafeteriet og viser, hvordan man tiltaler ekspedienten,« beskriver Jørgen Dohm.
Bagefter får beboeren så lov til selv at prøve. Den situation skal ofte øves hundrede gange, før den udviklingshæmmede har lært, hvordan han skal opføre sig.
»Da du var lille, så du, hvordan dine forældre gjorde, og så kunne du slutte fra den ene situation til den anden. Det kan disse mennesker ikke, fordi de er så svagt begavede. Derfor er vi nødt til at øve så mange gange,« forklarer Jørgen Dohm tålmodigt på bredt jysk.
Metoden er den samme, hvis det drejer sig om sædelighedsforbrydelser. Så lærer pædagogerne den udviklingshæmmede, at han for eksempel ikke skal have kontakt med små børn.

Får modspil
For at beboernes hverdag kommer under faste rammer, har de alle et arbejde på et beskyttet værksted eller er i praktik hos en af de lokale virksomheder. Et andet aspekt af behandlingen er, at beboerne får lov til at udvikle sig sammen med ligesindede.
Det kan de blandt andet gøre ved at deltage i husorkestret, som øver i kælderen, arbejde i cykelværkstedet, gå til idræt eller komme med i FC Midtjyllands Fanklub. Ind imellem holder institutionen diskotek i kælderen, hvor et falmet skilt vidner om, at øl koster en femmer og sodavand tre kroner.
»Fordelen ved en institution som vores er, at vi har en større gruppe, der kan give noget modspil,« forklarer han.

Ud i friheden
Når en kriminel udviklingshæmmet ikke har haft tilbagefald i et års tid eller to, kan han flytte over på en afdeling, hvor han har flere friheder. Går det også godt her, er beboeren klar til at flytte over på en af de eksterne afdelinger eller ud i et bofællesskab. Måske endda i egen lejlighed. Men selvom en beboer er flyttet fra Nørholm Kollegiet har han stadigvæk kontakt til personalet. Han kommer måske og spiser morgenmad sammen med de andre i fælleskøkkenet, eller pædagogerne kommer og besøger ham et par gange om ugen.
»Vi lader dem fortsætte i systemet, når risikoen for, at de begår ny kriminalitet er minimal. Hvis den udviklingshæmmede for eksempel stadigvæk fokuserer på små børn, når vi er i byen, kan vi ikke lade ham gå videre,« forklarer Jørgen Dohm.
Til sidst kan dommen helt ophæves.
»Men vi skal være sikre på, at han vil modtage hjælp. Hvis han ikke vil det, så kan vi ikke anbefale, at dommen bliver ophævet,« siger Jørgen Dohm med fasthed i stemmen.

FAKTA
Nørholm Kollegiet
*Kollegiet har seks afdelinger, fire til kriminelle udviklingshæmmede og to til udviklingshæmmede med psykiske lidelser.
*I alt er der plads til 22 kriminelle udviklingshæmmede. nNørholm Kollegiet har 62 fuldtidsstillinger.
*De fleste beboere er mænd. De har begået alt fra dankortsvindel, tyverier og brandstiftelse til sædelighedsforbrydelser.
*Selvom de er udviklingshæmmede, er de forholdsvis velfungerende. De har en IQ mellem 75 og 80 og kan for eksempel selv finde rundt i byen, og nogle af dem har kørekort.
*95 procent af kollegiets tidligere beboere begår ikke ny kriminalitet.

*Christina Agger og Elisabeth Damkjær er freelancejournalister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu