Læsetid: 4 min.

Tv for drengerøve

Hvor går grænserne i det grænseløse samfund?
25. april 2002

(2. sektion)

Fjernsyn
»Banjos likørstue« har været det store diskussionsemne inden for tv-verdenen i den forgangne uge, for har DR nu virkelig nået bunden, eller producerer man bare tidssvarende underholdning for unge?
Programmet er skruet sammen efter den gode gamle grænseoverskridende model: Åh, hvis bare vi kan forarge, chokere, ryste og pirre, skal det nok gå. Faktisk helt i stil med den måde, TvDanmark har forvaltet tv-mediet de sidste mange år: Kvinder er med, for at man kan
zoome ind på deres brystparti. Om programmet også er sjovt, kan diskuteres. Men der kan ikke være megen tvivl om, at det er nøjagtig lige så pornoficeret, som Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti har beskyldt det for at være. Nogle indslag er simpelthen så pinlige, at man ikke forstår, hvorfor DR skal lægge ryg til.
Men DR har været ude at fortælle, at de unge skam godt ved, at der at tale om satire, at de skam godt kan gennemskue det sjove i duller, sexmesser og regulære pornofilm. Det kan jeg ikke. Der er ikke tale om nogen ordentlig tilgang til det seksuelle univers, der er tale om en helt flad 1:1 gengivelse af de mere rå, pornoficerede sider af vores samfund. Sandt nok, det er ikke hele historien om »Banjos likørstue«. Men det er en af årsagerne til, at der bliver opponeret mod det.

Ødelæggende porno
Det er, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt unge mennesker lader sig påvirke af den pornoficering, som jo i øvrigt også præger resten af samfundet, at jeg tror, at man forregner sig helt vildt. For mig at se er pornoficeringen direkte ødelæggende for ethvert ungt menneske, der prøver at finde sig selv som seksuelt væsen.
At flertallet måske er så godt kodet, at man godt ved, at porno ikke har noget med virkeligheden at gøre, udelukker ikke, at der er nogle mere svage, modtagelige grupper, som man faktisk skader. I hvis øjne man faktisk er med til at legitimere pornoficeringen. Og legitimere det gør man alene ved ikke at modsige det.
Men på »Banjos Likørstue« stopper man ikke engang der. En af karaktererne har sågar prøvet af instruere en pornofilm for åbent tæppe, og jeg ved ikke, hvordan man deltager i sådan noget »for sjov«. Pornofilm er ikke for fem flade ører satire, det er tværtimod noget af det mest tilintetgørende, man kan bede et menneske om at deltage i. Slik her, sut der. Den slags kan man kun se på, hvis de kroppe, der agerer for øjnene af én, ikke er mennesker. Det er simpelthen for ydmygende, og, tror jeg, ikke bare for de kvindelige såkaldte »skuespillere«.

Medskyldig
Hvad værre er, så bliver man som seer en slags medskyldig, man sidder jo og ser på programmet. Og er det virkelig noget at inddrage unge mennesker i? Er det dét, vi gerne vil formidle til de unge, at sex er? Noget krænkende, småflovt noget? I to af de udsendelser, jeg har set, har TvDanmark (for sjov) været nævnt som konkurrent, men i mine øjne er referencen langtfra tilfældig. Hele konceptet bag »Banjos Likørstue« er som snydt ud ad næsen på TvDanmark. TvDanmark, som helt bevidst kører den grænseoverskridende dagsorden så langt ud, at det bliver følelsesporno. Måske er det i virkeligheden det, diskussionen om »Banjos Likørstue« handler om. Hvor går grænsen for den grænseoverskridende dagsorden?
Op gennem det 20. århundrede har vi troet på grænseoverskridelsen som frisættende: Åh, hvis bare vi kan få lov til at virkeliggøre vores seksuelle forestillinger og fantasier, får vi det meget bedre. Hvis bare vi kommer ud af de strammende korsetter, hvis vi alle sammen tager på ø-lejr og smider bh’en, ja, så vil vi blive lykkelige.

Ufrugtbar
Det har jo vist sig at være forkert. Hele den grænseoverskridende diskurs har forlængst vist sig at være ufrugtbar, i hvert fald når den står alene og bliver et mål i sig selv. Alligevel er det, som om brede lag i samfundet stadig opererer med den antagelse, at grænseoverskridelsen i sig selv skulle være noget. TvDanmark gør det, og det skaffer dem seere. Visse kunstnere gør det, og det skaffer dem avisoverskrifter. Men for mig at se er især den seksuelle dagsorden for længst blevet overtaget af mere kyniske kræfter: f.eks. Pornobranchen Det, jeg kalder den grænseoverskridende dagorden, er slet ikke frisættende mere. Vi tror det måske af gammel vane. Men spørgsmålet er, om der ikke mest af alt er tale om et levn fra et oprør, som forlængst har fundet nye udtryksformer, sat nye dagsordener.
På TvDanmark har de ikke opdaget det endnu, og det kan man måske tilgive dem. Med DR er det langt mere problematisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her