Læsetid: 2 min.

Undgå kvinder...

... der sover for meget. Cantabile 2’s Kama Sutra er en humoristisk udforskning af kurmageriets komplekse vilkår
11. april 2002

Teater
Vel stilles der høje krav til os kvinder i dag, og vel kræver det umenneskeligt meget at leve op til idealerne, men der er trods alt sket noget de sidste 2000 år. Blandt de 64 kunster, som man ifølge den indiske vejledning Kama Sutra forventede, at unge kvinder mestrede, ses ganske vist traditionelle dyder, som kunne være taget ud af Alt for damerne (damebladene er vor tids Kama Sutra): »At arrangere divaner, senge, puder og tæpper« og »at klæde sig og bære juveler med stil«. Men der er heldigvis aldrig nogen, der har krævet af mig eller mine medsøstre, at vi skal kunne »bryde koder og forstå hemmelig skrift« eller »lære papegøjer at tale«. Til gengæld skal vi helst beherske en pc .
Cantabile 2’s Kama Sutra – Nydelsens Vers handler mest om kvinder. Om de fire forskellige typer: Lotuskvinden, Dansekvinden, Konkyliekvinden og Elefantkvinden. Om de kvinder, der vil være manden til behag, og ikke mindst om dem, han skal tage sig i akt for: »Undgå kvinder, der lugter ilde. Undgå nære slægtninge. Undgå kvinder, der sover meget. Undgå dem, der altid råber op,« lyder det i en af forestillingens musikalske ørehængere. Senere får vi en liste over kvinder, der er nemme at komme i lag med – det gælder eksempelvis den slags, der altid står i døråbningen eller kigger ud af vinduet, forstås.

Ukrukket
De eksotiske citater fra Kama Sutra indgår i et broget mix med klassiske folkeeventyr, som er med til at give forestillingen sin helt egen mytologiske og sanselige magi. Der er historien om den smukke kvinde, der lokker en mand til at forelske sig i hende, giver ham bind for øjnene og leder ham til hendes blinde søster, som dermed også kan få lidt maskulin opmærksomhed (»hvis varen er defekt, må du forbedre din salgsteknik«). Og der er historien om forførersken Rosenmund, der tager fra by til by for at tilfredsstille sin egen – og mændenes – lyst.
Den eventyrlige stemning bakkes op af de stiliserede kostumer, der minder en del om Robert Wilsons Woyzeck-kostumer og gør de medvirkende til arketypiske figurer snarere end personer. Sammen med Laila Skovmands dybt originale musik, der spænder fra indiske harmonier til slavisk folkemusik og visesang, og som spilles og synges live undervejs, går forestillingen op i en højere enhed, hvor humøret er befriende højt og formidlingen aldeles ukrukket i forhold til megen performance. Alt i alt en humoristisk, musikalsk og vital udforskning af kurmageriets komplekse vilkår før og nu.

*Kama Sutra – Nydelsens Vers. Cantabile 2. Instruktion: Nullo Facchini. Scenografi: B.v.H.H.S. Komponist: Laila Skovmand. Kanonhallen. Til 24. apr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu