Læsetid: 4 min.

Verden er trefoldig

De bevægelser, der fandt sammen i modstand mod WTO i Seattle, er spiren til en ny verdensorden, mener den højt profilerede forekæmper for bæredygtig udvikling, Nicanor Perlas
4. april 2002

Mellem staten og markedet er en tredje verdensmagt ved at vokse frem, siger filippineren Nicanor Perlas, der besøger København i denne uge. Det er det globale netværk af uafhængige foreninger og sociale bevægelser.
»Det nye er ikke, at der findes miljøbevægelser, fredsbevægelser, udviklingsorganisationer og mange andre folkelige, kulturelle bevægelser. Det nye er, at de finder sammen. De forener sig i en fælles modstand mod den hensynsløse, nyliberale globalisering,« siger Nicanor Perlas.
Verdens fremtid bliver ikke kun afgjort af regeringer og virksomheder, men i trekanten mellem de politiske magthavere, de økonomiske magthavere og de kulturelle bevægelser, mener han.
Nicanor Perlas er født i Filippinerne 1950. Han var en af lederne af bevægelsen Folkemagt II, der bragte den diktatoriske præsident Joseph Estrada til fald i januar sidste år.
»Mange af mine venner gik ind i den nye regering, og jeg var selv på tale som miljøminister. Men jeg gjorde det klart, at jeg i så fald ville være det civile samfunds talerør i regeringen, også hvis præsidenten traf beslutninger, jeg var uenig i,« siger Nicanor Perlas.
»Uafhængighed er en absolut livsbetingelse for bevægelserne. De skal være gennemsigtige og stå til regnskab over for dem, der støtter dem, ikke for nogen formel magt. Hvis de lader sig opsuge og lægger under for økonomiske eller politiske interesser – eller som i Israel under de militære – kan demokratiet ikke fungere.«
Nicanor Perlas har netop deltaget i en fredskonference i Israel. På lørdag taler han i København ved konference om globaliseringen på N. Zahles skole på Nørrevoldgade.

Trefoldigheden
Siden han som ung, under Ferdinand Marcos militærdiktatur, blev engageret i kampen mod atomkraft, har Nicolas Perlas praktiseret trefoldigheden, skiftevis i samarbejde og konflikt, snart med regeringen, snart med de store virksomheder. Nu ser han muligheden for trefoldighed på verdensplan.
»Traktaten om bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, Agenda 21, der blev vedtaget i 1992 på topmødet i Rio, er et forældreløst barn. Det katastrofale var, at man havde en meget lille forståelse af globaliseringen og de transnationale selskabers magt. Agenda 21 er en frivillig aftale. Men kort tid efter stiftede de samme regeringer Verdenshandelsorganisationen WTO, hvis regler er bindende.«
»Nu lever vi i en periode, hvor demokratiet er i tilbagegang og de nationale regeringer svækkes. Den nyliberale globalisering har ødelæggende følger for mennesker i mange lande. Siden WTO’s dannelse har USA og EU forøget deres landbrugsstøtte til i alt 350 milliarder dollars om året – og det fører til langsom ødelæggelse af landbruget f.eks. i mit hjemland.«

Kulturens nye udtryk
»Men nu er der skabt en ny kanal, man kan udtrykke sig igennem, som lokal borger og verdensborger,« siger han.
– Mange vil indvende, at bevægelserne kun repræsenterer en lille del af befolkningerne.
»Dertil er der to svar. For det første er der mange regeringer, der mangler demokratisk legitimitet og overhører befolkningens krav. For det andet: Civilsamfundets bevægelser og organisationer bygger ikke deres opbakning på, at de er repræsentative, men på, at deres visioner og ideer, deres syn på verden, vinder opbakning. Det kan ikke måles ved en afstemning. En regering kan miste magten ved et valg, en virksomhed kan miste sin aktiekapital, en bevægelse kan miste sin indflydelse fra den ene dag til den anden, hvis dens ideer ikke har genklang. Det handler om kulturel identitet.«
– Men de bevægelser, der kritiserer globaliseringen, har hver sin identitet.
»Ja. Det er vigtigt at respektere mangfoldigheden og tackle den lille minoritet af voldelige demonstranter, som slører budskabet om det, man er enige om, fordi medierne fokuserer på volden og konflikterne.«

Kritik er ikke nok
»Det nye er, at bevægelser med meget forskellige udgangspunkter har fundet sammen i en modstand mod WTO – fordi den nyliberale globalisering marginaliserer alle sociale bevægelser. Men uenighederne begynder igen, når man skal udvikle den nye, fælles identitet – de ideer, der kan mobilisere civilsamfundet. Det ser man tydeligt ved møderne i World Social Forum i Porto Allegre i Brasilien.«
»Kritik alene kan ikke skabe en ny verden. Dertil kræves fælles visioner. De to sider af begrebet bæredygtig udvikling, den økologiske og den sociale, skal samles til én politisk, økonomisk og kulturel dagsorden. Det er opgaven, også for det kommende topmøde i Johannesburg.«
En del af Perlas’ vision er det direkte samarbejde mellem forbrugere i Nord og producenter i Syd. F.eks. Max Haavelar-kaffen og et samarbejde mellem bananavlere i Filippinerne og forbrugere i Japan.
»Der er spirer til en solidaritets- og ligheds-økonomi, som vokser hurtigere end den traditionelle konkurrenceøkonomi. Vi arbejder selv i vores udviklingsbank med at organisere fattige småproducenter i netværk som udnytter fælles fordele.«
– Det lægger et tungt ansvar på den politiske forbrugers skuldre.
»Ja, men forbrug er kultur. Når forbrugere sætter sig i bevægelse, mobiliserer de et nyt værdisystem. Boykot er en af civilsamfundets stærkste bevægelser, det er de transnationale selskabers accilleshæl – og de ved det.«
Nicanor Perlas ser spiren til en ny identitet som verdensborger blandt deltagerne i det netværk af globale bevægelser, han selv tilhører.
»Vi arbejder sammen, ikke perfekt, men ordentligt og seriøst, selv om den ene er hindu og den anden muslim, den ene sort og den anden hvid. ’Hvorfor ikke bare se den anden som menneske,’ siger fredsaktivisterne i Israel. Når man genlæser erklæringerne fra de seneste ti års topmøder, bliver det hurtigt kedsommeligt! De siger i grunden det samme, for der er et fælles værdigrundlag.«

FAKTA
Nicanor Perlas
*Nicanor Perlas er leder af et center for alternativ udvikling i Manila (www.cadi.ph), en udviklingsbank og en sammenslutning af økologiske producenter.
*Siden slutningen af 60’erne har han været en drivkraft i bl.a. bekæmpelsen af atomkraft, sprøjtegifte og fattigdom i Filippinerne.
*Bæredygtig udvikling, lokalt, nationalt og globalt er det samlende begreb for hans mange aktiviteter. Han har inspireret FN-ideen om trepartssamarbejde mellem regeringer, erhvervsliv og NGO’er. Han er medstifter af det globale netværk for social trefoldighed (www.globenet3.org).
*Hans seneste bog er Shaping Globalisation: Civil Society, Cultural Power and Threefolding. es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her