Læsetid: 2 min.

web.hvad.hvor

25. april 2002

(2. sektion)

www.boernogkultur.dk
*Den nyåbnede Børn & Kulturportal drives af Kulturrådet for Børn og Sekretariatet for Børnekulturnetværk og er nok den vigtigste ressource, når det kommer til børnekultur – ikke kun på nettet, men i det hele taget. Siden rummer beskrivelser af og henvisninger til snart sagt alt, der har med børn og kultur i bred forstand at gøre.

www.boernekultur.dk
*Kulturrådet for børn har selvfølgelig også deres egen hjemmeside, hvor man bl.a. snart vil kunne læse et referat af børnekulturkonferencen i København den 18. april. Hjemmesiden rummer, ligesom Børn og Kulturportalen, en lang række nyttige links.

www.station-next.dk
*Et samarbejde mellem en række tv- og filmselskaber, organisationer og Hvidovre Kommune udmøntede sig i 1999 i Station Next, der bl.a. har som formål at udbrede børn og unges kendskab til og lære dem at udtrykke sig med film- og tv. På hjemmesiden kan man læse mere om initiativet og de hidtidige erfaringer med at lade børn og unge lave film i et professionelt miljø, guidet af professionelle filmfolk.

www.natmus.dk/born/
*De fleste museer i Danmark har en skoletjeneste eller en børneafdeling. Nogle har endog indrettet dele af deres hjemmesider, så også børn kan få noget ud af dem. Ud over at informere om tilbud for børn, er det på Nationalmuseets hjemmeside muligt for børn at læse og lære mere om f.eks. forskellige tidsaldre, folkeslag og kulturer.

www.tycho.dk/boern/
*Tycho Brahe Planetariets hjemmeside tilbyder en let tilgængelig, virtuel tur ud blandt stjernerne, ligesom man kan finde ud af, hvilke børnevenlige film og udstillinger, Planetariet har på programmet lige nu.

www.experimentarium.dk
*Experimentarium er for børn, unge og deres legesyge forældre, og på deres hjemmeside kan man forlyste sig med bøvsebomber, raketter af tændstikker eller letlæselige artikler om forskellige naturvidenskabelige emner, som Experimentariet har beskæftiget sig med i deres udstillinger.

www.boerneavisen.dk/
*I internetudgaven af avisen for de 9-12-årige, Børneavisen, kan man læse enkelte artikler fra den trykte udgave, som man selvfølgelig også kan tegne abonnement på. Nyheder for og om børn delvist lavet af børn.

www.dr.dk/oline/
*Danmarks Radios hjemmeside for børn, Oline, byder på mange timers morskab for børn med at spille, chatte og gætte en lort med Naturpatruljen. For de voksne er hjemmesiden et interessant kig ind i en anden verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her