Læsetid: 3 min.

Årh hvad

Revysæsonen er i gang og fyldt med spilleglæde i Århus
29. maj 2002

Revy
Det var ellers fristende. Nu sad hele den lokale række af kulturelle og politiske honoratiores, foruden den 8. verdensmagt, pressen, bespist, bedrukket og bænket til pinsepremiere på Århus Revyen 2002, Silly Konerne kaldet. Så havde det sikkert været sjovt at få noget god gammeldags revy med parodi og satire over tiden og typerne midt i andedammen. F.eks. sammenstødet mellem det tunge gamle socialdemokrati ved ex-borgmester Flemming Knudsen og den nye venstre-borgmester, Louise Gade. Eller hvad med Prins Henrik på aftægt som andenviolin og førsteelsker på Marselisborg?
Men den slags revy var der intet af, højest en antydning af noget Brixtofte. For Silly Konerne havde andre planer. Det var show og spex og lagkagerevy i et af og til ret så underholdende miskmask.

Nye lyder
Kapelmester Fredrik Mellqvist sætter højt musikalsk tempo lige fra starten af. I »Audition« prøves en række figurer og numre, der ikke kom med, fordi det »vil aldrig gå i en revy«. F.eks. en parodi på Poul Nyrup, et gag som Dirch Passers berømte fingernummer på rytmen »da-dada-da« eller en nørdet satire over den allerede godt så nørdede pusher fra Banjos Likørstue. Årh, hvad, det er ham med de store tænder og de tågede øjne.
Så forløber revyen ellers som de fleste gør i dag: En hel del musikalske sangnumre, ofte med en elegant og godt syngende Nicoline Møller i centrum. Der synges stadig for meget, i mangel af bedre tekster, hvad jo ikke gør potpourrier som »Absolut manifest« med politisk rock fra 1970’erne mindre se- og høreværdige. Dertil små indslag med karikaturer på tidens kulturelle smagsdommere og socialpædagogiske småpaver – og så ikke mindst en håndfuld klassiske revynumre.

Klassiske dyder
I »Den udstødte« er det underfundigt Nicoline Møller, der er sukatet, som er faldet ud af kogebøgerne et sted mellem Frk. Jensen og Claus Meyer. I sin egen »Grønlænderen« er Heinrich Christensen en tyk parodi på en selvfed crooner fra Nuuk, der fyrer branderter om is-lam og ta-sæl-bord af som ellers kun en Jørgen Ryg eller en Søren Østergaard kan slippe afsted med. Jeg har Christensen mistænkt for at være maskeret som Østergaard inden under det nuuk’ske outfit. I monologen »Bowling« er Per Linderoth forklædt som den yderste kegle, den der aldrig rammes mens alt falder omkring den. »Bowling« er en stille mimisk miniature over Becketts Glade dage, og som flere af revyens små absurde indslag skrevet af Linderoth selv. Og så er der helt overstyrede sanggags som »Kaninen«, hvor Andreas Bo Pedersen er kommet i kaninens hat og bliver bollet bagfra af kaninen. Og den kører på Duracell!
Andreas Bo Pedersen er sammen med sin gamle makker fra The Loyal Shakespeare Company, Heinrich Christensen i revyens højdepunkt af en brandert med »Viggo og Hardy«. En klassisk duel a la Passer-Pedersen, Pilgaard-Ryskjær, Olsen-Kofoed og Egelind-Lehfeldt. Der er godt med genbrug i duellen, og det bliver den ikke mindre morsom af. Sagen er, at når ’revuen’ på gammel dansk (med fladt a) og alkohol blandes så tager sjoferterne til. Det er pik og patter og den slags der batter. Og det kræver overskud og elegance. Hvad Andreas Bo Pedersen og Heinrich Christensen har så rigeligt. Pedersen er en del Passer, en del Mr. Bean og to dele sig selv. Ikke ringe.

Efter omstændighederne
Revyen har haft en både kaotisk og vemodig optakt.
Kaotisk fordi man måtte skifte instruktør få uger før premieren. Vemodig, fordi man har mistet sidste års revyfund, skuespilleren Jesper Dræby, der døde pludseligt sidste efterår, kun 30 år gammel. Dræby var en tragikomisk stjerne i svøb. Få nåede at stifte bekendtskab med ham, men de af os, der nåede at se ham i Kafka-stykket K eller i Dan Turell-stykket DDT, vil aldrig glemme ham. Det har de heller ikke gjort i Århus Revyen. Dræby mindes i programmet. Man kan ikke give Silly Konerne bedre skudsmål, end at de i de bedste øjeblikke forener den dræby’ske intensitet og ekvilibrisme med musikalsk show og absurdistisk spexteater som det f.eks. praktiseres af The Loyal Shakespeare Company. Man er således, hvis man vil, godt og skørt underholdt i toenhalv sommertime af Silly Konerne.

*Silly Konerne. Århus Revyen 2002. Instruktion: Eva Maria Zacho. Komponist og kapelmester: Fredrik Mellqvist. Tivoli Teatret, Friheden. On.-lø. kl. 21. Til 29. jun. Spiller i Køge i aug. måned

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu