Læsetid: 1 min.

Absurd

24. maj 2002

(2. sektion)

FÅ ÅR tilbage lavede DR en spøg, hvor de spurgte tilfældige folk på gaden, om det var en god ide at flytte diskontoen til Saltholm. Det kom der bemærkelsesværdigt mange seriøse svar ud af. Om en rundspørge på gaden i dag om Rigsarkivets planlagte udflytning til Odense vil afsløre en lige så stor folkelig uvidenhed, er ikke til at sige. Sikkert er det i hvert fald, at institutionens største folkelige gennembrud de senere år var, da den tilbage i 1990’erne lagde navn til en tv-julekalender for børn…

EGENTLIG viden og forståelse for institutionens betydning som national hukommelse og kulturel genbank synes i hvert fald ikke at have tynget beslutningsgrundlaget ud over det ubærliges grænse. Her tænkes ikke kun på den åbenlyse svækkelse af Rigsarkivets karakter af arbejdsredskab, som kulturministerens partikammerat, historikeren Ditlev Tamm, er refereret for her i sektionen – men også på den igangværende debat om, hvordan historien skal fortælles og af hvem. Skal historiens arkivalier forvaltes under hensyntagen til fortidens aktører – eller til det liv og den verden, de er bevaret for. Skal den danske befolkning have adgang til fyldestgørende viden om landets nyere historie?

Derom handler arkivloven og den aktuelle diskussion, hvor Danmark er bagefter en række lande, hvad angår tilgængelighed, både for forskere og for de almindelige borgere, som bruger arkivet, så vidt det lige nu er muligt. Den grube af viden, som arkivet repræsenterer, står i absurd modsætning til regeringens flyvske håndtering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her