Læsetid: 2 min.

Afbrudt ligevægt

Den hyper-produktive og supersælgende populærvidenska-belige forfatter, palæontologen og evolutions-biologen Stephen Jay Gould, er død, 60 år gammel
24. maj 2002

Sneglene på Bahamas, levende såvel som fossilerede, har mistet deres ivrigste iagttager. Dog er det ikke for sit fagvidenskabelige arbejde, at Stephen Jay Gould
vil blive husket, men for si-ne populærvidenskabelige skriverier, dels en lang række bøger, men i særdeleshed den 300 stk. lange, uafbrudte serie af månedlige essays (1974-2001) i tidsskriftet Natural History, som blev genoptrykt, oversat og ikke mindst storsolgt i bøger med titler som The Panda’s Thumb, Hen’s Teeth and Horse’s Toes, Bully for Brontosaurus og Leonardo’s Mountain of Clams and the Diet of Worms. På dansk er der udkommet et udvalg under titlen Små Fisk, Store Fisk (1989). Goulds popularitet skyldtes at han skrev så englene kvidrede med en interdisciplinaritet, der på eklektisk og særdeles underholdende vis inddrog alt fra den kambriske eksplo-sion over Kropotkin og litterære troper til baseballstatistikker. Eksempelvis illustrerede han engang det evolutionære fænomen, at nyere udviklede arter indenfor bestemte familier støt mindskes i størrelse ved at sammenligne med producenterne af Hersheys chokoladebar, der undgik prisstigninger ved løbende at gøre produktet mindre.
I videnskabelige kredse var Gould, med Encyklopædiens dæmpede ord, ’kontroversiel’. Det skyldtes primært teorien om punctuated equilibria (’afbrudte ligevægte’), som han fremsatte i 1972 sammen med Niles Eldredge. Teorien hævder, at evolutionen foregår i korte perioder med store forandringer efterfulgt af lange perioder med stabilitet i de enkelte artsformer. Det forårsagede en stadigt verserende debat om evolutionens hastighed og mekanismer. Teorien placerede Gould blandt Darwin-revisionisterne, eftersom denne havde hævdet, at »nature does not make leaps«. Gould påpegede utrætteligt, at fortolkningen af videnskabelige data sjældent, om ikke aldrig, er fordomsfri. I bogen Wonderful Life (Forunderlige Liv, 1991), sammenknyttes evolutionshistorien med en fortælling om videnskabens egne fordomme og mistolkningen af fossiler, særligt den såkaldte Burgess Shale, der indeholder de besynderligste livsformer, den nævnte kambriske eksplosion, som rene variationer over allerede kendte organismer.
De såkaldte ’exaptations’ med Goulds eget ord, var et andet punkt, hvorpå han kolliderede med de vedtagne videnskablige sandheder. En exaptation var en egenskab, som opstod med et formål og siden overgik til et andet. Et godt eksempel er vinger, der ifølge Gould oprindeligt opstod hos fuglenes krybdyrsforfædre som varmeregulerende anordninger. For evolutionister, som troede, at alle egenskaber ved en organisme eksisterede som følge af hvad Darwin kaldte »nature’s continuous scrutiny«, var denne påstand, og ikke mindst måden, den blev afleveret på, en fæl gang kætteri.
Gould fødtes i Queens, New York, i 1941, tog en doktorgrad i palæontologi fra Columbia University i 1967 og blev i 1973 professor ved Harvard, hvor han holdt til på Museet for Komparativ Zoologi.
I 1982 blev han stillet diagnosen Mesothelioma, en kræftform, hvis gennemsnitlige overlevelsestid er otte måneder. Som han selv skrev, så ønskede han at overleve længe nok til at påvise statistiske gennemsnits utilstrækkelighed.
I sidste måned udkom den produktive og bredhjernede snegleforskers sidste kraftanstrengelse: Den over 1.400 sider tykke The Structure of Evolutionary Theory.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her