Læsetid: 4 min.

Afstemning viser behov for ny struktur

En organisering af KTO-forbundene i brancher kunne mindske frustrationer ved overenskomstforhandlinger, mener forsker og forbundsformænd
1. maj 2002

Et snævert flertal sagde nej til at strejke. Men forløbet af overenskomstforhandlingerne mellem de fagforbund, der er samlet i forhandlingsorganisationen KTO, og de kommunale og amtslige arbejdsgivere giver anledning til overvejelser om en anden måde at føre overenskomstforhandlinger på fremover.
KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) repræsenterer en bred vifte af offentligt ansatte med vidt forskellige holdninger til især spørgsmålet om den kontroversielle Ny Løn. Afstemningens samlede, lille, ja-flertal på 51,9 procent dækker over vidt forskellige afstemningsresultater i de enkelte forbund. Blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemte 73 procent nej, og i Danmarks Lærerforening var nej-procenten 95.

Brug for ændringer
Arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due, centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, peger på behovet for dybtgående strukturændringer. Han mener, at finansministeren skal sidde med ved forhandlingsbordet, eftersom staten lægger rammen for kommuners og amters økonomi.
Jesper Due lægger op til, at KTO kun skal tage sig af visse spørgsmål, mens fagforbundene bør gruppere sig i brancher eller karteller og forhandle én overenskomst på hvert område: én for sundhedsområdet, én for uddannelsesområdet og en for børn og unge-området.
»Så ville der komme en større gennemsigtighed for den enkelte ansatte. Så ville man inden for hver branche have for eksempel samme arbejdstid. En række forhold med særegen betydning for det pågældende område ville være reguleret i den samme overenskomst i stedet for i en række forskellige aftaler,« siger Jesper Due.
Uden en reform af forhandlingsstrukturen risikerer man, at enkelte fagforbund bryder ud af KTO-fællesskabet:
»Men det betyder så, at lønmodtagerne begynder at slås internt mod hinanden og kan spilles ud mod hinanden,« siger Jesper Due.
Han påpeger, at fagforbundene skal holde en balance:
»Det handler på den ene side om at holde sammen, så arbejdsgiverne ikke spiller forbundene ud imod hinanden. På den anden side skal fagforbundene ikke være rodet så meget sammen, at de ikke kan finde sig selv,« siger Jesper Due.

Frustrerede magistre
En af de grupper, der har haft svært ved at finde sig selv i det store KTO-fællesskab, er magistrene, fortæller Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, hvor nej-flertallet var markant:
»Vi startede for mere end et år siden med at indsamle krav fra arbejdspladserne. Kravene bliver så behandlet hele vejen op gennem systemet. Når vores medlemmer ser de krav, som det store fællesskab KTO ender med at stå fast på, har de svært ved at se, at det var lige præcis dét, de ønskede.«
Ingrid Stage erklærer sig »skeptisk over for Akademikernes Centralorganisations forbliven i KTO«.
»Forhandlingsfællesskabet er blevet så stort og så forskelligartet, at det skal omstruktureres for at komme til at virke,« siger Ingrid Stage, der dog ikke vil lægge sig fast på et alternativ til den eksisterende KTO-model.
Hos en anden akademikerorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, siger formanden for DJØF’s overenskomstforening, Søren Burcharth, at systemet »trænger til en hovedreparation«. Han er dog ikke umiddelbart tilhænger af en kartelstruktur, og han tror heller ikke på, at AC er på vej ud af KTO-fællesskabet:
»Jeg vil gerne arbejde inden for KTO for at reformere systemet indefra. AC fylder kun fem procent og vil altid være lillesøster. Hvis vi brød ud, ville vi til enhver tid få det samme som de store, brede grupper,« siger Søren Burcharth.

Udvidet sundhedskartel
Mere positiv over for karteller er Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd:
»Vi synes, det er vigtigt at være med i et overordnet forhandlingsfællesskab, som kunne være KTO. Men det kunne også være et udvidet sundhedskartel, gerne på tværs af hovedorganisationsområder,« siger Connie Kruckow.
Selv er hun mest tilhænger af sidstnævnte model, som har den fordel, at den afspejler det daglige samarbejde på en arbejdsplads:
»Hvis man kan flytte det samarbejde, der til daglig foregår på arbejdspladserne, ind på et centralt forhandlingsniveau, vil det være formålstjenligt,« siger Connie Kruckow.
Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, er tilhænger af en brancheorganisering:
»Inden for en underviserbranche ville vi kunne udvikle et lønsystem, der passer til den profession, vi har,« siger hun, der dog stadig ser KTO som den overordnede ramme for en organisering i forskellige brancher.
KTO’s chefforhandler, den afgående formand for Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler, påpeger imidlertid, at kartelmodellen har nogle svagheder. Som eksempel nævner han det kartel, der tegner sig på sygehusområdet, der vil omfatte forbund fra alle tre hovedorganisationer: LO, FTF og AC. De tre hovedorganisationer har, som forholdene er i dag, vetoret.
»Hvis de enkelte hovedorganisationer har vetoret, kan det ikke virke,« siger Poul Winckler, der i øvrigt erklærer sig som tilhænger af karteltanken.
»Det vil være et problem, hvis enkelt forbund finder ud af, at de er sig selv nok. For ingen er sig selv nok. Der er formentlig ikke noget bedre end at have alle samlet under én hat. Spørgsmålet er, hvordan man kan trives under sådan en hat,« siger Poul Winckler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her