Læsetid: 4 min.

Al-Qaeda død eller levende

Hvad er der tilbage af Osama bin Ladens terrornetværk? Og er det i stand til at iværksætte nye angreb?
22. maj 2002

NEW YORK – Da USA den 7. oktober sidste år indledte sin offensiv mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan, gjorde George W. Bush det helt klart, at hovedmålet var at sætte en stopper for den trussel, som Osama bin Laden og hans terrornetværk repræsenterede.
Mere end syv måneder senere hævder de amerikanske myndigheder imidlertid nu, at al-Qaeda kan være langt fremme i forberedelsen af nye angreb.
Hvad er i grunden blevet terrornetværkets skæbne? Hvordan har al-Qaeda klaret den voldsomme amerikanske offensiv, og vil det være i stand til at udføre en ny 11. september? Tiden er inde til at gøre status.
*Har al-Qaeda nogen ledelse tilbage?
Amerikanerne indrømmer, at de ikke aner, om Osama bin Laden er død eller levende. Hvis den video, som søndag blev offentliggjort af Sunday Times, viser sig at være autentisk og stamme fra marts måned i år, vil dette bekræfte formodningerne hos nogle eksperter, der mener, at det er lykkedes for den saudi-arabiske milliardær at undslippe bombardementerne i Afghanistan.
Også Talebans leder, mullah Omars og nr. to i al-Qaeda, egypteren Ayman al-Zawahiris, skæbner er uvisse, men de formodes at være i live.

Militære chef dræbt
Derimod står det klart, at al-Qaedas nr. tre og den militære chef, Muhammad Attef, omkom under et bombardement i Afghanistan i midten af november.
*Hvordan fungerer al-Qaeda i dag?
Ifølge en højtstående embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der ikke ønsker at opgive sit navn, er al-Qaeda i dag organisatorisk stærkt svækket.
»De kan ikke længere kommunikere sammen eller kontrollere deres netværk, som de kunne før,« forklarer han.
»Ikke desto mindre har organisationen overlevet og er stadig aktiv,« tilføjer embedsmanden og indrømmer, at visse dele af al-Qaeda-netværket, navnlig i Sydøstasien, er mere sofistikeret, end man før havde antaget.
Ifølge Pentagon er al-Qaeda blevet tvunget til at decentralisere yderligere og tage egne initiativer på lokalt plan. To af bagmændene bag attentaterne mod amerikanske ambassader i Østafrika i 1998 er på fri fod – det vides ikke hvor – og dermed i stand til at organisere nye operationer.
Det drejer sig om den formodede hovedmand, Abdullah Abdullah kaldet ’Saleh’, og bombeeksperten Abdel Rahman.

Hundreder på flugt
En ekspert i islamistiske grupper i Pakistan oplyser over for Libération, at »hundredvis af al-Qaeda-medlemmer har søgt tilflugt i Pakistan siden den amerikanske intervention i Afghanistan. De får hjælp fra elementer i den pakistanske hemmelige tjeneste, der handler på egen hånd, og andre solidt etablerede islamistiske netværk«. USA’s hovedbekymring samler sig dog om potentielle »sovende celler« i Europa og USA, som har forholdt sig diskrete siden 11. september, men i princippet kunne iværksætte selvmordsaktioner fra den ene dag til den anden.
*Hvor mange ledende al-Qaeda-medlemmer er pågrebet eller dræbt?
USA’s regering har angiveligt ingen klar idé om, hvor mange al-Qaeda-medlemmer, der er blevet dræbt. »Adskillige hundrede« er taget til fange, heriblandt dog kun et enkelt højtstående medlem, nemlig Abu Zubaydah, der var leder af organisationens træningsprogram.
Han blev arresteret af FBI- og CIA-folk i Faisalabad i Pakistan i marts, og har siden været afhørt på et hemmeligt sted.
Ifølge de amerikanske myndigheder skulle han være »yderst meddelsom« og blandt andet have oplyst, at nye angreb er under forberedelse mod banker på den amerikanske østkyst, at en radiologisk bombe (bombe, der udløses ved røntgenstråling, Red.) skulle være under udvikling, og at to al-Qaeda-muldvarpe skulle befinde sig i USA i færd med at skaffe nukleart materiale til bombens fabrikation.
På den amerikanske flådebase i Guantanamo Bay tilbageholdes 300 fanger, men de amerikanske myndigheder har ikke villet oplyse, hvor mange af dem, der tilhører al-Qaeda, og hvor mange er talebanere. Endvidere tilbageholdes 116 ikke nærmere identificerede personer på amerikansk grund mistænkt for ikkespecificerede »kriminelle aktiviteter«.
*Trusler og attentater?
Informationerne når frem i brudstykker. Det kan være dele af overhørte eller aflyttede samtaler, rygter fra meddelere, memoer fra andre landes efterretningstjenester, osv.

Vage informationer
Flere tusinde indicier for nye trusler samles hver måned sammen. Fra tid til anden har den amerikanske regering lækket yderst vage informationer om attentater, der måske er under forberedelse.
Seneste eksempel er et angreb, der angiveligt skulle rettes mod et amerikansk atomkraftværk på uafhængighedsdagen den 4. juli. Ifølge FBI påtænker terrorister også at leje lejligheder i boligblokke, og efterfølgende sprænge bygningerne i luften med sprængstoffer.
Den pakistanske efterretningstjeneste har advaret mod et andet scenario: 300 selvmordsangreb, der skal finde sted på nøjagtig samme tidspunkt på steder i USA og dets allierede lande. Alle disse rygter bliver kritisk gransket af myndighederne, men hvorfor lækker de enkelte af dem?
Det kan være, fordi den amerikanske regering har interessere i at fastholde offentlighedens støtte til præsident George W. Bush.
Siden 11.9 har der fundet enkelte højest reelle attentatforsøg sted – det mest spektakulære har utvivlsomt været den såkaldte skobombemand, Richard Reid, som 22. december havde held til at gå om bord i et fly til Miami i Roissy-lufthavnen i Paris, og som er under stærk mistanke for at være trænet af al-Qaeda.
Derudover har al-Qaeda gjort krav på at stå bag attentatet mod Djerba-synagogen i Tunesien den 11. april, og efterforskere anser det også for sandsynligt, at islamistiske grupper med forbindelse til al-Qaeda stod bag attentatet i Karachi, Pakistan den 8. maj, hvor 14 blev dræbt, heraf 11 franskmænd.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

© Libération og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her