Læsetid: 8 min.

Anderledes, men ikke mærkelig

Et portræt af Morten Olsen, Danmarks i disse dage vigtigste virksomhedsleder
18. maj 2002

Endnu en dag på arbejdet. Det er eftermiddag, og landsholdets daglige grønsværstræning med støvler og bold er fløjtet i gang. Landsholdsdrengene varmer leende og luntende op i deres nye vognrøde farver, mens rigstræner Morten Olsen med koncentreret mine fordeler toppe over det meste af Vedbæk Boldklubs velklippede showbane.
Som dagen før, og dagen før den dag, er hele Dansk Boldspil-Unions landsholdscirkus fløjtet i omdrejninger. Målmandstræner, fysioterapeut, læge, informationschef, alle lusker de rundt og varetager, hvad de hver især har jurisdiktion til.
Assistenttræner Michael Laudrup bevæger sig rundt for sig selv – hele tiden med en bold ved fødderne og en aura af star quality. I den anden ende af fødekæden agerer to gamle, vommede mænd med knaldrøde ansigter og skildpaddebevægelser bolddrenge. Og Tommy Troelsen fra DK4 er her. Har man først én gang lugtet savsmuldet i manegen, kan man ikke holde sig væk.
Hele menageriet overvåges af et par hundrede tilskuere, heraf to tredjedele i mellem otte og 12 år.
På rigstrænerens kommando fordeler landsholdsspillerne sig i hold à fire personer for at tjatte bolden fladt rundt mellem sig med få berøringer. En enkel og grundlæggende øvelse. Teknikerne Niclas Jensen og Claus Jensen finder sammen med de uadskillelige midtbaneråbere Stig ’Tøffe’ Tøfting og Thomas ’Graver’ Gravesen, og bolden går sin gang.
Men for trægt for Morten Olsen, der kommer løbende i sit sorte trænertøj: »Ingen står stille. Kom, Jensen! I står jo på hælene, jo,« råber han på syngende vordingborgsk og viser, hvordan de skal gøre. »Op og dans! Tjåp, tjåp, tjåp, tjåp, tjåp, tjåp, tjåp...«
Og drengene danser på stedet efter Olsens pibe.
Havde de grå lokker ikke afsløret ham, kunne Morten Olsen gå for at være på sine spilleres alder. Slank, rank, i form og velholdt; guldkæde om halsen, altid velbarberet og skarp og med en frisk, ukompromitteret gang. Mange fodboldspillere går som gamle mænd, allerede når de er i 20’erne. Som 52-årig er Olsen stadig med ved opvarmningsøvelserne, når en bold er involveret. Så råber han ad spillerne, udpeger deres løbemønstre, laver sjov med dem – og lader dem lave sjov med sig.
»Kim Milton!« skænder Thomas Gravesen, da han synes, at Morten Olsen som øverste myndighed dømmer en spilsituation forkert (med henvisning til den internationale, danske dommer Kim Milton Nielsen, der foretog nogle uheldige fejlvurderinger i den afgørende Superligakamp mellem FC København og Brøndby ugen forinden.
Morten Olsen synes at nyde hvert et sekund. Han er typen, der i interviews gang på gang vender tilbage til den gamle kliché om, at han »har været heldig at gøre sin hobby til sit arbejde«.
Som aktiv spiller gennem næsten 20 år var han professionel i klubberne Cercle Brugge, Racing White Molenbeek, Anderlecht og FC Köln, før han blev træner for Brøndby.
Det var, da Sepp Piontek overtog roret som træner for landsholdet, at Morten Olsen slog rigtigt igennem. Piontek rykkede ham længere tilbage på banen og gjorde ham til anfører.
På landsholdet var Olsen altid den ufatteligt seriøse og alvorstunge type, der sjældent smilede og ikke rørte alkohol. Ikke engang et glas vin. Professionel til fingerspidserne. Kun en enkelt gang viste Olsen, at også han – mr. Selvkontrol – kunne miste besindelsen på banen, og episoden har brændt sig ind på nethinden hos alle, der så det ske; da Danmark spillede en afgørende kamp mod Belgien ved EM i Frankrig i 1984 nedsparkede belgieren Walter de Graaf på brutal vis Frank Arnesen. Mens Arnesen ligger og vrider sig af smerte, kommer den ellers så besindige Olsen løbende og skubber en chokeret de Graaf omkuld med to hænder til brystet.
»I dag ville jeg nok være blevet smidt ud,« har Morten Olsen siden udtalt. »Jeg tror, at mit image og den østtyske dommer, Adolf Prokop, der havde et sikkert instinkt og forståelse for min opførsel, reddede mig. Der var meget på spil i den kamp, fordi næsten hele Anderlechts hold var involveret, men der var ingen grund til at være så voldsom som de
Greef«.

Da Olsen blev træner for Brøndby, skabte det chokstemning, at han krævede af disse godmodige danskere, at de alle skulle give ham hånden, når de mødte til den daglige træning. Det var en ny stil i en branche, hvor de fleste trænere af en eller anden grund var uddannet som skolelærere.
Til trods for at Olsen skabte klubbens bedste resultat nogensinde – en semifinaleplads i UEFA Cup’en – endte han med at blive fyret efter to år. Måske fordi hans stil dengang var for kontant eller for ’udansk’
I 1999 talte jeg med en kok på Hotel Marina, hvor landsholdet indkvarterer sig, når det mødes til disse træningssamlinger i Vedbæk Boldklub. Kokken beskrev med rædsel, hvordan det hele af og til havde flydt, når landsholdsdrengene spiste ved deres særlige, lidt afsides, aflange bord i restauranten. De ankom gerne i shorts og badetøfler, og efter 20 minutter lignede det en børnefødselsdag. Dengang var Morten Olsen træner for det hollandske stjernemandskab Ajax Amsterdam, som i forbindelse med en kamp i Danmark var indkvarteret på Hotel Marina. Da hollænderne satte sig til bords, var stemningen en helt anden. For det første var de alle klædt i jakkesæt og slips, for det andet ventede de med at sætte sig, til Morten Olsen havde sagt »Værsågod«.
Man fornemmer, at Morten Olsen er blevet rundere og mildere med alderen. Han har tidligere indrømmet, at hans opfattelse af professionalisme som spiller nok var lige i overkanten, men sådan var han opdraget. Han holder dog fast i et disciplinært element.
»Hvis man har med flere end tre-fire mennesker at gøre, skal man have en knaldhård disciplin. Især i fodbold,« sagde han i et stort interview i Jyllands-Posten i efteråret. »Enhver spiller vil altid prøve at komme derhen, hvor det er til hans fordel. Sådan er mennesker nu engang«.
Selv om Morten Olsens stil stadig lugter af tysk kadaverdisciplin, skal man ikke tage fejl: Han vil spille positiv, seværdig fodbold, men ikke på samme måde som sin forgænger, svenske Bo Johansson. Hvor Johansson foretrak spil i dybden, vil Olsen have bolden i cirkulation, så Danmark selv kan styre spillet. Derfor satser han på folk, der har teknikken i orden, også i den bageste firemands-kæde, der traditionelt i de forløbne ti år har været plaget af nogle relative bold-umuliusser på enkelte pladser. Man skal nemlig kunne spille sig ud af vanskelighederne. Olsens detaljeringsgrad overraskede spillerne.
»Specielt i starten var Morten og Michael meget energiske til at forklare tingene,« sagde forsvarsstjernen Thomas Helveg, AC Milan, før træningen forleden. »Helt ned til detaljerne om jeg skulle have bolden to meter længere fremme på banen eller to meter længere tilbage. Det var helt ned i de små detaljer, at hver enkelt spiller blev redigeret«.
Og Helveg fortsatte med begejstring i stemmen: »Jeg har observeret og lært meget. Vi arbejder hele tiden, og forleden var det for eksempel spillet fra forsvarer til forsvarer. Det gælder om at finde det rigtige løb, så du kan stå åben og har plads til at komme videre med spillet.«

Hele Morten Olsens liv er fodbold. Sit privatliv holder han for sig selv og synes udelukkende at tænke på fodbold.
Flere af de faste fodboldjournalister, og særligt de unge der i modsætning til mange af sportsjournalistikkens gamle drenge har andet i hovedet end sport, er ved at gå til over, at Morten Olsen ikke fraviger sit fodboldvokabularium, der egentlig er ret begrænset, mekanisk og fuld af udtryk, som lever en symbiotisk gråzonetilværelse mellem dansk og tysk.
Mens vi kigger på landsholdstræningen og Morten Olsen, foreslår en journalist fra et nyhedsbureau: »Hvis du vil ind på livet af Morten Olsen, så spørg ham om noget med hans fodboldfilosofi. Noget der har med spillets udvikling at gøre. Noget teknisk.«
En anden journalist fra tv ryster opgivende på hovedet. »Du kan ikke komme ind på livet af ham. Det kan du simpelthen ikke. Han taler kun om fodbold«.
En tredje siger, at »det bliver kraftstejleme svært«. Nogle af landsholdsspillerne – han nævner ingen navne – har fortalt ham off the record og formentlig halvt i sjov, at de flygter ind på deres værelser på Hotel Marina og låser døren, når de kan høre Morten Olsens fodtrin på gangen. For han taler kun om fodbold og atter fodbold, og det går dem på nerverne.
Men formentlig er Morten Olsen slet ikke så endimensional. Hvorfor skulle han også snakke om andet end fodbold? Engang i slutningen af 80’erne hang der i Københavns busser nogle reklamer for UNICEF, vist nok. De var prydet af Morten Olsens kontrafej og teksten: »Der er andet i livet end fodbold«. Så har han sagt det klart nok én gang for alle.

Tilbage til grønsværen i Vedbæk: Ude på banen har Jensen, Jensen, Tøfting og Gravesen fået det til at swinge mellem sig. Indersideafleveringerne ligger til medspillerens ’rigtige’ ben. Der hoppes på stedet.
Morten Olsen kommer tilbage, stiller sig fire meter derfra og kigger på. Han smiler. Morten Olsen står med korslagte arme og smiler. Morten Olsen står længe med korslagte arme og smiler. Her står han, en af dansk eksportfodbolds største succeser, med hovedet fuld af store, selvoplevede indtryk fra alverdens arenaer og ser ud som om... jo, han glæder sig over noget så basalt som den dumpe lyd og synet af en bold, der bliver sparket rundt mellem fire sæt fødder. Det er tilbage til naturen.
Glæden ved spillet skaber kreativitet, og det er, som Morten Olsens ser det, en vigtig del af det danske samfund, fordi Danmark er en lille nation.
Når danskerne ser på fodbold, skal der helst være noget for øjet, har Morten Olsen tidligere sagt. Det er ikke nok at vinde.
»Vi vil underholdes. Den ingrediens gør det hele sværere. Men det må vi stile mod. Italienerne er totalt ligeglade med, hvordan de spiller, så længe de vinder. Det er fint nok, men det er vi danskere ikke tilfredse med. Det skal vi hellere ikke være.«
Morten Olsen ser på sit ur. Så gør han det igen og pifter en ny øvelse i gang.

FAKTA
Blå bog
Morten Olsen
*Født 14. august 1949
Handelsuddannet
Samboende med Mireille

*Karriere som spiller:
1957-69: Vordingborg
1970-72: B1901
1972-76: Cercle Brugge, Belgien
1976-80: Racing White Molenbeek
1980-86: RSC Anderlecht
1986-89: 1. FC Köln

*Landsholdskarriere som aktiv:
1970: 1 U21-landskamp
1970-89: 102 A-landskampe, 4 mål (53 sejre, 16 uafgjort, 33 nederlag)

*Årets spiller 1983 og 1986

*Debuterede 23. september 1970 med et 0-1-nederlag til Norge i Idrætsparken

*Stoppede 18. juni 1989, da Danmark vandt 4-0 over Brasilien i Dansk Boldspil-Unions 100 års jubilæumsturnering i Idrætsparken

*Karriere som træner:
1990-1992: Brøndbt IF
1993-95: 1. FC Köln
1997-99: Ajax Amsterdam
2000: Landstræner for det danske landshold. Kontrakt frem til 2006.

*Som træner er han siden 1993 i besiddelse af Fussball Lehrer Lizens, den højeste tyske trænerlicens, svarende til DBU’s Diplomtræneruddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her