Læsetid: 4 min.

Arbejdernes årlige sirenesang

Plasticbægerklang og kritik af regeringen fra en vred opposition på Fælleden
1. maj 2002

På forkant
Det hele var, som det skulle være. Og dog. På dette års udgave af arbejdernes internationale kampdag i netop de minutter, da en række demonstrationer startede i byer landet over, brød sirenerne på landets hustage ud i den årlige test, og hylede således i kor med de kamp- og vindjakkeklædte demonstranter, der for første gang i et årti ikke havde statsministeren og hans partifæller med under fanerne.
I Fælledparken var luften således tyk af opposition, og morgenens regn havde skabt et mindre vadehav foran den store tribune. Der var en em af Opium og Old Spice, røg og gummistøvler, og over den mudrede plads og de tusinder af fremmødte vajede bannerne: »I kan ikke slå os ihjel, det klarer vi selv«, »Nu er det nok« og »Hvorfor lige os?«.
På scenen vekslede den musikalske underholdning med talerne, mens pølser dampede ud af munden på flere demonstranter.
En pitbull-terrier luntede rundt tilsyneladende uberørt af begivenhederne.

En rygsæk af visioner
Det hele var, som det skulle være på den årlige kampdag, også for de mange, der stadig kunne stå op, da Holger K. Nielsen som sidste taler gik på den store scene og afsluttede det, der havde udviklet sig til en veritabel kritik af VK-regeringen fra dagens talere. SF’s formand slog fast, at højrepartiernes sejr ved valget i november gav venstrefløjen pligt til at blive stående, hvor den stod og altid har stået.
»Vi skal værne om fællesskabet og tolerancen over for anderledes tænkende – ligesom vi gør i SF,« sagde Holger K. Nielsen.
Han kritiserede regeringen for stejlt at holde fast i tanken om forandring for enhver pris uden hensyn »til virkeligheden, som vi møder den i SF. Og det skal folk nok finde ud af. Det er slet ikke så let, som Anders Fogh giver indtryk af, slet ikke,« advarede Holger K. Nielsen.
På den baggrund varslede SF-formanden en politisk forårsoffensiv fra SF, der ifølge formanden for længst har lagt valgnederlaget bag sig, og som har »rygsækken fuld af visioner.«
»Blandt andet har et stort flertal på vores landsmøde lige vedtaget, at vi synes, Internettet er en god idé. Det er vi simpelthen blevet enige om,« fastslog Holger K.

Nyrup: Godt I kom
»Holger, Holger, Holger!«, lød det fra flere af de forreste tilhørere, da klapsalverne fulgte ham ned ad talerstolen.
Til venstre for tribunen havde en gruppe unge med rastahår dannet en cirkel under et grønt regnslag. Tyk røg strømmede ud fra det lille telt, og det havde den gjort lige siden de første talere, Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theill og LO-næstformand Tine Brøndum. Og røgskyen nåede uanede tykkelser, da eks-statsminister Poul Nyrup Rasmussen for første gang i ti år gik på talerstolen.
»Det var godt, I kom. Vi har brug for jer,« startede Nyrup, mens han prøvede at kigge på så mange som muligt af de de tilstedeværende. Det lykkedes delvist.
»Vi har ikke lyttet nok…« konstaterede partilederen, inden han blev afbrudt af buh-råb fra mængden.
»...til jer. Det har vi erkendt,« fortsatte han, »i Socialdemokratiet.«
Poul Nyrup gik i sin tale til angreb på regeringen for at have valgt side, for at føre blokpolitik og for at gå efter magten, og sluttede:
»Der skal to til i en dialog. Det signal vil vi godt sende til regeringen. Og til alle. Herfra. I dag. Det er fair nok. God 1. maj.«

Nok at være bange for
Men også i provinsen fik Anders Fogh & Co. oppositionens skarpslebne vrede at føle. På Byens Bakke i Nørre Asmindrup var tidligere indenrigsminister Karen Jespersen hovedtaler:
»Det er dejligt,« begyndte hun, men mødtes straks af enkelte højtråbende tilhører;
»Karen, Karen, du er selv en del af faren.«
»Det er dejligt at se jer alle her i dag,« kom eks-ministeren dog i gang, hvorefter hun tog udgangspunkt i de valgsejre, som borgerlige partier har vundet over hele Europa på det seneste.
»Der skyller en højrebølge over os lige nu. Det er vigtigt at forstå, hvorfor så mange mennesker stemmer på den yderste fløj. Mange mennesker oplever frygt.«
»Karen, Karen, du er selv en del af faren,« lød det igen, men eks-ministeren forsatte:
»Og der er ved Gud også meget at være bange for. Vi må tænke over disse ting, højrefløjen har ikke patent på den diskussion,« slog hun fast.

Kelds opgør med højre
Længere vestpå, i Odder syd for Århus, var det Keld Albrechtsen fra Enhedslisten, der som hovedtaler med sin karakteristiske stemmeføring argumenterede for at gøre op med den borgerlige regering.
»Jeg har hørt, at den borgerlige regering og Focialdemokratiet nu har flået pjalterne fammen og ophævet EU-forbeholdene,« sagde han.
Albrechtsen fremhævede det som et typisk eksempel på, at eliten har mistet »enhver kontakt med befolkningen«.
Tilbage i Fælledparken i København sluttede kampdagen, da Pelle Voigt gik på scenen – ikke for at holde tale, men for at opfordre folk til at gå i demonstration mod militærets forsvarschefs afgangsforestilling.
»Vi må møde op og vise vores modstand mod denne uacceptable måde at sige farvel på. Når man går af, behøver det ikke være så dyrt,« råbte han ned i den nu slukkede mikrofon.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her