Læsetid: 4 min.

Blokpolitik og buh-råb

Statsministerens opfordring til et bredt samarbejde hen over midten druknede i hånlatter
31. maj 2002

Selv om både regering og opposition har indbudt til bredt samarbejde og gensidigt beskylder den anden part for at være skyld i det seneste halve års blokpolitik, var der ikke optræk til opblødning i den afsluttende folketingsdebat i går.
Allerede under statsministerens indledende statustale, udbrød der latter og buh’en, da han bekendtgjorde, at »regeringen har indbudt til bredt samarbejde i Folketinget.«
Det fik Venstres unge politiske ordfører, Jens Rohde, til at sige:
»Det kan godt være, nogen synes jeg ligner en konfirmant, men de rigtige konfirmanter sidder vist dér,« og peger ned på en gruppe grinende socialdemokrater.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, indledte sin ordførertale med ordene:
»Der er blevet sat dybe skel i dansk politik det sidste halve år. I valgkampen lovede Venstres formand samarbejde – ikke blokpolitik. De, der troede statsministerens løfter om samarbejdende folkestyre, føler sig med rette skuffet og narret«
Politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, lagde i sin ordførertale inden da heller ikke skjul på en vis stolthed over, at man stort set har kunnet gøre, som det har passet partiet.
»De sidste seks måneder har vi gennemført mere borgerlig politik, end der er gennemført de sidste 25 år – det tillader vi os at glæde os over – for danskernes skyld.«

En hulemand
Men det skulle de ikke have lov til at glædes over.
Socialdemokratiets gruppes næstformand, Pernille Blach Hansen, havde følgende svada om den borgerlige politik:
»Statsministeren har vist sig som en hulemand over for de svage og en julemand overfor vennerne i erhvervslivet. Med denne regering er man sikker på, at pengene havner i de forkerte lommer.«
Jens Rohde skyndte sig at kalde Pernille Blach Hansens beskyldninger for »socialdemokratisk venstrefløjssocialisme,« der blot ventede på at brandskatte erhvervslivet.

Selvmodsigelse
Anders Samuelsen fra Det Radikale Venstre tillod sig at pointere en vis selvmodsigelse mellem statsministerens afvisning af et højre-venstreskel og opblødningen af blokpolitikken og Jens Rohdes understregning af det ideologiske i regeringens politik. Men han opfordrede i samme åndedrag til en forhandling om skattelettelser på arbejde. Det kan udviske skelet lidt, mente han.
»Hvad forhindrer en borgerlig regering med et klart flertal i at sætte skatten ned på arbejde,« spørger den radikale skatteordfører.
Men Jens Rohde afviste umiddelbart invitationen med argumentet om, at der skal være økonomisk råderum, før Venstre vil være med til at sænke skatten. For eksempel skal statens gæld til udlandet være halveret.
»Udgiftspresset, som de Radikale var med til at skabe i ni års regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, forhindrer os i at sætte skatten ned,« svarede Jens Rohde.
Diskussionen om blokpolitik og verbal skyttegravskrig fik hurtigt Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard på banen. Hun har kaldt sit parti for VK-regeringens sociale samvittighed, og efterlyste forslag fra Socialdemokratiet, som de to partier kan samarbejde om.
Pia Kjærsgaard fremhævede i en kort kommentar, at socialdemokraternes afvisning af hendes parti som værende ikke stuerent, også er et udtryk for blokpolitik. Og det samme er det, når de ikke vil samarbejde med hende om
Men et øget samarbejde ser Socialdemokratiet ikke mange muligheder i. Socialdemokratiet langede sammen med den øvrige venstrefløjsopposition stærkt ud efter Dansk Folkepartis sociale sindelag.
»Dansk Folkeparti har lagt stemmer til brugerbetaling på efteruddannelse, aftenskoler og har fjernet daghøjskoler,« sagde Pernille Blach Hansen fra Socialdemokratiet.
Derudover har Dansk Folkeparti stemt nej til lovforslag om tilskud til ældres briller og tænder. Blandt andet derfor mente Socialdemokratiet, at Dansk Folkeparti er med til at forringe forholdene for de socialt dårligst stillede.

Nødvendigt onde
SF’s leder, Holger K. Nielsen, efterlyste en finansiering af Dansk Folkepartis ønsker til øgede forsvarsbevillinger og jobfradrag for lavtlønnede.
De to ting vil ifølge Holger K. Nielsen koste omkring 13 milliarder kroner. Men det regnestykke ville Pia Kjærsgaard ikke umiddelbart forholde sig til.
Den eneste brud på blokpolitiken kom, da Mogens Lykketoft blev presset fra både De Radikale, SF og Enhedslisten på grund af Socialdemokratiets støtte til den såkaldte 24-års regel for familiesammenføring, der kræver, at man er fyldt 24 for at få en udenlandsk ægtefælde til landet.
SF’s udlændingeordfører, Kamal Qureshi, ville blot vide om Lykketoft stadig mener, at man er myndig, når man fylder 18, og den radikale leder Marianne Jelved, kaldte loven »en helt ny fase i retsstatens historie,« fordi lovgiverne ikke ved, hvordan reglerne skal administreres.
»Reglen er et ’nødvendigt onde’, som skal hjælpe unge indvandrere til at gøre oprør mod bedsteforældre eller forældre, der vælger deres ægtefælle,« sagde Mogens Lykketoft.
»Det har ikke været nogen nem beslutning, men forslaget er det mindst ringe for at gå op imod en meget ringe udvikling,« sagde Mogens Lykketoft med henvisning tvangsægteskaber blandt unge indvandrere.

Udlændingepakke udsat
Udlændinge blev et grundigt debateret emne i Folketingssalen i det hele taget. Den endelige vedtagelse af regeringens Udlændingepakke blev udsat til fredag på grund af heftig debat. Og under afslutningsdebaten ytrede Pia Kjærsgaard ønske om at få flere midler til forsvaret med henvisning til indvandringen.
»Nye sikkerhedskrav til Danmark er ikke mindst skabt som følge af indvandringen af militante og fanatiske muslimer,« sagde hun.
Dansk Folkeparti opfordrede derfor til at styrke bevillingerne til den dissiderede terrorbekæmpelse markant.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her