Læsetid: 3 min.

Bornholmerne vælger præsident

Bornholmerne vælger for første gang fælles borgmester. Amerikansk præsidentvalgkamp kaldes optakten af de små partier, som kan få overraskende indflydelse på resultatet
24. maj 2002

Bornholm samles
RØNNE – På Store Torv i Rønne hænger et par valgplakater, hvorpå man ser en flok får. »Stem dansk« står der. Det er plakater for Dansk Folkeparti, som ikke spås de store chancer til det første bornholmske regionsvalg den 29. maj, der om et halvt år fører til de bornholmske kommuners sammenlægning til een region.
På torvet ses ellers mest plakater for Venstre og Socialdemokratiet. Bornholms to store partier kæmper om broderparten af pladserne i regionsrådet, mens de andre partier klager over at være klemt i det opgør om personer, som lilleputpartiet De Konservative sammenligner med en amerikansk præsidentvalgkamp.
Giganterne Venstre og Socialdemokratiet, der står til at få næsten lige mange stemmer ved regionsvalget, har let ved at få deres spidskandidater i medierne, mens det kniber for de øvrige, mener De Konservative, der ifølge en meningsmåling ikke vil blive repræsenteret i regionsrådet.

Radikal centralisering
Det bliver Det Radikale Venstre heller ikke, og det lille parti har da heller ingen magtbaser på øen, sådan som det er tilfældet for spidskandidaten for Socialdemokratiet, Thomas Thors, der er borgmester i Rønne og dermed politisk leder af øens største koncentration af økonomisk og administrativ magt.
Venstres spidskandidat, Knud Andersen, er tilsvarende amtsborgmester – det nærmeste man kan komme en fælles ø-konge i den gamle struktur.
Det Radikale Venstre har som det eneste parti i valgkampen slået på, at bornholmerne skal oprette et enkelt, centralt rådhus for at indkassere de økonomiske og faglige gevinster ved den administrative sammenlægning af kommunerne.
Venstre og Socialdemokratiet vil derimod i forskelligt omfang beholde en række forvaltninger rundt om på øens gamle rådhuse, blandt andet for at sikre arbejdspladser i lokalområderne.
De to store partier er stort set enige i valgets hovedspørgsmål – ikke mindst at Vestdanmark må sikre øen bedre rammebetingelser, hvilket især betyder flere statslige arbejdspladser, billigere transport til øen og flere tilskud. Øens altdominerende problem er manglen på arbejdspladser, både til Bornholms over 4.000 arbejdsløse, som i mange tilfælde er lavtuddannede, og til højtuddannede personer udefra, som man håber at kunne trække til øen for at opbygge flere fremtidsorienterede vidensarbejdspladser.

Tungen på vægtskålen
Den overordnede enighed mellem Venstre og Socialdemokratiet gøder jorden for særstandpunkter i de tværpolitiske lister.
Den største er Borgerlisten, hvis spidskandidat er Hasles borgmester, Bjarke Kristiansen.
Han blev ved det seneste kommunalvalg stemt ind med et danmarkshistorisk valgresultat: hele 59,7 procent af stemmerne.
Hans popularitet hænger sammen med en direkte og folkelig facon, der appellerer til ’ægte’ bornholmere og til lavtuddannede – typisk modsat Det Radikale Venstre, som især henter stemmer blandt tilflyttere med højere uddannelser.
Borgerlisten bliver ifølge en meningsmåling tredjestørste gruppe i det nye regionsråd, hvilket gør listen til tungen på vægtskålen. Borgerlisten er en samling af mindre lister fra forskellige dele af øen, med holdninger der rækker fra enkeltsags-forkæmpere i toneleje a la fremskridtsfolk til socialdemokratiske særstandpunkter.
Om det bliver Venstres eller Socialdemokratiets borgmesterkandidat, der ender med at få Borgerlistens støtte, afhænger ganske af, hvem der blev valgt ind fra listen, som er bundet op på personer og snævre synspunkter fremfor et bredt, sammenhængende program.

Nærdemokrati i fare
Borgerlistens forventede hovedrolle kan antyde, at Bornholm følger mønstret på landsplan rundt om i Europa, hvor de traditionelle partiblokke udfordres af ny-politiske strømninger, der næres af social usikkerhed.
Hertil kommer, at der vil blive længere fra Bornholms lokalområder til øens politiske ledelse, hvilket kan bringe nærdemokratiet i fare. Venstres svar på denne udfordring er at styrke den centrale-lokale dialog gennem lokale paraplyorganisationer med høringsret, og Socialdemokratiet fastholder, at regionsrådet kun må lægge overordnede rammer.
Om borgerne i landsbyer langt fra Rønne stiller sig tilfreds med disse løfter fra de store partier, kommer der et fingerpeg om ved onsdagens valg.

*Dette er den første artikel om det bornholmske regionsrådsvalg. Serien fortsætter

FAKTA
Største sammenlægning i 30 år
*Bornholm: 44.000 indbyggere
*Sammenlægning af øens fem kommuner og amtet til een regionskommune – den største danske sammenlægning i 30 år – blev vedtaget af bornholmerne for et år siden med 73,9 procent af stemmerne
*Ved valget til Bornholms Regionsråds 27 pladser den 29. maj opstiller 174 kandidater fordelt på ni partier og seks tværpolitiske lister.
*Regionsrådet ifølge meningsmåling: Venstre 10, Socialdemokratiet 8, Borgerlisten 7, SF 1, Kristeligt Folkeparti 1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu