BOSTON I anledning af 100-årsdagen for Cubas løsrivelse fra kolonimagten Spanien planlægger præsident George W. Bush i en tale i Miami mandag at bebude en strammere håndhævelse af amerikanske statsborgeres i forvejen stærkt begrænsede rejseprivilegier til den kommunistiske østat.
Bush-regeringen vil også bistå eksilcubanere med at lægge sag an i USA mod datterselskaber af europæiske, canadiske og latinamerikanske, hvis moderselskaber har købt ejendomme eller firmaer konfiskeret af Fidel Castros styre kort efter revolutionen i 1959. Blandt konservative republikanere og højreorienterede eksilcubanere i Miami hersker der vrede over, at ikke-amerikanske selskaber angiveligt har overtaget ejendom på Cuba formelt tilhørende privatpersoner i USA.
Den uventede stramning i amerikansk Cuba-politik kommer på et tidspunkt, hvor tidligere præsident Jimmy Carters opsigtsvækkende besøg på den karaibiske ø og et tværpartisk forsøg i Kongressen på at lempe en 40 år lange økonomiske blokade ellers peger i retning af et politisk tøbrud mellem USA og Cuba.
»Den amerikanske opinion og Kongressen bevæger sig i én retning, mens Bush-regeringen og det højrøstede konservative eksilsamfund i Miami indtager en stik modsat holdning,« siger Wayne Smith fra Center for International Policy i Washington til Information.
»En stramning overrasker utvivlsomt ikke Fidel Castro. Han ved, at næsten uanset hvad Cuba gør for at åbne op, vil Bush føre en kompromisløs linje. I stedet kan Castro bruge Carters besøg til at mildne en kritisk holdning i USAs kongres over for menneskerettighedernes vilkår på Cuba og måske opnå en lempelse af sanktionerne,« mener Smith, der er tidligere chef for USAs diplomatiske repræsentation i Havana.
I henhold til Helms-Burton-loven er det Kongressen og ikke præsidenten, der kan ændre eller ophæve sanktionerne mod Cuba. Denne usædvanlige ordning blev vedtaget af republikanerne for at hindre præsident Bill Clinton i at lempe handelsblokaden. Nu kan den give bagslag, fordi et flertal i Kongressens to kamre muligvis vil vedtage en lempelse over hovedet på Bush. Valgpolitik i det sydlige Florida dikterer i stor målestok Bush-regeringens Cuba-linje. Både præsidenten og hans bror har hårdt brug for eksilcubanske stemmer. Jeb Bush er på genvalg til guvernørposten i efteråret. Under præsidentvalget i 2004 vil Florida blive en omstridt delstat.
Moderat opblødning
Selv om meningsmålinger viser, at cubansk-amerikanere i sydlige Florida i voksende grad indtager en mere moderat holdning til Castro-styret, er det stadig første generation af indvandrere, der sidder inde med den politisk institutionelle magt og kontrollerer et absolut flertal af stemmerne.
»De nye generationer af cubanere immigreret siden 1980erne eller født her i USA udgør halvdelen af eksilsamfundet, men deres indflydelse svarer kun til 20 procent.,« siger Max Castro fra North-South Center på University of Miami til Information.
Uenigheden mellem moderate og konservative og på tværs af generationer kom klart til udtryk i dagene op til Jimmy Carters rejse til Cuba. To cubansk-amerikanske kongresmedlemmer fra det sydlige Florida opfordrede Bush til at afvise hans forgængers rejsebegæring, der udstedes til statsborgere af Udenrigsministeriet. Men deres intiativ blev mødt med en storm af protester i det cubansk-amerikanske eksilsamfund.
Selv den konservative Cuban American National Foundation har rost Carters tale på Havanas universitet tirsdag. Her blev han den første besøgende udenlandske statsmand til at kritisere Castro-styret for at overtræde FNs erklæring om menneskerettigheder fra 1948. Carter roste samtidig en katolsk dissidentgruppe, Varela-projektet, for at have indsamlet over 11.000 underskrifter med krav om ytringsfrihed og demokratiske tilstande på Cuba.
Begæringen blev indleveret til den cubanske folkeforsamling i sidste uge. Ifølge landets forfatning skal de folkevalgte tage stilling til begæringer om folkeafstemninger underskrevet af et minimum på 11.000 stemmeberettigede.
Indtil Carters tale havde kun få cubanere hørt om Varela-projektet. I går genoptrykte det kommunistiske partis nyhedsorgan Granma overraskende Carters tale in extenso. Onsdag havde avisen kun refereret ekspræsidentens opfordring til Kongressen om at ophæve handelsblokad-en og styret uden om hans ligefremme kritik af Castros totalitære styre og omtalen af Varela-projektet.
»At lade Carter kritisere Castro på tv og genoptrykke talen er uden sidestykke,« siger Wayne Smith. »Fidel mener, at han sidder fast i sadlen. Han kan tillade sig at åbne døren på klem til en friere debat. Mine venner i Varela-projektet er ikke blevet arresteret. De kan bevæge sig frit omkring, skønt det hemmelige politi har chikaneret dem.«
Cuba-forskeren Max Castro er delvist enig.
»Fidel er en usædvanlig skarpsindig politiker. Han løb en risiko, da han inviterede paven til Cuba i 1998. Alle ved, hvad der skete i Polen i 1981, da Solidaritet gjorde oprør efter pavens besøg. Sagen er, at Fidel står stærkere nu. Den cubanske økonomi overlevede Sovjetunionens tilbagetrækning i 1991. Hans folkelige opbakning er solid, så hvorfor ikke invitere Carter? Han er den eneste amerikanske præsident, der forsøgte en dialog med Castro-styret. Carters tone er ikke nedladende og imperialistisk som Bush og de andre.«
