Læsetid: 4 min.

Cd-box

17. maj 2002

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
The Crash: Wildlife (Evidence/Warner)
*Finsk powerpoptrio, der formår at sparke sin musik lige i fjæset på lytteren uden at sætte nuancer eller variation overstyr. Uden at være ramt af den store originalitet formår The Crash at omsætte kendte stilgreb fra pop- og rockhistorien til et personligt, skægt og lytteværdigt udtryk. En smuk harmonifornemmelse spiller med, hvilket løfter de melodisk sikre kompositioner et stykke nærmere popnirvana. Wildlife emmer af overskud, humør og lyden af sommer, når den er allermest forførende og inciterende.

Thrisha Yearwood: Inside Out (MCA/Universal)
*I løbet af 90’erne blev afstanden mellem den på den ene side kommercielt afrundede countrymusik og den på den anden kunstnerisk lødige no depression-stil næsten uoverskuelig. Nashville foretrækker stadig at levere glansbilledmusik, men skal det endelig være, er Yearwood ikke det værste, man kan falde over, idet hun har besidder en udpræget ’rootsy’ stemme og et generelt tåleligt repertoirevalg, hvor hun går uden om de værste ’turkeys’.
Men det bliver stadig aldrig det helt store, dertil er der alt for lidt på spil, og normer og vanetænkning i produktion og udførelse kvæler ethvert tiltag til fornyelse eller prægnans.-lyn

Klassisk
H.C. Lumbye: Samlede Orkesterværker. Tivolis Symfoniorkester, dir. David Riddell. dacapo 8.554858.
*Den nordiske Strauss bliver H. C. Lumbye med rette kaldt. Han præsenteres i et et udgivelsesprojekt, som kaster lys over det 19. århundredes populærmusik.
Plademærket dacapo har med Naxos i ryggen valgt at præsentere alle komponistens orkesterværker. Er man til den lette musik – og hvorfor skulle man ikke være det? – er der fine ting at hente på den aktuelle udgivelse: ’Tivolis Rutschebane Galop’ fra 1843, ’Ole Lukøje’, ’Galop phantastique’ fra 1851 og ’Döblers Zauber Galop’ fra 1841. Lige til at blive i godt humør af.

Händel: The Masterworks. Forskellige medvirkende. Sony Classical SBK 62743.
*Händel er på plakaten, for tiden især Det Kgl. Teaters. På en ny cd fra Sony samles nogle af de gode steder fra forskellige værker. Indspilningerne er hentet fra nær og fjern og bliver spillet af vidt forskellige musikere. Men det er godt nok pæne navne, der er kommet med: English Chamber Orchestra under Raymond Leppard, New York Philharmonic under Pierre Boulez, Philadelphia Orcehstra under Eugene Ormandy. Det behøver jo ikke borge for kvalitet, selv de bedste kan bøffe i det.
Men ikke her. De finder både noget af Water Music Suite nr. 1 og et uddrag fra Solomon, og mere dertil. Cd’en er en god ting at have stående, brug den som en forfriskende optakt, inden De går ind og nyder komponistens Cæsar på Teatret.

Verdensmusik
Burhan Öçal & Pete Namlook: Sultan Osman. (Emarcy/Universal).
*Sultan Osman (1258-1326) grundlagde det osmanniske rige. 700 år senere lagde den tyrkiske slagtøjsgavtyv Burhan Öçal grunden til et langt og frodigt samarbejde med ambient-maestro Pete Namlook. Sammen udgav de pladen Sultan, der siden fik kultstatus.
Nu hylder de udvalgte osmanniske sultaner. På oden til Osman, den første plade i deres nye projekt, spinder Namlook et dystert elektronisk tågeslør om Öçals boblende, håndspillede tyrkiske slagtøj, maskulint messende vokal og sørgmuntre strenge, der løber som en markant flod gennem værket. De mange sprøde krusninger på Öçals originale figurer danser fristende ind i øregangen, mens Namlook opløser overgangen mellem drøm og virkelighed – og får musikken til at lette.

Frank London’s Klezmer Brass Allstars: Brotherhood of Brass.(Piranha/Amigo).
*Frank London’s Klezmer Brass Allstars har slået pjalterne sammen med Boban Markovi Orkestar og Cairo’s Hasaballa Brass Band for at udforske fælles rødder. Det lyder meget lystigt, og der er fuldt blæs på – hele pladen igennem. For menuen står på messingsuppe.
Bortset fra en enkelt sval ø, hvor fru Sandler lader trompeten hvile og synger en sang, er det en hed, hæsblæsende omgang. Og efter en time er selv et hærdet øre lige lovlig lamt. Man skal altså ha’ en særlig hang til horn for at være i stue
med dette broderskab af ballademagere. moh

Jazz
Iain Ballamy Organic & GM: Food 2 (Feral Records)
*Opfølgeren til den engelske saxofonist Iain Ballamys Food fra 1999 er lige så lækkert indpakket og med samme akkurat anede humor bag den ambitiøse fernis. Ballamy udfører en for det meste lavmælt, melodisk fragmentarisk og uforudsigelig musik lejlighedsvis elektronisk behandlet sammen med nordmændene Mats Eilertsen (bas), Thomas Strønen (slagtøj) og ikke mindst Arve Henriksen (trompet), der er en af Nordens mest spændende yngre navne i jazzen og dens frit fabulerende omegn. Musikken er dog som en fugl med stækkede vinger, der aldrig får egentlig luft under sig. Interessant og skuffende på samme tid.

Helle Hansen Group: You
Can’t Save This In The Mix (Music Mecca)
*Sangerinde og sangskriver Helle Hansen med sin egen gruppes andet udspil. Gode folk støtter hende: Henrik Gunde (klaver), Jimmi Riise (sax, fløjte, klarinet), Morten Lund (trommer), Kasper Vadsholt (bas) foruden bl.a. Rune Olesen på percussion. Hansen synger med intimitet og rytmisk indlevelse i en række swingende og ganske veldrejede sange alle af egen frembringelse.
På bl.a. ’These Are The Fall Days’ og ’Never-Never Land’ rammer hun sågar en fin personlig tone. cmh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her