Læsetid: 4 min.

Cd-box

10. maj 2002

Af Klaus Lynggaard, Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Remy Shand: The Way I Feel (Motown/Universal)
*Pladeselskabet Motowns første deciderede vidunderbarn i mange år hedder Remy Shand. Trods hans hudfarve – hvid! – løfter han på debutalbummet The Way I Feel fornemt arven fra især Marvin Gaye og Curtis Mayfield med en ube-sværet ynde og misundelsesværdig lethed. Han glimrer endvidere ved at spille alle instrumenter selv. Moderne soulmusik i forlængelse af f.eks. Eric Benet og Erykah Badu, men Shand har sin egen stil og stemme, og man ser frem til en lang og givende karriere fra den kant.

A-HA: Lifelines (Warner) A-HA giver koncert i Vega, Kbh., den 14.6. og på Train, Århus, den 15.6.
*Siden norske A-HA gjorde comeback i 2000 med det fine Minor Earth Major Sky har man med mellemrum kunnet glæde sig over klangen af Morten Harkets – Skandinaviens største mandlige sanger – stemme her og der. Det kan man også på A-HA’s seneste udspil, der dog lider af en distinkt mangel på mindeværdige sange, selv om der er hele 15 af slagsen inkluderet. Der sker ærlig talt ikke så meget hverken melodisk eller rytmisk, at man ligefrem tør anbefale folk at betale penge for den. Køb forgængeren i stedet.-lyn

Klassisk
Murray Perahia: Bach Keyboard Concertos nos. 3, 5, 6, 7. Academy of St. Martin in the Fields. Sony Classical SK 89690.
*Vi har tidligere fulgt Perahia på pianistens vej gennem Bachs koncerter nummer 1, 2 og 4 (SK 89245). Nu følger fire nye, igen med det berømte Academy of St. Martin in the Fields. Hvor Brandenburger-koncerterne har musikalske tråde tilbage til det farverige 17. århundrede, peger klaverkoncerterne frem mod det næste århundredes internationale orkestermusik med Mozart som den toneangivende. Perahia og Academy of St. Martin in the Fields sørger for at føre klaverkoncerterne så tæt på vor egen tid som muligt. Det kan musikken godt tåle.

Bach. Bengt Tribukait plys the 1730 Cahman Organ at Drottningholm. Musica Rediviva MRCD 009.
*De små eksklusive forlag gør nogle gange ekstra meget ud af præsentationen af musikken. Musica Rediviva er et eksempel på dette: Et særdeles oplysende firsproget
teksthæfte, der introducerer til instrumentet, musikken og interpreten. Drottningholm-orglet har en fantastisk historie, og at høre det live i det gamle slot i Stockholm er en udsøgt fornøjelse. Nu kan man høre orglet på cd med en god svensk musiker, der giver liv til nogle af Bachs kendte orgelværker. Blandt de mange orgeludgivelser et godt bud på bl.a. Toccataer i D dur og c mol samt tre satser fra ’Die Kunst der Fuge’.beyer

Verdensmusik
Stella Chiweshe: Talking Mbira. (Piranha/Amigo)
*Mbira er en af vandets ånder – og navnet på det beskedne zimbabwiske tommelpiano med den store, lille lyd. Mbiraen har været en vigtig medspiller ved religiøse ceremonier og fester i Zimbabwe og omegn i århundreder. Lur mig om ikke et utal af ånder gæsteoptræder på Talking Mbira. Stella Chiweshe kalder i hvert fald magien frem med sin
raspede stemme og de sitrende mbira-tableauer, hendes tommelfingre plukker af de lange metallameller. Diskrete guitarer og trommer klæder Stella Chiweshes afstressende mbira, der sine steder blendes med flotte a cappella-mandskor, raslelyde og klukkende marimba-klange. Forløsende og svalt som stille regn efter en hedebølge.

Armenian Navy Band & Arto Tuncboyaciyan: New Apricot. (Emarcy/Universal)
*Armenernes nationalinstrument, den drømmende duduk, er skåret af abri-
kostræets grene. Den dukker også op her og dér på Armenian Navy Bands sprælske New Apricot. Den begavede galning bag det hele, Arto
Tuncboyaciyan, siger om sig selv, at han ser med ørerne. Hans musik vælter stribevis af billedformationer ud i æteren. Musikalske tableauer, der stritter i alle tænkelige retninger. På New Apricot forenes folkloristiske skønmalerier med ordløse vokale strøg, klatter af avantgarde jazz, lystig folke-polka, truende trommer og fragmenter af replikker, skrål og skrig. Herligt svær at falde i søvn til.moh

Jazz
Yael Acher "Kat" Industrial: Redcar (Modiani)
*Samplede lyde af industriel hamren og ventiludslip møder jazzsoli og minimalistiske blæserarrangementer på denne originale, men musikalsk uforløste cd fra den herboende israelske fløjtenist og komponist Yael Acher. Hun assisteres af Nils Davidsen (bas) og Peter Dahlgren (trombone). Redcar placerer sig blandt de eksperimenterende tiltag i grænselandet mellem jazz, improvisation og elektronisk musik i disse år. Vægten ligger på en vimsende og fri interaktion ind imellem de ostinat-prægede passager for fløjte og horn, der sammen med varm kontrabas danner den akustiske modpol til de rytmificerede og manipulerede lyde af stål og ’bilfabrik’. De første par numre er det sjovt, og god solistisk energi sørger for en vis forudsigelighed. Monotonien sejrer dog som helhed i maskinhallen.

Mona Larsen: Never Let Me Go (Stunt)
*Lidt af en institution på den danske musikscene er hun jo, sangerinden Mona Larsen. Nu er tiden så kommet til hendes første jazz-skive med sig selv som leder. Fortolkningerne af især standardmelodier præges af den modne sangerindes ro og indre balance. Det er en enkel, ren plade ind i den vokale jazztradition med akustisk backing af Thomas Clausen (klaver), Thomas (Ovesen) og Jonas Johansen (trommer). Og derfor heller ikke så eventyrlig i sine iscenesættelser som
f. eks. i Emborg/Larsen Group. Larsen har aldrig bjergtaget mig, men hendes fortolkninger af bl.a. Milton Nascimentos ’Bridges’ og Harold Arlens ’So Long Big Time’ og ’Stormy Weather’ er ganske fremragende. cmh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu