Læsetid: 4 min.

Darwin, Dalgas og SAS Ligaen

Den nationale liga afspejler den europæiske udvikling: En lille eksklusiv klub kæmper om titlen
4. maj 2002

Superliga
Det gennemgående tema i Charles Darwins store værk om arternes oprindelse og udvikling er Survival of the Fittest.
Princippet passer grundlæggende godt på det fodboldspil, som udviklings-
historien absolut ikke er møntet på. Professionel fodbolds historie, siden satelit-tv gik i luften sidst i 80’erne er nærmest det arketypiske eksempel på, at de stærkeste overlever – og vinder. Og de stærkeste er dem, der tilpasser og udvikler sig med omgivelserne.
Tag Manchester United som det engelske eksempel. Succesmanageren Alex Ferguson vandt ikke et mesterskab fra han kom til United i 1986 til 1993, hvor Premier League var etableret. Siden er der løbet syv Premierships ind på kontoen, tre FA Cup-titler og en Champions League-sejr. United er også den økonomisk stærkeste, mest kommercielle og bedst ’brand’ede’ klub i verden.
I Tyskland er Bayern München den parallelle historie, i Italien er det Juventus, i Spanien er det Real Madrid og i Danmark var det Brøndby indtil 1992. Da forkøbte de blå-gule sig på en bank, mens FC København blev etableret og over de næste otte år viste, hvordan en professionel fodboldklub kan drives med overskud i et lille land som Danmark. Hvad Brøndby ikke har kunnet, efter at de ikke længere var først med det hele. Faktisk mener en del – anonymt – at klubben på Vestegnen har forbygget sig med ’den nye top’ på det gamle stadion til godt 300 millioner kroner.

De fire store
I samme tiårs-periode fra 1992 til 2002 med Champions League er det nemlig blevet sværere at ’være lykkelig som lille’. Med Ajax Amsterdam som undtagelsen i 1995 er finalen i Champions League kun vundet af de største klubber fra de største lande med de største økonomier: Spanien (Real Madrid og Barcelona), England (Manchester U), Tyskland (Dortmund og Bayern M.), Italien (Juventus) og franske Olympique Marseille tilbage i 1993. Nok så påfaldende har de fire store lande også stillet den tabende finalist i seks finaler siden 1997.
De nationale ligaer afspejler den europæiske udvikling i lille format. Det er en lille eksklusiv kreds, der overalt kæmper om titlen med den opsigtsvækkende undtagelse, at de økonomisk stærkeste i England og Tyskland, Manchester United og Bayern München, ikke har sat sig på ’skabet’ flere uger før afslutningen. Faktisk tegner det til, at de to store ikke vinder noget som helst i denne sæson. I Italien afgøres mesterskabet for fjerde år i træk på sidste spilledag – mellem Inter Juventus og Roma.

Forsvaret afgørende
I den hjemlige SAS Liga er afgørelsen igen løbet id i en duel mellem Brøndby og FC København, der mødes i ’Le grand Finale’ næste søndag den 12. maj i Parken.
De mødtes sidst den 9. december i Brøndby, hvor gæsternes Christian Poulsen brændte et straffespark og de blå-gule vandt 1-0 på mål af holdspilleren par excellence Ruben Bagger.
I vundne, uafgjort og tabte kampe plus mål og points efter 19 kampe så det sådan ud.
1. Brøndby 13-4-2 45-11 43
2. FCK 9-6-4 29-17 33
I dag efter 30 kampe er de sammenlignelige tal:
1. Brøndby 18-8-4 67-26 62
2. FCK 18-8-4 55-21 62
De ti points Brøndby-forspring, som FCK’s kloge svenske træner Hans Backe ikke anså det for realistisk at indhente, er indhentet. Statistisk set, fordi FCK har lukket af bagude. Byens Hold har blot sluppet fire mål ind, og derfor har de ikke tabt en af forårets 11 kampe. Et godt forsvar er altså ikke en forhindring, men en forudsætning for målrigt angrebsspil. 26 kasser i 11 kampe. Hvilket reflekterer, at FCK er forårets bedste spillende hold, anført af den arbejdende stjerne Erik Mykland.

Brøndby og Dalgas
Brøndbys deroute kan aflæses i markant fald stigning i indkasserede mål – 15 i forårets 11 matcher mod 11 i efterårets 19. Scoringsgennemsnittet er faldet fra 2,3 til 2,0 Og spillet var gebrækkeligt, indtil man som altid på Vestegnen løste problemerne efter Enrico Dalgas-hedeopdyrkningsprincip: Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes.
Den mislykkede nordmand Aage Hareide blev for et par uger siden afløst af Tom ’forever Brøndby’ Køhlert. Samtidig vendte spilleglæden tilbage, sagde spillerne, der siden har slået Midtjylland og AB og spillet 1-1 i Viborg.
Uden den skadede dybdeløber Mads Jørgensen og det svenske arbejdsjern Krister Nordin var Brøndby ikke længere det mest fitte hold. Sagen er, apropos økonomien, at staben på afgørende pladser er for smal. Lige modsat FCK, der bare køber, hvad de skal bruge. Det gør naturligvis livet lettere for Hans Backe, men Aage Hareide var aldrig træneren, der i Brøndby kunne tilpasse holdet og spillet de ændrede vilkår, der følger med skader og downperioder. Derfor var det også dybt mærkeligt, at Brøndby kort tid før Hareides farvel havde forlænget hans ansættelse med et halvt år. Det lignede et forsøg på at købe sig tid til den rigtige afløser var på plads.
Den gik bare ikke – og det gør den som regel aldrig i fodboldjunglen, hvor man æder andre eller selv bliver ædt.
Her hvor der resterer tre kampe, og hvor Brøndby i morgen får besøg af forårets andet hold OB – meget apropos med en Dalgas (Kasper) som topscorer – mens FCK skal ud og slås med nedrykningskandidaten AGF, er det overlevelsesevne mere end skønspilleri, der afgør mesterskabet. Spørgsmålet er ikke, hvem der er bedst, men hvem der undgår at få ’gummiben’ i de to kampe før næste søndags store duel i Parken. Det er den rå udforudsigelige charme ved fodbold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu