Læsetid: 2 min.

Debat på Dokumenta

Sagt på den første programmatiske platform om kunst og demokrati i Berlin og Wien
31. maj 2002

(2. sektion)

*Boris Groys »Demokrati er som regel defineret som en fælles viljes udtryk – eller i det mindste som udtryk for majoritetens vilje... Denne søgen efter majoritetens mening konstituerer det moderne, demokratiske, politiske felt. Men siden avantgarden dukkede i begyndelsen af det 20. åhundrede har kunstnere forsøgt at forfølge en anden strategi – de har forsøgt at skabe minoriteter i stedet for at vinde majoriteten. «
»Den kunstneriske avantgardes politik er hverken at repræsentere en eksisterende majoritet eller bygge en ny. Avantgardens politik drejer sig derimod om at opbryde, differentiere og fragmentere alle majoriteter. Avantgardens politik er i den forstand den sande modpolitik.«

*Stuart Hall »Kløften mellem de reelt eksisterende former for liberalt demokrati og det demokratiske ideal... er ikke et tilfældigt træk, men derimod et definitorisk træk ved den demokratiske diskurs. De mange mangler ved det reelt eksisterende demokrati har aldrig været et dementoi af idealet om en demokratiform rettet mod fremtiden.«
»Det nye ved vores situation er den holdning, at vores reelt eksisterende demokrati har status som et et drøm, der er blevet til virkelighed. Idealet skulle være blevet virkelighed«

*Michael Hardt & Antonio Negri »Vores almindelige begreb om demokrati so sådan er forbundet med nationalstatens suverænitet og det skal gentænke i den globale æras kontekst. Vi bliver i den kontekst også nødt til at gentænke de kategorier, som ledsagede den oppositionelle politiske praksis i den moderne æra. Kategorier som subversion, borgerkrig og voldelig opstand. Vi har brug for en ny manual for drive revolutionær virksomhed. Vores projekt er at gentænke demokratisk politik som mangfoldig revolutionær subjektivitet.«

*Slavoj Zizek: »Nutidens liberale demokratiske magtmonopol er båret af et uskrevet Denkverbot, der minder om det berygtede Berufsverbot i Tyskland sidst i 60’erne – i det øjeblik, hvor man viser det mindste tegn på engagement i politiske projekter der for alvor udfordrer den eksisterende orden, kommer reaktionen med det samme: ’Det er en velmenende ide, men det fører altså direkte til et nyt Gulag.’
»Det er et punkt, som man ikke kan og ikke skal acceptere: I den virkelige frihed i dag er friheden til at udfordre den dominerende liberal-demokratike postideologiske konsensus – ellers er der ingen frihed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her