Læsetid: 5 min.

Dejlig dreng – dyr og farlig

To bøger om den charmerende selvhævder, der kører sin kommune og sig selv i sænk
27. maj 2002

Nye bøger
Åh nej: Peter Brixtofte – nu også i bogform! Endda to. Hvad kan de være andet end udvidede avishistorier, B.T. plus plus?
Forudindtagelsen holder ikke. Der kan faktisk skrives en gyser. De to bøger gør det på hver deres måde. Det røber titlerne. Brixtofte – Spillet om magten hedder historien hos journalisterne Tórun Ellingsgaard og Jaku-Lina Elbøl Nielsen. Bogen om Peter lyder tv-journalisten Henrik Madsens version.
De to kvindelige journalister fortæller nøgternt, grundigt, anskuer den charmerende selvhævder og hans duperede omgivelser udefra. Henrik Madsen prøver at krybe under huden på sin hovedperson.
I begge forord takkes Brixtofte for medvirken i tilblivelsen. Hos Ellingsgaard og Elbøl Nielsen prises hans »velvillighed til at svare på spørgsmål undervejes«. Unægtelig en velvilje, som eksborgmesteren ikke har ruttet med på det seneste. Henrik Madsen har haft endnu mere adgang. Han har gået op og ned ad Brixtofte et helt år. Det er Madsen, der har lavet programmerne Peter af Farum for TV2.

Grædekone-risikoen
Risikoen ved nærkontakt med Brixtofte er, at han snakker én ind i en grædekonehistorie om den godhjertede fornyer, der blev bortdømt af Janteloven.
Den styrer de to kvinder fri af. Men Madsen er tæt på at blive suget ind. Også fordi han hele tiden har brug for emotionel appel i den skrivestil, han anlægger – og som vel egentlig er bedst som manuskript til henført tv-oplæsning. Hør fra hans forord:
»Peter har været hovedparten af sine politiske mod- og medspillere overlegen. Han var et åndeligt fyrtårn i sammenligning med de politiske pygmæer – i Farum og Folketinget – der gnubbede sig op af ham. Desværre mistede han balancen og kontrollen med livet.«
Vel netop fordi Henrik Madsens udgangspunkt er omgang med Brixtofte i den seneste tid, gør han druk til nedturens årsag. Ellingsgaard og Elbøl Nielsen gør meget mere ud af forhistorien og får dermed vist, at skavankerne var der fra begyndelsen.
Om Brixtoftes begavelse og charme var fra hans tidlige liv ingen i tvivl, ej heller han selv. En dansklærer skrev denne påtegning i hans karakterbog for 6. klasse: »Peter er meget glad for sig selv.«

Flasket op med reglerne
Den beundrede, strenge far, Keld, hvis anerkendelse drengen søgte bl.a. ved virkelighedsfjerne pralerier om sit puslingefodboldholds formåen, var – af alle erhverv! - afdelingschef i Rigsrevisionen. Ironisk er også, at den polit.-studerende Peter fik lov at bruge et skrivebord i Indenrigsministeriets kommunekontor til at skrive sit speciale – om kommunernes låntagning! Han er flasket op med reglerne.
Valgt som hidtil yngste folketingsmedlem – 23 år i 1973 – kedede han sig hurtigt ved at sidde i opposition og tog bijobs, bl.a. for Industrirådet. Dagbladet Information anede en interessekonflikt og interviewede kritisk i 1975. I den siden fastholdte stil afviste Brixtofte mistankerne:
»Overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg skal udføre et konkret stykke sagligt arbejde.« Han bedyrede: »Jeg bliver ikke en af dem, der sammenblander interesserne.«
To år senere røg han ud af Folketinget og blev journalist på dagbladet Børsen, hvor han skrev kritiske artikler om topchefer, der plejede egeninteresser eller rodede kasketter sammen.
Et nyt ophold i Folketinget blev kortvarigt, og Brixtofte kastede sig i stedet over Farum. Den socialdemokratiske borgmester Gustavsen havde i begyndelsen af 1980’erne kørt kommunens økonomi i sænk og Brixtofte tilbød sig som frelseren.
Efter valgfremgang for V i 1985 svigtede han en brodered til de konservative – og til Gustavsen, der i mellemtiden var blevet Venstre-mand – og kuppede sig til borgmesterposten ved at overraske socialdemokraterne med, at han også havde lokket byrådets kommunist bag sig. Kommunisten – Bent Jensen – er i dag valgt af Venstre.

Enhver bjerger sig
Byrådsmedlemmers evindelige hoppen frem og tilbage mellem partier og alliancer har været med til at skabe et særligt Farum-fiduseri, hvor enhver bjerger sig, og loyaliteter og idealer fordufter. Miljøet har været ideelt for Brixtoftes anvendelse af uforudsigelige skift mellem charme, trusler, belønning og straf. Han har elektrochokket sine byrådskolleger og embedsmænd til lammelse eller konfusion.
Hos Henrik Madsen hedder det: »Peter er en sol. Kommer du for tæt på, bliver du brændt op.«
Ellingsgaard og Elbøl Nielsen har deres styrke ved at vise, at misregimentet begyndte fra dag ét. Borgmester Brixtofte fuskede med embedsmænds indstillinger, magtfordrejede til venners gunst, brød løfter på stribe og skejede ud.
Allerede i 1990 var der uro om repræsentationskontoen. Den var tredoblet i hans første embedsperiode. Brixtofte forsikrede Ekstra Bladet, at det var de andre byrådsmedlemmer, der rejste for meget. Og – ved Gud! – han sagde:
»Jeg forsøgte at holde igen. Men ingen ville høre på mig.«
Siden gik det vildere. Lån skjult som salg-og-tilbagelejning af kommunale ejendomme, storhedsvanvittige byggerier, skjulte hæftelser, udpumpning af kommunekassen til Boldklubben. Altsammen berygtet nu. Og al ære, at B.T. i februar trak tæppet under jonglør-nummeret. Men hvorfor greb ingen ind før? Alle faresignaler var objektivt konstaterbare.

Beskyttet af Venstre
En forklaring er, at Brixtofte var under Venstres beskyttelse. Frem til Foghs magtovertagelse var han i inderkredsen. Siden blev han søgt indhegnet i Farum, men dog vist frem som kommunal pryd: Se, vi Venstre-folk kan trylle!
Trickene bag tryllerierne kan Venstre-ledelsen ikke været uvidende om. Thor Pedersen ydede et dubiøst boldklub-sponsorat som rengøringsdirektør. Lars Løkke var amtsborgmester i Farums hjemamt. I juni sidste år advarede Foghs da fhv. spindoktor Henrik Qvortrup i B.T. om, at tiden var kommet for partilederen til at undsige Farum-modellen: »Men foreløbig har tavsheden fra Fogh været nærmest monumental, når det gælder partikammerat Brixtofte,« skrev Qvortrup.
Tavsheden fortsatte.
Hvorfor? Opportunisme eller frygt? Her går begge bøger på tåspids om et pikant emne. Hos Henrik Madsen er ordlyden:
»Da Peter Brixtofte for en stund overtog Skatteministeriet, blev han præsenteret for en række ubehagelige rygter om Anders Fogh Rasmussens privatliv. Hvad rygterne går på, er for så vidt irrelevant. Det interessante og yderst relevante er, at Anders Fogh Rasmussen senere bebrejder Peter Brixtofte, at han skulle have bidraget til rygtestrømmen.«
Ellingsgaard og Elbøl Nielsen fortæller, at disse – også hos dem uspecificerede – rygter kom så vidt omkring, at »partisekretær Claus Hjorth Frederiksen havde på et tidspunkt taget fat i Brixtofte og spurgt, hvad han havde gang i. Brixtofte svarede, at de historier kendte han ikke noget til.«
Hvordan dette nu end forholder sig, ender det med nag på begge sider. Hos Henrik Madsen hedder det om Brixtoftes sindsstemning på valgdagen i november 2002:
»Inderst inde synes Peter, at Anders har opført sig tarveligt og hævntørstigt. Et lille menneske i en stor stilling.«
Bedrag, frygt og had i dansk politik. Læs historien grundigt dokumenteret hos Ellingsgaard og Elbøl Nielsen. Og som henført storhed og fald hos Henrik Madsen.

*Tórun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen: Brixtofte – Spillet om magten. 324 s. ill. 249 kr. Aschehoug. Udkommer i dag
nHenrik Madsen: Bogen om Peter. 360 s. 199 kr. Politikens Forlag. Udkommer onsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her