Læsetid: 4 min.

’Documenta skal vise, at Vesten styrer hele verden’

Jeg er glad for, at man bruger en så stor og vigtig udstilling politisk. Det var jeg også, før jeg selv blev inviteret, siger Jens Haaning, der som eneste dansker udstiller på Documenta XI
31. maj 2002

(2. sektion)

Samtale
Gæsten på værelse 404 kommer til røret på den skrattende telefonlinie fra en hotellobby i Hanoi, Vietnam. Navnet er Jens Haaning, og den 36-årige kunstner er eneste udstillende dansker, når Kassel i næste uge slår dørene op for Documenta XI. Haaning er i Vietnam for at lave Kassel-Vietnam (light bulb exchange) til Documenta:
»Jeg er her for at bytte pærerne i belysningen i en gade i Kassel ud med en gade i Hanoi,« fortæller han.
Værket bliver endnu ét af Haanings kritiske, præcise håndkantslag ned i »krydspunktet mellem forskellige kulturer«, som han selv udtrykker det, der i små 10 år har fyldt hans kalender med udstillinger, især udenlands.
Senest har der været bud efter Haaning på Kwangju-Biennalen i Korea. Museer i Schweiz, Frankrig og Tyskland har også været på indkøb.
Men ingen danske. Ligesom andre yngre kunstnere med international succes oplever Haaning, at det skorter på interessen fra hjemlige medier og museer.
På spørgsmålet om, hvorfor han mest arbejder i udlandet, falder svaret prompte:
»Det har jeg kun gjort af nød. Vi kan jo starte lokalt. Jeg har udstillet i 10 år, og Information har da ikke interviewet mig før.« Touché, og Haaning fortsætter:

Kunst og kolde kontanter
»Danmark fungerer perfekt for mig nu som arbejdsbase. Det er som at tage i sommerhus: Jeg er uden for alting, og der er ingen, der ringer. Men i starten var det da hårdt ikke at få respons. «
– Hvad tror du, det vil betyde for dig at være med på Documenta?
»Karrieremæssigt går det meget godt allerede. Jeg håber, jeg kommer til at sælge til danske museer og til at tjene flere penge. Alt derudover er en gave.«
– Og fagligt?
»Altså, jeg plejer jo at udstille på det niveau. I forvejen har jeg interessante samarbejdspartnere og modspilspartnere. Men jeg er ekstraordinært glad for udstillingskonceptet, fordi man bruger en så stor og vigtig udstilling politisk, både etno-politisk, social-politisk og økonomisk-politisk. Allerede før jeg selv blev inviteret, var mine forventninger til denne Documentas betydning enormt store.«
Trapholt viste sidste år Haanings Super Discount (1998), et humoristisk miks mellem en ready made og et grænsesupermarked. Kunstneren solgte bl.a. dåseøl hentet over grænsen formedelst 2,50 kr. Den konkurrencedygtige pris skyldtes, at Haaning udbød dem som kunstværker med certifikat og kunstnersignatur. Følgelig var momsen kun fem procent mod normalt 25 procent.
Det er langt er første gang, Jens Haaning spidder forholdet mellem kunstens markedsværdi og dens kulturelle værdi. Det er derfor nærliggende at spørge, hvordan han mener økonomi og kunst hænger sammen på den grandiose kunstevent, Documenta er?

Diskommunikationer
»Nu bliver det hårdt, men o.k. Selv om Okwui (Enwezor, kurator red.) har de bedste intentioner, er det økonomisk-kulturelle udsagn af Documenta superimperialistisk og kapitalistisk. Documentas funktion er at manifestere, at den vestlige verden styrer hele verden.«
– Selv om man inddrager kunstnere fra Den Tredje Verden, sætter det vestlige marked betingelserne?
»Man kan ikke skjule de faktiske kulturelle og økonomiske transaktioner, der ligger bag. Men Okwui er helt på rette vej. Så vidt jeg kan se ud fra hans dispositioner, er han klar over, hvad det er for en maskine, han arbejder med, og sætter spørgsmålstegn ved den.«
Haaning er selv én af de kunstnere på Documenta, der stiller kritiske spørgsmål til den globale magtbalance. Om Kassel-Vietnam (light bulb exchange) siger han:
»Jeg vil gøre opmærksom på den vestlige verdens forhold til Vietnam, f.eks. kolonitiden og den amerikanske krig. Den mest præsente historie Tyskland har med Vietnam er, at der før genforeningen boede mange vietnamesere i DDR. Efter Tyskland blev genforenet, sendte man 50.000 hjem. Det er tyskerne ikke stolte af, for de har jo ligesom en historie med deportationer.«
Haanings andet Documenta-bidrag, Turkish Jokes, vil også blive vist i byrummet. Turkish Jokes blev først lavet til Oslo i 1994 og består af en højtaler på en offentlig plads, der afspiller vittigheder på tyrkisk.
– Hvordan reagerer folk på det?
»De, der forstår tyrkisk, synes, det er rimelig morsomt. Alle andre bliver konfronteret med deres forestillinger om tyrkisk kultur i Europa. Ligesom tegningerne i psykoterapien, hvor du ser en kvinde, hvis du er seksualfikseret og en gammel mand, hvis du hungrer efter dine forældre. Tager vi det mest grelle eksempel, er der racister, der er overbeviste om, at værket er racistisk.«

Multikultur og margin
– Så det åbner debatten?
»Det skaber diskommunikation. Mere banalt handler det også om, at hvis man laver noget tyrkisk på gaden i Kassel, der er stort og larmende, bliver Kassel mere tyrkisk. På den måde er der absolut en stillingtagen i det. Man kan snakke om kunst som kommunikation og som magtfaktor.«
Multikulturalisering er i det hele taget et presserende spørgsmål i Haanings værker. Med enkle, effektfulde greb virker de som projektionsflader, der kaster betragterens fordomme og forestillinger tilbage.
Tidligere har han bl.a. ophængt plakater på Vesterbro, hvor en blond, storbarmet pinup poserede ved siden af vitser skrevet på arabisk, taget modefotos af indvandrere i deres eget tøj og lavet en kalender med fotos af asylsøgere fra et finsk asylcenter.
– Identificerer du dig som kunstner særligt med de udsatte?
»Ja. Og på et personligt og eksistentielt plan er jeg i en tilsvarende situation som folk, der ikke er velkomne eller står lidt uden for samfundet.«
– Nu ved jeg ikke, om det er at gå for tæt på at spørge til ’det’?
»Nej, slet ikke. Det faktum, at jeg er psykiatrisk patient. Jeg har levet et liv, hvor jeg har tænkt anderledes og oplevet ting anderledes. Der er så mange erhverv, hvor det koster meget at sige det, men ikke inden for kunsten. Derfor siger jeg det som regel offentligt,«, slutter Jens Haaning i den anden ende af røret, fra den anden side af verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu