Læsetid: 4 min.

dvd & video

10. maj 2002

(2. sektion)

Cape Fear
*Under titlen Cape Fear er John D. Macdonalds The Executioners blevet filmatiseret to gange – af J. Lee Thompson i 1962 og af Martin Scorsese i 1991. Grundhandlingen i begge film er den samme, advokaten Sam Bowden og hans familie bliver chikaneret af eks-fangen Max Cady, som Bowden var med til at få dømt for et brutalt overfald på en kvinde. Men trods det fælles udgangspunkt er det alligevel to væsensforskellige film. Fine special editions af filmene på dvd giver rig lejlighed til at studere forskelle og kigge de to instruktører i kortene.

Cape Fear 1962
*I J. Lee Thompsons film er Sam Bowden i Gregory Pecks uantastelige skikkelse retskaffenheden selv. Han lever i et lykkeligt ægteskab med sin kone og teenagedatter, da Max Cady (Robert Mitchum), en mand, Bowden otte år tidligere vidnede imod og fik smidt i fængsel, dukker op for at hævne sig. Han terroriserer familien, men hele tiden på en måde, så politiet ikke kan gribe ind. Cady prøver at få Sam til at bryde loven, så han vil have retten på sin side, og det lykkes, efterhånden som Sam bliver mere og mere desperat i forsøget på at beskytte sin familie.
J. Lee Thompsons udgave af Cape Fear er en solid og straight thriller uden det store psykologiske fundament, og ikke mindst helvedeshunden Mitchum leverer en mindeværdig præstation, og den er elegant filmet i sort-hvid. De seksuelle undertoner er ikke til at tage fejl af, som Cady lystent forfølger de to kvinder i Sams liv, og Thompson havde da også sit hyr med censorerne i både USA og England.
I den ca. 30 minutter lange dokumentarudsendelse, der følger med på dvd-udgaven af Cape Fear, fortæller bl.a. Gregory Peck og J. Lee Thompson selv om arbejdet med filmen. Det var Peck, der satte gang i Cape Fear og producerede filmen i sit eget selskab. Under optagelserne til action-krigsfilmen Navarones kanoner havde han mødt den britiske instruktør J. Lee Thompson, og Peck hyrede ham til at instruere en filmversion af The Executioners.
Thompson var meget inspireret af Hitchcock, og under indspilningen af Cape Fear forberedte han sig på de enkelte scener ved at tænke på, hvordan Hitchcock ville have grebet det an. Suspense var også et kodeord for Thompson, der ligesom Hitchccock bestræbte sig på, at publikum skulle vide mere end personerne oppe på lærredet.
Slægtsskabet med Hitchcock blev kun yderligere forstærket af, at både klipperen og set designeren havde arbejdet med mesterinstruktøren, og af at Peck fik Hitchcocks hofkomponist Bernard Herrman til at lave musikken til Cape Fear.

Cape Fear 1991
*I slutningen af bag kameraet-filmen på den originale Cape Fear fortæller Thompson, at han var glad for, at det blev Martin Scorsese, som skulle genindspille Cape Fear. »Han har al den frihed, som jeg ikke havde, og han kan tage skridtet fuldt ud.«
Og det gør Scorsese så sandelig også. Hans version af historien om Sam Bowden (Nick Nolte) og Max Cady (en tatoveret, hårdtpumpet Robert De Niro, en morderisk og monstrøs hævnens engel) er meget mere moralsk tvetydig end den gamle film – »alle er skyldige, alle er uskyldige,« som Scorsese siger. Og den er tilmed mere seksuelt eksplicit og voldsom. Bowden var Cadys beskikkede forsvarer i en voldtægtssag otte år tidligere, men undlod at bringe beviser frem, som kunne have frikendt Cady, hvorfor denne nu vil hævne sig.
Bowdens ægteskab med sin kone, Leigh (Jessica Lange), er ikke lykkeligt – hun stoler ikke på ham, fordi han har været hende utro. Midt i det hele fanges deres teenagedatter (Juliette Lewis), som tilmed er ved at vågne rent seksuelt, og det er de indre spændinger, som Cady kommer til at spille på i sin terror af familien. Det psykologiske spil mellem de tre karakterer var også det, som retfærdiggjorde, at Scorsese overhovedet gav sig i kast med en ny version af en film, han mener er »en perfekt b-film, en perfekt film noir.«
Mange elementer fra originalen har fundet vej til hans film, og i en dokumentar om filmen forklarer superfilmfanen Scorsese, at han bl.a. sagde ja til at lave Cape Fear, fordi det gav ham mulighed for at lege med thriller- og noir-genrens konventioner. På den ene side være tro over for traditionen og på den anden side tilføre genren noget nyt.
Scorsese er en god fortæller, og den timelange dokumentar går virkelig bag om Cape Fear, der ikke er en af Scorseses bedste film, men som bestemt er både interessant og spændende. Dvd-udgaven rummer også flere mindre dokumentarfilm, et fotogalleri og en række fraklippede scener.

*De to dvd’er kan købes i enhver anstændig dvd- og videobiks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her