Læsetid: 3 min.

Ekspres til Orienten

På Moesgård kommer man med Agatha Christie på eventyr i Babylonien
2. maj 2002

Udstilling
Kufferten står i begyndelsen af rundgangen. Ved siden af modellen af en spisevogn fra Orientekspressen.
Den siges at have tilhørt Agatha Christie. På sedlen står der ’Paddington’, selv om toget mod kanalen og Calais vist kørte fra Victoria. Det var ikke 4.50 fra Paddington, der kørte ud i nærheden af St. mary Mead, hvor Miss Marple sad med sin »kloak af en tankegang« og gennemskuede alt. Det var snarere det tog, Hercules Poirot var kommet med, da han engang kom til England med sin sirlige mustache og sit evigt opfyldte behov for ordentligt firkantede æg.
Agatha Christie skrev 80 bøger i kriminalgenren, langt de fleste romaner med enten Miss Marple eller Hercules Poirot som omdrejningspunkt, og dertil 19 teaterstykker og seks romantiske romaner under sit andet forfatternavn, Mary Westmacott.
Bøgerne er solgt i mere end en milliard eksemplarer på originalsproget og mindst yderligere en milliard i oversættelse til 44 andre sprog. Agatha var den bedst sælgende romanforfatter, verden nogensinde har læst. Salgsmæssigt kun overgået af Bibelen og Shakespeare.
Arkæolog var hun ikke, men det var hendes femten år yngre mand, Max Mallowan, som hun mødte i Ur, Kaldæa, Abrahams by, i 1930. Frem til 1958 deltog Agatha Christie nu i en lang række arkæologiske udgravninger. Det var i de gamle babylonske, mesopotamiske, sumeriske, hittitiske områder, Gilgamesh-land. Kulturens vugge. Det nuværende Irak og Syrien.
Det er temaet for den store, både underholdende og lærerige udstilling, der sommeren igennem kan ses på Moesgård syd for Århus. Det er en rejsende udstilling, og rejsen er dens tema. Oprindeligt arrangeret af Ruhrland Museum i Essen har den været gennem Berlin og Britisk Museum. Moesgård er sidste station.

Mysteriet
Agatha Christie var forfatter, og naturligvis skrev hun på rejserne. Hun skrev også om dem - direkte i sin selvbiografi, på andre måder og mere punktvist i sine romaner, også Mary Westmacotte. Hendes viden om den nære orient og store dele af Nordafrika var betragtelig, og udstillingen er da også rigt forsynet med citater.
Desværre er de mest fra selvbiografien. Det ville have været sjovere med stumper af romanerne. Lidt hjemmebrændt dybdepsykologi fra Miss Marple, lidt hverdag fra tredivernes babyloniske hverdag i den engelske provins, og måske lidt mere strategisk mesopotamia fra den lille perfektionistiske belgier, Hercules Poirot.
De burde begge udkomme på lertavler i kileskrift snarest.
Pittoresk er det alligevel, og romantisk. Det er fra tiden før verden skrumpede til kun en række sabbathop med interjet, og fra dengang, da den kollektive erindring endnu ikke var forsvundet i Microsoft.
Der er begået en forbrydelse her. Der er begået mange, og sporene fører direkte ind i en selv, når man rejser udstillingen igennem.

Film
Det bryder fortryllelsen lidt, at den centrale tableau er en kunstig filmlocation, med filmstole til Albert Finney og alle de andre, der spillede med i Mordet i Orientekspressen og Døden på Nilen. Komplet med kostumer, tegninger og fotos fra Lord Snowdons private arkiv.
Det er jo tingene, der handler. Det er tiden, der taler. Og tingene er mange. De er små og store. De er levende spor af noget, der måske ikke kun er fra dengang for længe siden.
De kunne også være tøvende tilkendegivelser, der varsler andre fremtider end dem, vi lige nu ser rullet frem på skærmene fra netop det område, hvor her blev gravet.
Agatha Christies egne smalfilm er bedre. Fra Nimrud, hvor hun rensede de udsøgte elfenbensrelieffer med sin ansigtscreme og limede tallerkener sammen. Hun var også ekspeditionernes fotoredaktør. En anden måde at skrive på.

Bøger
Det er nok Agatha Christie, der er årsagen til det hele. Det handler mere om hende end om arkæologi eller Mesopotamien. I den forbindelse er det underligt, at man ikke kan købe hendes bøger på udstillingen.
Hverken Mordet i Orientekspressen, Døden på Nilen eller Mord i Mesopotamien. Men heller ikke de andre, The Murder of Roger Acroyd eller 4.50 fra Paddington. De er så gode at læse i toget, og man kan læse dem igen om et halvt års tid, når man har glemt dem. De er der, når de er der. Ligesom livet.
I Babylonien såvel som her.

*Agatha Christie og Orienten - kriminalistisk og arkæologi. Moesgård Museum, til 29. september. Dagligt 10-17.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her