Læsetid: 1 min.

FOLK

23. maj 2002


Prinsesse Benedikte
*Landets førende pige-spejder, HKH prinsesse Benedikte, deltager, når
Olave Baden-Powell selskabets medlemmer fra i dag holder årsmøde i København.

Ole Andresen
*I morgendagens liste over fødselarer har vi fundet direktør, cand. polit. Ole Andresen. Vi går ud fra, at det er tv- og øl-Ole, der på denne dag runder de 65 år.

Dario Campeotto
*Sammen med journalisten Alfredo Tesio holder Dario i dag pressemøde om det forestående underholdningsshow Buon Giorno Italia.

Industrifolk
*Dansk Industri holder i dag en konference om genopbygning af Afghanistan. Egentlig fikst nok – først ødelægger man et land, og så tjener man gode penge på at bygge det op igen. Gang i hjulene.

Aktionærer
*Denne torsdag uddeler Dansk Aktionærforening Dansk Corporate Governance Pris 2002. Hvorfor hedder foreningen ikke Dansk Shareholders’ Association?

Vladimir Putin
*Zar Vladimir tager denne torsdag mod præsident George W. Bush. De to herrer skal holde topmøde i Moskva og Skt. Petersborg.

Mestre
*De nukårede danske mestre fra Brøndby skal på en overkommelig opgave, når de fredag spiller sommerbold imod Espergærde IF - selv om det foregår på sidstnævntes hjemmebane.

Flemming Hansen
*Trafikminister Flemming Hansen fremlægger denne torsdag i Folketinget to forslag i forbindelse med anlæg af en sikkert hårdt tiltrængt motorvej mellem Herning og Brande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her