Læsetid: 1 min.

FOLK

18. maj 2002

Svend Auken
*Den forhenværende miljøminister er lørdag til stede ved den officielle åbning af udstillingen Vandskel på KunstCentret Silkeborg Bad.

Elizabeth
*Hendes Majestæts kusine, prinsesse Elizabeth, er blevet 67 og er gået på pension efter 45 års arbejde i Udenrigstjenesten, hvor hun de sidste mange år gjorde tjeneste i arkivet. Rubrikbetyreren, som i sin ungdom havde sin gang der, husker hende som et venligt menneske.

Antifascister
*Antifascistisk Aktion fejrer lørdag i København 10 års fødselsdag med en fest i Ungdomshuset på Jagtvej.

H.C. Andersen
*Under filmfestivalen i Cannes præsenteres lørdag et oplæg til en stort anlagt international film om Odenses berømte søn, hvis 200 års fødselsdag i 2005 allerede er under omfattende planlægning.

F. Quist Møller
*Blandt weekendens runde fødselarer finder vi en spøjs fætter, nemlig tegneren, forfatteren og musikeren Flemming Quist Møller, som søndag runder de 60 år.

Boldspillere
*Der er dansk deltagelse ved VM-slutrunden i floorball, som afvikles i den finske hovedstad frem til 25. ds. Spørg os ikke om reglerne i dette ædle spil.

Napoleon Bonaparte
*Blandt Napoleons mange og blandede bedrifter var indstiftelsen af den
franske Æreslegion, landets fornemste orden. Legionen, som skulle
styrke den franske nationalfølelse, fylder 200 år søndag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu