Læsetid: 3 min.

Forbrug! – Det gavner bymiljøet

Regeringens lovforslag om center-planlægning rejser igen spørgsmålet: hvor har Venstre været de sidste tyve år?
3. maj 2002

(2. sektion)

Kommentar
Retail Therapy er et godt engelsk udtryk, der beskriver den velkendte terapeutiske virkning man kan opnå ved at forbruge. Men markedet kan også være godt for miljøet. For godt 14 dage siden kunne man læse i Information, at en række store selskaber er begyndt at føre ’miljøpolitik’, og tilmed i nogle henseender går foran statssamfundene, og presser disse til at lave fælles miljøregler, i forbrugernes og de ’miljøvenlige’ virksomheders interesser. Denne nye strategi er udtryk for forbugersamfundets udvikling. I dag finder vestens borgere ikke identiteten i tros- klan- eller klassetilhørsforhold, men i forbruget. Vi er det vi køber. Og en meget stor del af os definerer kvalitet som bæredygtig kvalitet. Derfor kan vi få en lang række produkter, herunder nogle der udfordrer vore fordomme, som økologisk Heinz tomatketchup, og bæredygtige biler.

Blå mandag
På samme måder er vore byer ved at forandre sig, i takt med forbrugernes stigende krav. Det er ikke længere tilstrækkeligt at bygge en kæmpe kasse på en enorm parkeringsplads, og så vente til kunderne kommer kørende. Nu efterspørger vi kvalitet i vore fysiske omgivelser, og kvalitet er i denne sammenhæng oplevelser, dagslys, autencitet, og fortælling. Man kan besøge Ikea-komplekset i Gentofte, hvor en fremragende arkitektur binder flere store lavprisbutikker sammen i et organisk hele, hvor parkeringsarealet er delvist skjult under de højloftede haller. Men ellers er Slotsarkaderne i Hillerød, Frederiksberg Centeret, Malmøs Saluhaller, Bruuns Galleri i Århus de bedste bud på den fremtid, der breder sig: Et nutidigt butikscenter ligger på byens strøg, og byder på oplevelser til alle sanser og på højt niveau. Der skal være spændende arkitektur i samklang og forbindelse med bymiljøet. Og der behøver ikke være tag på. Det bedste center er Strøget, i den historiske bymidte, hvad enten det er i København eller en af de gamle provinsbyer. For en developer i dag er idealsituationen den, at kunne forvandle smukke historiske bygninger til attraktive butiksmiljøer. Og det gør man med følsomme facaderenoveringer, nye smukke belægninger, træer, bænke, vandkunster og spændende gadekøkkener. Nøjagtig som de mest langhårede miljøaktivister har forlangt det gennem mindst 40 år.
Vi handler ind næsten hver dag i Netto eller Brugsen, vi løber ned til kiosken eller tanken, og på fridage tager vi ind til byen eller over til centeret. Og når vi tager på ferie er det anledning til nye spændende former for forbrug; i fremmede lande, i feriebyer eller temaparker.
Fordi vore indkøb er vigtige elementer i dannelsen af vor identitet, er indkøbsstederne også vigtige. For mange er turen til byen anledning til særlig forberedelse, de tager pænt tøj på, som hvis de skulle til selskab. Blå mandag’s penge på lommen er indvielsen til dette shoppingliv, ligesom vinen til middagen aftenen før var en indvielse, og bibelordet i kirken. Mon ikke de unge har et helt klart blik for hviket ritual spiller den største rolle i samfundet?

Byen er bedst
Derfor er det ikke så mærkeligt, at vore indkøbscentre undergår den samme udviklingsproces som produktionsvirksomhederne. Når borgerne tager ind til byen eller ud til centeret for at opleve noget og møde andre, så er det sted, hvor man oplever mest og møder flest, det mest konkurrencedygtige.
Det mærkelige er, at regeringen ikke har opdaget det. For forslaget om at liberalisere og decentralisere planlægningen af detailhandelscentre går stik imod denne udvikling. I liberalismens eget hjemland, USA, har man forlængst opdaget, at bykvalitet kræver planlægning, bevaring og samarbejde mellem investorer, borgergrupper og myndigheder; det man på moderne sprog kalder partnerskaber. Investorer i USA og i det meste af Europa, har opdaget, at der er god økonomisk raison i at lægge sine penge steder, hvor der er en gennemtænkt overordnet og lokal strategi, som befolkningen og andre spillere på markedet kan acceptere.
VK-regeringen realiserer febrilsk alle de ting, de har skumlet over siden ungdomsoprøreret i 60’erne. Og de gør alt for at hævne sig på hovedfjenden – den tidligere miljøminister Svend Auken. Nu skal det åbne land, de mellemstore byer og kystlinierne endelig gives løs til den frie udfoldelse. Lomborg bestemmer, hvad der er bæredygtigt, og A.P. Møller bestemmer hvad der er kønt. At både omverden, befolkning og økonomi har forandret sig i løbet af de snart 35 år, rører ikke denne regering. Og dermed sender de hele landet tilbage til start.
Ikke kun når det gælder byudvikling, men i alle samfundsforhold, prøver regeringen at virkeliggøre det samfund, de aldrig fik. Og dermed stjæler de vores muligheder for at virkeliggøre det samfund, der er muligt nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her