Læsetid: 2 min.

Forstenede fagforeninger

Debatpamflet viger nænsomt tilbage fra det konsekvente opgør
1. maj 2002

Ny bog
Endelig en 1. maj med et gok til en herskende klasse. Den forventning skabte weekendens forhåndsomtale af et debatskrift, der udkommer i dag. Forfatteren, Michael Valentin, sagde i Berlingske Søndag og Radioavisen vittige og skarpe sandheder om en fagbevægelse, der lever for sin egen skyld: Vildvækst i antallet af ansatte; skamløs aflønning; informationskampagner, der laves af forfængelighed og ender på lager; pompøse og ligegyldige konferencer; alt ombølget af fråds, pamperkurser og -rejser.
Det billede passer uhyggeligt godt med det indtryk, man mestendels får ved nærkontakt med nutidens danske fagforeninger. Og det pikante er, at billedet tegnes af én, der kender det hele indefra. Michael Valentin har været konsulent i LO, kontorchef i Arbejdsdirektoratet og senest, frem til 1. februar i år, informationschef i HK, Danmark. Et stjernevidne om fagbevægelsens elendighed.
Når man så læser, hvad Valentin faktisk skriver i sit 1. maj-skrift, sidder man umæt tilbage. Nogen bog er det ikke. Kun 87 sider, en pamflet. Til det format passer netop det hudflettende vid, som Valentin anvender i mundtlig form. Men han viger tilbage fra at bruge det i skrift. Det er, som om han ængstes ved at bryde alle broer til sin gamle arbejdsgiver.

Undgår fornærmelse
Det passer med, at Valentin i Berlingske omhyggeligt undgik at fornærme fagbevægelsens top:
»De vil være helt enige i alt, hvad der står i min bog.«
Skylden lægger han et andet sted:
»Problemet er bare, at de har deponeret al deres vilje og al deres forandringskraft i laget under sig.«
Det står simpelthen ikke til troende. Tænk, hvis de mest gruelige forhold herskede i landets erhvervsliv eller forvaltning, og nogen insisterede på, at det var sandelig ikke de toplønnede chefers skyld, men et snyltende mellemlags. Så ville brølet lyde – også fra fagbevægelsen: ’Så få dog de uduelige chefer ud!’
Den bjergsomme selvtilstrækkelighed, som Valentin beskriver, er blevet en organisationskultur i fagforeningerne. De nuværende topledere har brugt den som stige op gennem systemet. Hvordan skulle de nu have nogen interesse i at sparke den væk under sig?
Ved på forhånd at undskylde ledelsen for systemets dårligdomme svækker Valentin sit kampskrift. Synd, for de fleste af hans pointer svirper. Også den overordnede, at der er brug for fagforeninger. Bare de vil gøre sig den ulejlighed at være til for deres medlemmer.

*Michael Valentin: Bare det holder min tid ud. Fagbevægelsen - fortid eller fremtid? 89 s. 129 kr. Aschehoug.
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu