Læsetid: 6 min.

Den fynske forbindelse

Historien om Rigsarkivets flytning til Odense er en historie om, hvordan stort og småt hænger sammen i dansk politik
24. maj 2002

(2. sektion)

Hus forbi
På Fyn går der en glad mand rundt. Han hedder Jan Boye, er øens konservative amtsborgmester og en af de centrale figurer i den politiske proces, der førte til, at kulturminister Brian Mikkelsen besluttede at placere Rigsarkivet på Fyn; en beslutning, der bragte hovedstadens forskere i affekt.
»Beslutningen afslører ikke blot uvidenhed hos ministeren og svaghed over for pres udefra. Det afslører også forfaldet i Det Konservative Folkeparti,« udtalte professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm, således, da Brian Mikkelsens beslutning blev offentliggjort.
Det der med uvidenheden og forfaldet er de nok ikke helt enige i på Fyn. Men de anerkender, at Brian Mikkelsen blev sat under et vist »pres udefra«, som Ditlev Tamm kalder det. Selv ville de dog nok
foretrække at kalde det for lobbyisme, og i dette tilfælde endog en ganske effektiv, fynsk variant af slagsen.
Den tog sin begyndelse i amtsborgmesterkontoret på Fyn, straks da Jan Boye blev opmærksom på, at Brian Mikkelsen havde droppet planerne om at opføre det nye Rigsarkiv i Ørestaden.
Den konservative amtsborgmester tog kontakt med Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, og sin navnefælle, den socialdemokratiske borgmester i Odense, Anker Boye. Og sammen etablerede de et triumvirat, der kontaktede kulturministeren i forsøget på at overbevise ham om det fornuftige i at flytte statsinstitutionen til Fyn.
I samme periode fik Jan Boye også de syv jyske amtsborgmestre til at anbefale, at Rigsarkivet blev flyttet til Fyn – en anbefaling, som Brian Mikkelsen personligt har fremhævet som en af de væsentlige årsager til, at Odense fik arkivet.
Og det var derfor ikke unaturligt, at de fynske medier fremstillede ankomsten af Rigsarkivet som en triumf for deres lokale toppolitiker.
»En personlig sejr for Fyns nye amtsborgmester,« stod der i Fyens Stiftstidende, da Brian Mikkelsens beslutning blev offentliggjort.
Og i en senere artikel kaldte avisen Jan Boye for »en dygtig og konservativ amtsborgmester.«

Hvilken af de to kvalifikationer, der så hjalp ham mest i denne sag – hans dygtighed eller hans medlemskab af Det konservative Folkeparti – det gav Stiftstidende intet svar på. Og et fyldestgørende svar på dette spørgsmål vil det nok også være svært at give.
Avisen berørte dog emnet flygtigt i en sætning, hvor der stod, at socialdemokrater anså det for »mistænkeligt,« at den konservative kulturminister – efter pres fra en konservativ amtsborgmester – valgte at placere Rigsarkivet i den kreds, hvor den konservative landsformand, Bendt Bendtsen, er valgt.
Var det hele ikke blevet lidt for konservativt?
Jo, mente Socialdemokratiets kulturordfører, Jytte Andersen. Hun tilsidesatte det mistænkelige element ved sagen og sprang i et
interview med Ritzaus Bureau direkte til domfældelsen af den fynske økonomi- og erhvervsminister:
Bendtsen plejer sin egen valgkreds, sagde hun. Og antydede dermed, at det var den konservative partiformand, der havde presset sin kulturminister til at vælge Fyn som hjemsted for det nye Rigsarkiv.
»Man (altså Bendt Bendstsen, red.) misbruger den dagsorden, som Folketinget besluttede sidste år, hvor alle Folketingets partier sagde, at i det omfang man kan
understøtte områder med en svag udvikling, så skulle man tilgodese deres behov med statslige arbejdspladser. Men kan jo ikke ligefrem sige, at Odense er en svag region,« konstaterede Jytte Andersen.
Hun blev suppleret af Ditlev Tamm, der udtalte til Fyens Stiftstidende:
»Det her er ikke til gavn for nogen undtagen måske for Bendt Bendtsens ambitioner om at blive æresborger i H.C. Andersens
fødeby.«
Selv de regeringstro medier B.T. og Berlingske Tidende måtte anerkende, at der muligvis var bagt en konservativ rævekage i sagen om det statslige arkiv.
I B.T. skrev David Jens Adler på lederplads om beslutningen:
»Ifølge onde tunger skulle det hænge sammen med, at regeringens konservative juniorpartner Bendt Bendtsen, som er fynbo, har brug for et eller andet, der kan vise vælgerne, at helt uden indflydelse var han trods alt ikke. (...) Det er da forhåbentlig ikke forklaringen. Men det er rigtignok svært at se, hvad den tumpede idé ellers er udsprunget af.«
Og i Berlingske Tidende modtog Brian Mikkelsens afgørelse følgende kommentar:
»...beslutningen fremstår som en fingerknips-beslutning med et minimum af saglige argumenter bag sig. En af den slags uargumenterede beslutninger, som i kraft af argumenternes fravær inviterer til mistænksomhed og mytedannelse om de virkelige motiver bag beslutningen.«

Berlingske Tidende undlader høfligt at komme nærmere ind på de motiver, der kan have ligget til grund for kulturministerens beslutning om at flytte Rigsarkivet til Fyn.
Men det er nu heller ikke den slags lavsindet politisk motivforskning, der bekymrer Christian Wichmann Matthiessen, professor ved geografisk institut på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i by- og regional udvikling.
Wichmann Matthiessen er imod udflytningen, fordi han frygter, at den vil skade Rigsarkivet og hovedstadens forskningsmiljø.
»Det er en fuldstændig forkert beslutning,« siger han til Information. »Rigsarkivet er en del af landets tungeste forskningsområde, og det har sin naturlige plads i København sammen med de øvrige kultur- og forskningsinstitutioner.«
»Når kulturministeren flytter det, så beskadiger han de forskningsmæssige netværk, som er bygget op omkring det. Og han får en mindre og ringere forskning som resultat.«
Matthiessen ligger dermed på linje med den vrede Tamm, der har stor erfaring i at anvende Rigsarkivet. Tamm brugte det blandt andet, da han skrev sin disputats om retsopgøret efter besættelsen. Og han forklarer om problemerne med at flytte arkivet til Odense:
»At anvende Rigsarkivet som forsker er ikke så ukompliceret, som nogle åbenbart tror. Det er ikke noget med, at man skriver en bestillingsseddel, og så får man bare de dokumenter, som man skal bruge.«
»Når man efterforsker historiske forhold, så involverer man sig i en langstrakt proces, hvor man får tilsendt et bundt dokumenter, som man læser igennem, hvorefter man er blevet opmærksom på nye spor, som man er nødt til at forfølge. Og undervejs har man brug for intens rådgivning fra arkivarerne, ligesom man også nogle gange selv må tage ud for at kigge efter i arkiverne.«
»Når jeg har været midt i et forskningsmæssigt forløb, har jeg ofte haft behov for at gå ned i Rigsarkivet og undersøge nogle papirer i et kvarters tid. Så er jeg kommet så langt. Og efter et par dage har jeg været klar til at gå derned igen. Den arbejdsform kan man slet ikke anvende, hvis man skal sende en seddel til Odense og vente to dage på at få tildelt en tid.«
Kulturminister Brian Mikkelsen har mødt Tamms kritik med bemærkningen om, at »det tager kun en time og 17 minutter at komme med tog fra København til Odense« – hvilket blot har hidset professoren i retshistorie yderligere op.
»Brian Mikkelsen er historieløs, og hans debatform er umulig,« siger Tamm, der i parantes bemærket selv er konservativ.

Tamms skuffelse over sine partifæller kan dog muligvis skyldes, at han ikke har samme blik for konsekvenserne af Rigsarkivets udflytning, som de konservative regeringsmedlemmer har.
Det har derimod Kristian Thulesen Dahl, der ud over at være gruppeformand for Dansk Folkeparti også er formand for Folketingets Finansudvalg.
Thulesen Dahl har i forbindelse med Brian Mikkelsens fremlæggelse af forslaget til et nyt medieforlig udtalt, at hvis det betyder, at Danmarks Radio får færre licenskroner, så bør DR overveje at droppe udflytningen til Ørestaden.
»Der er i allerhøjeste grad behov for at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for udflytningen, som er baseret på et meget tyndt grundlag,« har han sagt til Politiken.
Denne udmelding bliver interessant, hvis man kæder den sammen med bortfjernelsen af Rigsarkivet fra selvsamme Ørestad: Inden for kort tid har den konservative kulturminister fremsat to forslag, der på hver sin led risikerer at svække Ørestaden afgørende; en Ørestad, som de konservative er kendt for at have et særdeles ubegejstret forhold til.
Eller for at sige det på en anden måde: Hvis valget står mellem at styrke Bendt Bendtsens valgkreds på Fyn eller Lykketofts prestigeprojekt på Amager, så skal Brian Mikkelsen ikke bruge mange sekunder på at tænke sig om, før han beslutter sig.
Og således hænger alting sammen i det politiske Danmark: stort og småt. Bendt Bendtsens valgkreds på Fyn. Og milliardprojektet på Amager.
Hvis både Rigsarkivet og DR’s udflytning falder bort, så vil de borgerlige ministre være efterladt med en halvtom Ørestad, som de ikke føler noget ejerskab til. Og det vil i givet fald ikke være svært at regne det socialdemokratiske projekts fremtidige skæbne ud.
Som eksperten i landets regionale udvikling, Christian Wichmann Mathiessen, siger:
»Beslutningen om at flytte Rigsarkivet bringer ikke Ørestaden i fare. Men hvis DR heller ikke kommer derud, så bliver det meget kritisk for Ørestaden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her