Læsetid: 6 min.

Den gaar i Blodet og i Hiertet paa een

Med Udgivelsen af Romanen ’Mason & Dixon’ kan danske Læsere omsider forvisse sig om, at Verdens bedste nulevende Forfatter er Thomas Pynchon
29. maj 2002

Ny bog
Det er en usædvanlig litterair Begivenhed, som venter Dem kjære Læser, når De fra i dag kan begive Dem ind i en aldeeles magisk Verden, formidlet af ikke blot Amerikas, men formentlig den gandske Verdens største Forfatter lige nu.
Hør blot hvordan han formedelst sin særegne sproglige Magi fra en anden Tid lokker Tilhørende til:

Saalunde i Delaware Bugt
en skiønne Dag
Gaaer Baaden fra Falmouth
med Mason ombord over
Stag,
Og med ham følger Dixon
og Maschinerie,
De begge forbundet ved et
sært Tryllerie,-
Styret af Stiernerne det af
Skiebnen udvalgte Par
Giennemskar Kloden med
geometriske Ar.

Og saalunde, med dette Citat af den apochryphiske Digter Timothy Tox’ Epos Linien, begynder Historien om hvorledes de to Englændere Charles Mason og Jeremiah Dixon i Aarene 1763-67 omhyggeligt udmaalte Linien mellem Amerikas Nord- og Sydstater, den Grændselinie som adskiller Pennsylvanien og Maryland og er opkaldt efter dem.
Det vil sige... begynder og begynder – inden da har man gandske vidst allerede maattet læse den 278 Sider lange indledende Beretning om hvorledes de to Astronomer og Landmaalere mødte hinanden et Par Aar tidligere i Forbindelse med en Expedition til Kapstaden, for med sin Fortælling om Mason & Dixon synes Thomas Pynchon næsten at have været opsat paa at tilføie Begrebet Muurstensroman en helt ny Dimension – 828 sider fylder den danske Udgave. Hvortil kommer, at det er en af den Slags Bøger, som man, i samme Øieblick man har læst den færdig, møisommeligt vender paa Hovedet igen for at begynde forfra.

Culeurte Historier
Det er en Historie om alt for mange Ting til, at det lader sig referere: Om en Nation, der er paa nippet til at blive født, om Oplysningsningstiden og dens videnskabelige Landvindinger (i dette tilfælde helt bogstavelige Landvindinger), om det usikre Venskab mellem to meget forskellige Mænd, om Begier, ulykkelig Kierlighed og naadesløst Had, om Søeslag, Indianere, Sammensværgelser etc. etc.
Det lyder culeurt, og der er al muelig Grund til at understrege, at det ogsaa er præcis, hvad det er. Mason & Dixon er et mægtigt kaleidoskopisk Carneval af omhyggeligt researchede historiske Detailler umærkeligt blandet op med spektakuleuse Anachronismer; af fiktive Begivenheder og Personer vævet haarfint sammen med virkelige Hændelser. Adskillige af den Amerikas berømteste Sønner optræder som Giestestierner – George Washington, Thomas Jefferson, Benjamin Franklin for blot at nævne et par Stykker.
I 1763 starter Mason og Dixon på den forholdsvis civiliserede Østkyst og bevæger sig langs (men ikke paa) den 40. breddegrad mod vest længere og længere ind i det stadig mere ubeboede Nybyggerland, en af disse Chaotiske Zoner læsere af Pynchons tidligere Romaner (først og fremmest Hovedværket Gravity’s Rainbow fra 1973) kender saa udmærket – Omraader hvor enhver Form for Orden og alle Hierarkier synes at være brudt sammen. Her er de blot endnu ikke opstaaet, men giør det i Takt med, at de to (der som alle Pynchons Personer er Brikker i et større Spil) trænger frem og kortlægger Vildnisset. Jo længere de kommer, jo mere minder deres Carawane om et omreisende Circkus med talende Ænder, elecktriske Aal, gale Chinæsere mm. Ligesom hos Joseph Conrad fører Fortælleren (her er det Leirpræsten Wicks Cherrycoke, der angiveligt fortæller hele historien til en deel af sin Famillie efter Aftensmaden en Vinternat i 1786) paa en Reise ind i Galskaben, men i Modsætning til Conrad er der ikke tale om en Overgivelse til Galskaben og de laveste Instinkter, men om en Overvindelse af dem.
Landmaalerne er saa at sige Oplysningens Repræsentanter, sendt ud for at giøre en Ende paa Vildmarkens irrationelle og dermed ustyrlige Rod. Som i alle sine Romaner er Pynchon dybt fascineeret af sammenstødet mellem det uforudsigelige Rum med plads til allehaande Fantasiier og Trangen til at tæmme og kontrollere og endog udradere det.
Oplysningens mørke Bagside er saaledes den ene og den anden Massacre Indianere og Nybyggere udsætter hinanden for, ligesom det ogsaa er den gryende industrielle Revolution, »those dark satanic Mills« som William Blake skrev om de første beskedne Fabrikker, der her er begyndt at brede sig i Landskabet i Masons Hiemegn Gloucestershire – og som er Forløberne for en senere brutalt og hæmningsløst globaliseret Økonomi.

Amerikanske Drømme
Skiønt der saaledes er riigeliigt af tematisk og historisk Stof i denne Kiempebog, er det dog ikke desto mindre først og sidst dens legesyge Gienskabelse af 17-tallets Sprog, som gør den til den fortryllende Oplevelse, den er.
»Phlogiston og Electrisk
I-ild,« som den svært electrophile Franklin udbryder, da han møder Englænderne paa en Natklub i Philadelphia.
Bogen selv synes næsten at være bleven ramt af Lynet og opladet via en af Franklins Drager til et lysende og muntert labyrintisk Mesterværk.
Der er ingen Grund til at lade som om det er let alt sammen. Man skal kende lidt til Amerikansk Historie for at fange en del af Vittighederne, man skal kende lidt til Geografi for at kunne følge nogen lunde med i hvor (og hvorfor!) Handlingen udspiller sig, man skal holde Tungen liige i Munden, hvis man vil kunde følge med i Beskrivelsen af Landmaalingernes Methode. Mason & Dixon er skrevet af en Forfatter, der holder af at brillere og som aldrig begaar den Feil at undervurdere sine Læsere. Det kræver selvfølgelig en vis Ihærdigheed at følge med hele Veien, man det lønner sig saa rigeligt.

Glimrende Oversættelse
Om Claus Bechs Oversættelse er der det at sige, at den er glimrende, endskiønt den ikke er feilfri, hvilket kun en Oversætter, som havde solgt sin Siel til den sorte Mand fra side 647 vist kunde have leveeret.
Originalens sprog, der lyder noget hen i retning af Fielding eller Lawrence Sterne (som jeg er overrasket over, at Hovedpersonerne ikke løber ind i, mens de er i London) er på dansk bleven Baggesensk.
Dixons nordengelske Dialekt er forsvundet, hvilket mueligvis var uundgaaeligt, men uheldigt er det stadig, da det tidt er netop den, som afslører ham som den talende.
Det eneste sted, hvor den alligevel dukker op (på side 786), er det med det ret mystiske Resultat, at hans egen Moder tiltaler ham ’De’.
Nogle Ordspil og Vitser forsvinder – til gengield opstaar der et, da Vaucanssons mechaniske And i et Frankenstein-agtigt Sideplot forelsker sig i den arme Fransos Armand. Hvorfor en indforstaaet Henstilling om at man, hvis man endelig skal ryge ostindisk Hamp, ikke bør inhalere, paa dansk bliver til det uforstaaelige »undlad at suuge det ind i Lungen«, fatter jeg ikke?
Bortseet fra det, er det med Mason & Dixon som det er med andre Værker af tilsvarende Massivitet, hvadenten det er Proust eller Tolkien: Den gaar i Blodet og i Hiernen paa een.
Efter et par Dage mærker man ligefremt hvorledes alle j’er i eens Tanker har forvandlet sig til i’er, alle Substantiver tænkes med stort, Sætninger bliver længere, mere knudrede, man kan stirre paa Stiernehimlen eller et Kort over Amerika i timeviis og forestille sig hvordan det har været at staa for enden af Linien, paa Allegheny-biergenes Top og see ud over Ohio, et fuldkomment ukiendt Land som strækker sig fladt og tilsyneladende uendeligt ud mod Horisonten og ikke vide hvor i Alverden det mon ender...?

*Thomas Pynchon: Mason & Dixon – Roman. Oversat af Claus Bech. 830 sider, 450 kr. Tiderne Skifter. Udkommer i dag.

FAKTA
Thomas Pynchon
*Thomas Pynchon, født 1937, debuterede i 1963 med romanen V. Pynchon slog sig fast som efterkrigstidens vigtigste og mest originale amerikanske forfatter med de to følgende bøger, The Crying of Lot 49 (1966) og Gravity’s Rainbow (1973). Mason & Dixon (1998), der nu udkommer på dansk, er også et hovedværk i forfatterskabet. Se mere om Pynchon på www.themodernword.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu