Læsetid: 4 min.

Gensyn med 18. maj

Venstrefløjens slemme drenge i Antifascistisk Aktion tror ikke på aftaler om et fredeligt EU-formandskab
18. maj 2002

Antifascistisk Aktion (AFA) fylder ti år og har valgt ti-års dagen for EU-urolighederne på Nørrebro som dagen at fejre det.
»Det er lidt tilfældigt – og så alligevel ikke helt,« griner ’Jørgen’, velvidende, at den 18. maj er en skæbne-dato for den danske EU-modstand og var første gang, offentligheden stiftede bekendtskab med en flok sortklædte, vrede globaliseringskritiske unge, der samlet blev kaldt ’de autonome’.
»Den er vel nærmest symbolsk,« fortsætter han.
’Jørgen’ og ’Michael’ tager imod i Ungdomshusets baghave. De ønsker ikke deres rigtige navne eller deres ansigter gengivet i avisen, da de er bange for represalier fra nynazistiske grupper.

Syndebukke
Inde i det ramponerede hus er man ved at gøre klar til lørdagens festligheder. Talen falder på AFA’s ry som bøllerne på den aktivistiske venstrefløj, så de understreger hurtigt, at de går ind for fredelige aktioner. Også under EU-topmøderne.
»Men vi kan ikke tage afstand fra, at nogle begynder at smadre ruder i frustration,« siger ’Michael’, der dog siger, at det aldrig må blive et mål i sig selv at lave ballade. Under EU-topmødet i Gøteborg kom gruppen i fokus, da man fandt molotov-coktails hos nogle af medlemmerne og anholdte danskere i Sverige blev forsøgt sat i forbindelse med AFA.
Selv betragter de sig som gjort til syndebukke af medier og politi.
Under de kommende EU-topmøder i København har organisationen valgt at træde i baggrunden til fordel for mere kompromissøgende grupper. Men de giver ikke dialog-politikken med politi og myndigheder mange chancer.
»Er der én ting, vi lærte i Gøteborg, så er det, at man ikke kan stole på politiet,« siger ’Michael’ fra Antifascistisk Aktion (AFA), med henvisning til de meget voldsomme demonstrationer sidste år under det svenske EU-formandskab. Her var der også ønske om dialog, »men de startede med at anholde alle,« siger ’Jørgen’.

Grænser for tålmod
’Michael’ frygter, at det danske politi vil følge samme linje.
»Politiet skal retfærdiggøre de 570 millioner, de har fået i ekstrabevillinger, og så er de jo nødt til at fange nogle ’terrorister’,« siger han. Han betragter møderne mellem politi og aktivister som ’spild af tid’.
Men de indrømmer også, at demonstranterne har været for dårligt organiserede og har manglet diciplin så tilspidsede situationer er kommet ud af kontrol. De er enige om, at det faktisk skader deres sag politisk, når demonstrationer ender i optøjer og hærværk.
»Men der er altså også grænser for, hvad man skal finde sig i,« siger ’Jørgen’ til sidst.
Men hvorfor vil de som politisk organisation ikke tage afstand fra dem, der smadrer vinduer under demonstrationerne?
»Det vil være at falde de mennesker i ryggen. For der er aldrig nogen, der spørger dem, hvad der ligger bag. Det er folk, der ikke er artikulerede ude i omverden eller repræsenterede af noget parti, så inden de etablerede partier begynder at fordømme dem, må jeg spørge: Hvad har I gjort for disse mennesker?,« spørger ’Michael’.

Medieskabt ry
De to unge aktivister sidder på den lille, slidte græsplet og ryger den ene hjemmerullede cigaret efter den anden. De snakker indigneret, men kan ikke lade være med at grine, da de stiller op til fotografering. Kammeraterne, der også har søgt ud i solskinnet, kommer med tilråb – mest til ’Michael’, der har en Brøndby-trøje på.
»Vi betaler – jeres metadon,« bliver der råbt inde fra huset – en slagsang FCK-fans bruger mod deres blå-gule rivaler.
De ved godt, at de har et ry som sorteklædte, sortseende, vrede unge mennesker.
»Men det er jo også fordi medierne kun kigger, når der står en flok sortklædte demonstranter og råber slagord. Når vi holder koncert med et indisk band nede i Folkets Park (på Nørrebro, red) er der jo ingen, der interesserer sig«

Også sølvbryllup
Siden etableringen i 1992 har AFA været med til mange store politiske aktioner på den antiracistiske og globaliseringskritiske scene.
Selv fremhæver ’Jørgen’ og ’Michael’ demonstrationerne i Kværs i Sønderjylland, hvor beboere og aktivister belejrede et hus, der blev brugt af nazister og de tilsvarende demonstrationer i Nørresundby i Nordjylland som steder, hvor de har været ’uundværlige’.
»I de sidste ti år har vi haft én dundrende succes. Det er lykkes os at knuse den nazistiske bevægelse i Danmark,« siger ’Michael’. Med ’os’ mener han hele den antiracistiske bevægelse i Danmark, understreger han.
»Men vi har også haft en dundrende fiasko. Og det er, at det ikke er lykkes os at dæmme op for den ’pæne’ racisme,« som han mener blandt andet findes hos Dansk Folkeparti.
’Jørgen’ tilføjer:
»Når vi kalder os antiracister er det da et nederlag, at et parti, vi betragter som racistisk, er landets tredje største«
De to AFA-aktivister tror derfor, der også bliver brug for organisationen de kommende år.
»Vi regner også med at holde sølvbryllup,« fastslår ’Michael’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her