Læsetid: 6 min.

Gid det var os, der havde skrevet den bog

Digterne Morten Søndergaard og Tomas Thøfner mødte hinanden på nettet. Det blev til en dialog, som igen blev til digte ingen af dem kan kende som deres egne. Frem var vokset en tredje stemme
24. maj 2002

(2. sektion)

Netpoesi
Senere på dagen siger mailboksen pling igen: »Allerede i løbet af de par timer blev jeg i tvivl om, hvem der skrev hvad. Sig endelig til, osv.«
Information har holdt møde i cyberspace med digterne Tomas Thøfner og Morten Søndergaard, forfattere til bogen Hypoteser for to stemmer, en samling tekster skrevet over e-mail i løbende dialog og med begge forfatterne som fælles afsender.
I bogens ånd er mødet med de to forfatteret foregået pr. e-mail. Thøfner sidder vistnok i Viby, Søndergaard vist i Italien, men jeg ved det ikke, ligesom jeg heller ikke ved, hvem af dem der har skrevet hvad i de svar, der lander i indbakken.

Vi opdagede, at der var bogstaver i sneen. Bogstaverne faldt som skygger foran os, fordi en stærk projektør gennemlyste vores hjerner. Vi fulgte sporet resten af natten, og lod hinanden føre ordet.
s. 92

TT/MS: »Vi stødte på hinanden, fordi vi bidrog til den samme poesi-konference på internettet. Ret hurtigt begyndte vi at sende digtlinjer til hinanden. Men det viste sig, at digte skrevet i fællesskab meget sjældent blev gode. Det er, som om der skal én stemme eller ét gemyt til at føre et digt igennem, for at det kan lykkes. Med prosa var der et større spillerum. Vi sendte simpelthen tekster frem og tilbage til hinanden som e-mails. Den anden havde fuld hånds- og halsret over det skrevne, og til sidst opstod der en tredje forfatterstemme, som vi begge to er kommet til at holde meget af, og som vi vist nok hver især misunder lidt. Gid det dog var os, der havde skrevet den bog!«
TT/MS: »I den første periode vidste vi dårligt nok, hvordan hinanden så ud, og længe gjorde vi en dyd ud af ikke at møde hinanden in real life, men til sidst kunne det ikke undgås. Det blev til en række gåture i København, og disse gåture er kommet i bogen.«
Først da gik det op for mig, at vi talte sammen på et sprog, ingen af os beherskede. Men det var jo i virkeligheden helt efter bogen.
s. 57

– Kom der nogle andre ting ud af jer end, der ellers ville have gjort?
TT/MS: »Teksterne blev mere åbne og udforskende i e-mailformen, som jo er en blanding af samtale og brev. Når bogen hedder Hypoteser for to stemmer, er det også, fordi samtalen som gestalt er spændende, og specielt den samtale, der tillader sig at være nysgerrig over for, hvor den vil hen. Den hvor de samtalende bliver en slags maskinpassere eller ledsagere, der lader samtalens egen dynamik eller vilje folde sig ud. Når to mennesker taler sammen, er der altid en tredje til stede, og det er samtalen selv. Da vi startede Øverste Kirurgiske, var det egentlig det samme, der var på færde. En måde at være sammen på, eller tale sammen på, hvor det ikke altid handler om at overbevise hinanden, men om at komme frem til noget, man slet ikke ved, hvad er og egentlig også er ligeglad med, hvor fører hen. Det er det modsatte af at være politiker eller sælger. Der er noget zen-agtigt over det.«
TT/MS: »Det er vel næsten en kliche at høre digtere sige, at teksten på et tidspunkt skriver sig selv. Men det er den oplevelse, man rent faktisk kan have. Der skal ikke stå ret mange ord på et stykke papir, før de vil selv. Med
Hypoteser var der på den ene side rent faktisk en anden skrivende, på den anden side
opstod der også bare noget imellem os, som var så
upersonligt, at man kunne tro, det bare var teksten
selv.«

Poesien er rummelig
Så stil spørgsmålene igen. Find andre svar. Opfind nye alfabeter. Genopfind de gamle. Gør det nyt. Poesien ændrer sig ikke, det er den alt for rummelig til.

Fra de nytiltrådte redaktører Thøfner og Søndergaards
manifest i Hvedekorn 1, 2002

– Kigger I også efter åbenhed, når I sorterer blandt de digte, der bliver sendt til Hvedekorn? Og er det endda en tendens, at lyrik i dag er blevet mere åben og samtalende end tidligere?
TT/MS: »I en vis forstand er al god litteratur åben. Der må være et spillerum og god plads til læseren. Mange af de digte, vi modtager til Hvedekorn, er for lidt nysgerrige efter at vide, hvad et digt kan. Vi vil gerne have digte, der prøver digtet eller tekstens grænser af, som kan åbne for nye indsigter og forståelse af, hvad poesi er for en størrelse. Men åbenheden kan jo også føre til, at digtet forsvinder og blander sig med virkelighedens trivielle larm. Så det må ikke ske på bekostning af poesien. Det kræver præcision at omgås kaos.«
TT/MS: »Hvis man skal identificere en tendens i dagens digtning, så er det måske, at helt forskellige erfaringsområder, sprogniveauer og ordforråd eksisterer i en og samme tekst. Det kan også gælde f.eks. humor og alvor. Igen drejer det sig også om forholdet til litteraturen. Den tages meget alvorligt, som den skal, fordi den er det værd, men den er også en leg som er i gang. Det er noget med den modsætning. Den er måske ikke så væsentlig længere.«

Senere samme aften gik vi en tur på metaforkirkegården.
s. 74

– I bogen spadserer I ofte rundt blandt ord og ting på samme tid; plejer det egentlig ikke at være to forskellige verdener? Og hvorfor titlen Hypoteser – beskriver den en virkelighed eller kun noget hypotetisk?
TT/MS: »Jo, ord og ting er ikke det samme, men der er vel ikke noget, som er mere virkeligt end noget andet. Ordene findes jo, samtalen er i gang. På mange måder er bogen hyper-realistisk. Det meste er simpelthen rigtigt nok.«
»Titlen går på, at der er en del udsagn om verden, sprog og bevidsthed i bogen. Det er også en høflig titel. Kan man ikke sige at...? Det er hverken postulater eller dogmer, men noget man kan tænke videre over, skrive videre på. Det er det dialogiske igen, som også – forhåbentlig – indddrager læseren. For os selv er det efterhånden blevet en betegnelse for en særlig måde at skrive og samarbejde på.«
»Men undskyld, hvor ligger lige virkeligheden? Én hypotese kunne jo være, at den ligger lidt syd for Herning. Man burde egentlig gøre en indsats for – en gang for alle – at lokalisere den. Måske vil den vise sig at være en lille firkantet kasse af skudsikkert glas. Indeni ligger der nok en roman af Leif Davidsen, men det kan også godt være, at den er et billede af Berlusconi.«

FAKTA
*Hypoteser for to stemmer er tidligere udkommet på Biblioteket Øverste Kirurgiske, men foreligger nu i udvidet og omarbejdet form fra Borgens Forlag.

*Morten Søndergaard,
f. 1964. Forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab. Har tidligere udgivet fire digtsamlinger og en roman.

*Tomas Thøfner, f. 1969. Forfatter og cand. mag. i dansk og kommunikation. Har tidligere udgivet tre digtsamlinger og er tilknyttet digterkollektivet Øverste Kirurgiske. Se www.poesi.dk

*Hvedekorn, lyriktidsskrift, redigeres af Søndergaard og Thøfner i fællesskab. Se www.hvedekorn.dk

*Om det hele og resten er arbejdstitlen på Søndergaard og Thøfners næste projekt, der videreudvikler den elektroniske generering af tekster, som de allerede eksperimenterer med i Hypoteser. Redskabet er flere samtaler og et computerprogram, skrevet af Tomas Thøfner, og det forlyder, at laboratoriearbejdet afføder stadigt nye resultater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu