Læsetid: 1 min.

Helt lokalt

17. maj 2002

(2. sektion)

DET ER samfundets skyld, ironiserede rockgruppen TV 2 sidst i 80’erne over tidens hang til nemme forklaringer. I dag kunne omkvædet lyde: Det er globaliseringens skyld.
Nu er det bogens krise og de stadigt tættere skodder mellem litteraturinstitutionerne og omverdenen, der søges forklaret med det misk-mask, der lidt upræcist betegnes som globaliseringen: nye konkurrenceforhold, film, tv, internettet, udviklingen, ungdommen og alt det der.
Det er angiveligt derfor, dansk litteratur har svært ved komme ud af sig selv og ind i tiden og være en del af den.

MEN HOLDER det? Er det grunden til, at den danske omverden synes at have revet sig løs fra sine litterære institutioner og nu driver planløst rundt på åbent hav uden mål og med (eller er det omvendt)? I så fald må globaliseringen være gået uden om nabolande som Sverige og Norge.
Norske forfattere som Jan Kjærstad, Gunnar Staalesen, Johnny Halberg, Erik Fossnes Hansen – eller svenskere som Jan Guillou, Henning Mankell, P.O. Enquist og Kerstin Ekman kan ikke beskyldes for at have berøringsangst over for samtiden, og de læses for fleres vedkommende også af et betydeligt dansk publikum.

SÅ NÅR ikke-forholdet mellem dansk litteratur og dens samtid skal dissekeres, er der noget, der tyder på, at forklaringerne skal findes andre steder end i globaliseringens flimrende verden. Man kunne starte med at lede lokalt. Helt lokalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu