Læsetid: 4 min.

Hul i en tand – og i hovedet

Kokain i kroppen på sidste års vinder Gilberto Simonis er den seneste nyhed fra et skandaleramt Giro d’Italia, efter at favoritten Stefano Garzell blev smidt ud af løbet på grund af medicinmisbrug
23. maj 2002

Cykling
ROM – Et besøg hos tandlægen dagen før cykelløbet Giro del Trentino den 24. april kan redde Gilberto Simoni fra at blive den seneste hovedperson i de dopingskandaler, der forgifter dette års udgave af Giro d’Italia. Vinderen af det italienske etapeløb sidste år, og en af de store favoritter i år, fik denne dag uventet besøg af kontrollen fra det internationale dopingagentur.
Prøven viste spor af kokain, løb rygterne i går, samti-
dig med at en anden af favoritterne, Stefano Garzelli, som ventet blev smidt ud af løbet, efter at også en B-prø-ve afslørede ham positiv for det forbudte stof probene-cid.

Travl sportspresse
At Gilbert Simoni skulle være taget med kokain i blodet for en lille måned siden, er ikke, mens dette skrives, officielt oplyst. Men et forsvar af ham er for en sikkerheds skyld allerede hypotiseret i den italienske sportspresse, som i øjeblikket ikke kan bære at flere skandaler rammer løbet. Hvad skal en rytter bruge en stimulans som kokain til dagen før et løb? spørges der tvivlende. Og at Simoni skulle have resterne af fest og farver fra et diskoteksbesøg i kroppen stemmer overhovedet ikke med denne alvorsmands temperament og vaner. Gilberto Simonis image er desuden uplettet af tidligere dopingsager eller mistanker, og det var med nærmest national lettelse, at han blev hyldet som Giro-vinder sidste år. Efter den politirazzia i Sanremo, der fældede en god del af hans konkurrenter, fandt man intet at hænge Simoni op på. Så lokalbedøvelse og plomberingen af et hul i en tand er for La Gazzetta dello Sport – der også organiserer Giro d’Italia – et spinkelt håb om Simonis uskyld, for kokainmolekyler kan forekomme i de medikamenter, der bruges ved tandbehandlingen, mener avisens stjernereporter Pier Bergonzi at vide. Tja...
De kommende dage vil vise, om der er huller i tandlægeforklaringen, og indtil da er det bortvisningen af Stefano Garzelli, der er den store historie.

Et spøgelse i feltet
Garzelli, der vandt Giro’en i 2000, og som med to etapesejre i begyndelsen af dette års udgave førte sig frem som den mest magtfulde af favoritterne, blev fældet af kontrollen efter sin etapesejr i Liège, hvor han også iklædtes løbets rosa førertrøje. I den kørte han fem dage, indtil resultatet af dopingprøven offentliggjordes, og helvede brød løs for løbet og dets førende rytter. Hans hold, Mapei, undlod at forsvare førertrøjen, som uden sværdslag kom på overkroppen af den 38-årige tysker Jens Heppner, mens Garzelli forblev i løbet som et spøgelse, der ikke blandede sig i nogen afgørelser, men blot afventede resultatet af den B-prøve, der kunne dementere eller bekræfte det første. Under stor polemik forblev han i løbet, men det er hans ret, og samtidig med, at han selv har bedyret sin uskyld, har ledere fra hans hold forsøgt at forklare tilstedeværelsen af et forbudt stof i hans urin med sabotage.
Stoffet hedder probenecid. Det er et middel, der fjerner urinsyre i organismen og har i cykelsporten været velkendt – men ikke altid forbudt – i mindst 25 år som et middel til at maskere brugen af andre medikamenter. Forekomsten i Garzellis urin var meget, meget lav – 20 nanogram – men det kan ikke bruges som forsvar, da der for dette stof ikke regnes med tærskelværdier.
At probenecid regnes for et forældet medikament, der let kan spores, og som det derfor er ret tåbeligt at indtage, kan selvfølgelig heller ikke bruges i et eventuelt moralsk eller retligt forsvar af Garzelli. Men det kan vække undren, at den tilsyneladende intelligente rytter fra Varese med de kønne bløde, næsten kvindelige træk åbenbart har været tåbelig. Den skarpeste bemærkning til skandalen er hidtil fremsat af Bjarne Riis, som så et lille lyspunkt i, at dopingtestene åbenbart virker, og galgenhumoristisk foreslog, at de blev suppleret med en test af visse rytteres iq.

Såret i sjælen
Giro d’Italia har ikke fået skrammer. Løbet er såret dødeligt i sin sjæl, og med det hele cykelsporten, klagede Pier Bergonzi i gazzettaen i går. Og i den statslige tv-kanal Rai 3, der transmitterer løbet, gav kommentatorernes modvilje mod at se denne sandhed og Garzellis skæbne i øjnene sig grotesk udslag. Dagen igennem havde man i spænding afventet udfaldet af Garzellis B-prøve, og midt under tv-transmissionen mente Rai 3 at have et scoop: Prøven var negativ, Garzelli frikendt, han kunne fortsætte i løbet! Interviews på samlebånd viste glade cykelledere og jublende tilskuere ved meddelelsen af denne, godt nok ubekræftede, nyhed. Man skulle helt frem til aftenens tv-aviser for at få sandheden: Prøver taget den 14. og 15. maj på Garzelli var negative, men den taget den 13. maj i Liége – den afgørende – var positiv. Sportsredaktionen på Rai har sikkert røde ører endnu, men den journalistiske brøler er blot symptomatisk for, at tro, håb og fromme ønsker sikkert kan flytte bjerge, men ikke fjerne 0,000000002 gram gigtmiddel fra en cykelrytters pis.
I lyset af Garzellis fald – og Simonis mulige – er det for Giro d’Italia og sportens blakkede omdømme af mindre skandaløst omfang, at et par mindre ryttere er blevet nuppet for brug af det blodforbedrende stof Nesp, der anses for Epoens afløser, og som ved vinter-OL førte til blandt andre skiløberen Johan Mühleggs diskvalifikation. Men endnu en truende skygge ligger over løbet og cykelsporten fra den undersøgelse ved domstolen i Brescia, som har sendt ryttere i varetægtsfængsel for handel med stjålne eller på anden vis illegalt fremskafne dopingmidler, og hvor fængslingen af en tidligere politimand og motionscyklist fra Napoli synes at være begyndelsen til optrevlingen af et stort distributionsnet med tråde til den napoletanske mafia, camorraen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her