Læsetid: 3 min.

Humor er en metafor for æresord

Dinglende, daskende, dryppende, danske drengerøvsdigte
31. maj 2002

(2. sektion)

Antologi
Lars Bukdahl har samlet en antologi på små 200 siders digte (og en smule kortprosa er der også blevet plads til) af den slags, han uge efter uge gør sig til talsmand for i sin avis’ spalter, en munter poesi, som vist derudover er lettest at karakterisere ved det, den ikke er – nemlig dybsindig, eksistentiel, følsom, kvindagtig, klynkende, ævlende, flæbende, og pludrende. Ikke fordi drengerøve ikke kan være både kvindelige og bøsserøve, som det korte indledende manifest slår fast – der er fire kvinder og et ukendt antal bøsser blandt de i alt ca. 83 medvirkende.
Det er en broget forsamling fra Jeppe Aaakjær til Den Gale Pose, fra Sophus Claussen til Klaus Lynggaard, fra Otto Gelsted til Jens Blend-strup, fra Poul Henningsen til prins Henrik, og sådan kunne man blive ved og så i øvrigt konstatere, at der åbenbart ikke fandtes rigtige drengerøve før forrige århundredskifte (gu’ gjorde der så, hvor fanden er Aarestrup henne?!)
Det er egentlig ret interessant, fordi det bliver hurtigt klart, at en af de ting rigtige drengerøve godt kan lide, er rim (velsagtens en af grundene til, at der er flere rappere med i bogen) og rimet døde jo netop ud i den seriøse poesi sådan ca. på den tid og blev i mange lange år opfattet som den rene skæg og ballade, og det er så der, drengerøvene kommer ind i billedet, fordi (står der i manifestet): »Digte til drengene er digte til drengene, der opererer med et avantgardebegreb, der i få ord lader sig formalisere som fis og ballade.« Hvorfor man så overhovedet skal klaske den prætentiøse franske betegnelse på, det står hen i det uvisse.

Piloten og racerkøreren
Det er selvfølgelig svært at have en mening om så mange digte af så mange forfattere. Lad os for sjov skyld prøve at undersøge, hvad den perfekte drengerøv kunne være. Han er formodentlig brovtende som Jokeren (»Så hvis du kalder mig for stodder er det smigrende / Som at stå på en stripbar og få drinks af pigerne«). Han er charmerende som Schade (»’Det er pragtfuldt at røre ved den’ / siger hun ‘sådan at tage om den / og putte den ind i munden / bare fordi det er din cigaret’«) Han er kynisk som Tom Kristensen (»I am bound for Liverpool / and you are bound for Hávre, / hvis ej hajerne faar Smag paa / vore smaa Kadav-re«) og legende som Halfdan Rasmussen (»Man fødes. / Man skriger. / Man dier. / Man vander. / Og nogle bliver piger. / Og nogle blir hanner. / Man famler med sproget. / Bekendtskab blir stiftet. / Så blir man / forelsket / forlovet / forgiftet!«)
Naturligvis kan de færreste leve op til det ideal, den, der kommer nærmest, tror jeg, er Johannes V. Jensen, der er repræsenteret med »Ved Frokosten«, et digt, jeg ikke har noget imod på stedet at udnævne til at være det 20. århundredes bedste i Danmark, brovtende og – på overfladen – kynisk som det er.

Hvem er bogen til?
Som man vil kunne forstå er Digte til drengene en tematisk antologi – der er med fornøjelse valgt tekster om biler, motorcykler, whisky, sex, prutter og skydere, og det er alt sammen meget udmærket (noget mere end andet), men hvem bogen egentlig er henvendt til, er ikke helt klart for mig. Den prætenderer at ville tale til et publikum, som ellers ikke gider læse digte, fordi de er blevet bildt ind, at digte er for følsomme tøsedrenge, men jeg ved ikke, om det publikum eksisterer, jeg ved ikke, om det sådan lettere blegnæbbede og nørdede ved at læse poesi forsvinder af, at poesien handler om racerbiler og jagerfly – jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig Thorkild Thyrring med den her bog i hånden. Selv om... hvorfor egentlig ikke, mellem to løbsafdelinger, mens mekanikerne sveder, kunne man jo lige sætte sig i hjørnet og tage Hans Otto Jørgensens HERB, PILOTEN:

Herb, piloten lettede på sine solbriller, bed sig i knoen, det var som fan alligevel. Flyet lå i ruiner. Den ene vinge var knækket. Haleroret med. Næsen klemt som tuden på en kartoffel... Men Herb selv... Ikke en skramme. På den vis havde landingen været perfekt.

*Lars Bukdahl (red.): Digte til drengene – antologi. 200 s., 198 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her