Læsetid: 3 min.

Iøjnefaldende

Helsingborg har fået et nyt indbydende kulturhus
13. maj 2002

Udstillinger
Det syner i landskabet, det nye multikulturhus ved Øresund, fem minutter fra færgelejet i Helsingborg. Arkitekten er Kim Utzon og arkitekturen er iøjnefaldende, let og kompleks. Hvidskurede facader og tage af havgrå zink. Beton er det gennemgående materiale, og slægtskabet med Utzons byggeri i Frihavnen er umiskendeligt.
Indgangspartiets store glasfacade mellem to anonyme kontorblokke tillader et kik tværs gennem forhallen over en atriumgård til Sundet, mens forbindelsen mellem de enkelte bygningsdele er uklar og til tider ubekvem. Et typisk utzonsk islæt er det minimalistiske gitter af piller i to etager, som er lagt udenpå bygningerne mod søsiden. Mest markant er de to karnisprofilerede tage, som dækker henholdsvis koncertsal og teater. Jeg kan lide at se profilen som en hilsen til det prægtige Riddarhus fra 1668 i Stockholm, men teorien er næppe holdbar, selvom der også synes at være andre referencer til barokken både i gavle og stræbepiller og i den smukke, kvadratiske pavillon i vandkanten prydet med en ottekantet lanterne på taget.
Samme pavillon huser i stuen en bistro og på første sal en restaurant, som foruden lanternen har slanke vinduer, hvis brede smige sender det smukkest tænkelige lys gennem rummet. Loftets grundform, som er én stor kassette, genfindes, med eller uden ovenlys, rundt om i bygningerne.

Det multikulturelle
Et af kulturhusets væsentligste formål er at tiltrække børn og unge. De har fået et stort, åbent værksted, atelierer og teater til dans og drama. Og Helsingborgs musikskolen er rykket ind og tilbyder undervisning til alle, uanset alder, samt muligheden for at høre musik i verdensklasse i en koncertsal med udsigt til vandet. Salen er dimensioneret til kammermusik og ekviperet efter alle akustikkens komplicerede regler, men arkitektonisk er den i splid med sig selv.
Også Helsingborgs lokalhistoriske museum er flyttet ind og tilbyder en historisk særudstilling, og andetsteds i huset er åbnet en temaudstilling omkring »Svenska folkets veckotidningar« med et udvalg af de genstande, fritidsfornøjelser osv., som siden slutningen af det 19. årh. har præget dagligdagens smag og drømme. Det var i Helsingborg, at Allers i 1879 trykte sit første svenske blad.

Kunsthallen
Den første kunstner, som er inviteret til at udstille i den del af huset, som er kunsthal, er maleren Torsten Andersson fra Benarp i Skåne, tidligere professor ved Kunstakademiet i Stockholm. Hans billeder hænger i den store ovenlys sal, hvis nordvendte, skorstensagtige lanterner giver et køligt, kunstvenligt dagslys.
I store serier fabulerer Andersson over aldrig realiserede skulpturelle motiver af forskellige materialer: lakeret masonit, marmor eller tøj. En slags ironiske drømmebilleder; alt meget rudimentært, men tungt og stort, næsten for stort til lærrederne og vippende mellem flade og rum. Og samtidig viser hans tegninger et stærkt greb om form og organisk plasticitet – når det er dét, han vil.
En anden premierefigur er englænderen Tony Cragg, professor i Düsseldorf, og hyppig gæst i Skåne. Kulturhuset har erhvervet hans sandstensskulptur, Dancing Column. Den står på kajen og signalerer fysisk varme og organisk blødhed over for arkitekturens minimalisme. Og i atriumgården vises to af hans bronzeskulpturer. Det er bevægende at se, hvordan slægtskabet med Cragg’s store forgænger Henry Moore er blevet markant. Fra at have arbejdet med det præfabrikerede og fragmentariske, mønstre og konceptuelle eksperimenter har Cragg i sine seneste arbejder nærmet sig den humanistiske tradition med Henry Moore som forbillede.

Mæcenen
Men hvem var denne Henry Dunker, som Helsingborg skylder så meget? Han levede 1870 til 1962. Faderen var dansk ingeniør, ansat ved havnen i Helsingborg, men engageret i gummiproduktion, som også blev sønnens interesse. Henry Dunket rejste til Rusland, hvor han studerede bedre fremstillingsmetoder, og i 1909 blev han eneejer af gummifabrikken Tretorn, som snart leverede galocher, støvler og tennisbolde til hele verden. Men konkurrencen fra Østen blev med tiden for stor, og 1979 lukkede fabrikken. Inden sin død havde Dunker imidlertid skabt en række fonde, som bl.a. har finansieret koncerthus og teater – og nu et kulturhus, som ikke er til at kimse af.

*Dunkers Kulturhus, Kungsgatan 11, Helsingborg.
*Torsten Andersson: Identitetsfrisen. Til 18. aug.
*Tony Cragg. To skulpturer og ny grafik. Til 18. aug.
*Svenska folkets veckotidningar. Til 2. feb. 2003

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu