Læsetid: 4 min.

Da islam gik i stå

En førende mellemøsthistoriker erindrer om dengang islam stod for fremskridt og åndelig rigdom – og advarer mod aktuelt forfald
6. maj 2002

Mandagsbog
Mange danske charterturister ved den spanske solkyst har formentlig taget pauser fra solbadning og grisefester for at deltage i rejsebureauets udflugter til byen Cordoba og dér besøgt et storslået bygningsværk, der helt tager vejret fra én med sine imponerende oktagonale hvælvinger, sine ranke søjlerækker i marmor og sine gyldne mosaik-udsmykninger med sublime kalligrafiske motiver.
Det er Cordobas Store Moské, formentlig det Danmark nærmeste arkitektoniske vidnesbyrd om den tid, da islam var en rig og blomstrende civilisation, hvis kunst, videnskab og økonomi prægede geografien fra det fjerneste Østen, over dele af Afrika til det vestligste Europa. Fra sin oprindelse i det syvende århundrede, som den yngste af verdensreligionerne, lykkedes det islam på få hundrede år at blive den dominerende religiøse kultur i den da kendte verden, og moskéen i Cordoba – opført fra år 785 af de muslimske maurer, der kom sejlende fra Nordafrika – er blot et enkelt af de bevarede arkitektoniske mesterværker mellem Atlanterhavskysten i vest og Samarkand i øst, som minder nutiden om dengang, islam i enhver henseende var den kristne europæiske kultur overlegen.
Fordi de imponerende vidnesbyrd endnu står og fortæller om fordums åndelige og økonomiske rigdom, og fordi islam samtidig i dag ofte beskrives som en uoplyst, tilbageskuende og fattig kultur, melder spørgsmålet sig: Hvad gik galt? Det rejses ikke mindst i den muslimske verden, hvor der hos mange hersker en forbitret følelse af at være forrådt af historien.

Tolerant islam
Spørgsmålet – What went wrong? – er titlen på den seneste bog af Bernard Lewis, professor emeritus ved Princeton University og ofte kaldt den fremmeste nulevende udforsker af Mellemøstens historie.
Lewis’ nye bog giver en eurocentrisk læser et tankevækkende billede af den kendte verden for omkring tusind år siden, da den islamiske kultur var verdens navle og omdrejningspunkt.
»I mange århundreder stod den islamiske verden i forreste linje af den menneskelige civilisation og formåen. I muslimernes selvforståelse var islam ganske enkelt identisk med civilisation, og hinsides dets grænser fandtes kun barbarer og vantro,« skriver Lewis.
»De fjernere egne af Europa blev stort set betragtet som det fremmede Afrika – som et ydre mørke af barbari og mangel på tro, hvorfra man intet kunne lære og næppe heller noget importere, bortset fra slaver og råmaterialer.«
Lewis beskriver det daværende islam som en grundlæggende tolerant, oplyst og multietnisk verdenscivilisation, der – i højere grad end datidens Europa – havde overskud til at acceptere andre religioner og måder at leve på.
Billedet begynder først at vende i 1600-tallet. Ifølge Lewis er det en blanding af på den ene side islamisk selvtilfredshed og selvtilstrækkelighed og på den anden side kristen europæisk opvågnen, der skaber begyndelsen til enden på islams civilisatoriske storhedstid. De islamiske regenter og eliter mente fortsat ikke at have noget at lære af den kristne kultur, og derfor forbigik det deres opmærksomhed, at en rivende udvikling tog fart i Europa.
Lewis citerer et rejsebrev fra en europæer, der i 1560 besøgte Konstantinopel, hovedstad i det mægtige osmanniske rige, og dér irriteres over tyrkernes mangel på mekaniske ure og fraværet af trykte bøger – europæiske brugsgenstande som man sagtens kunne have gjort til sine, hvis man havde udvist lidt teknologisk og intellektuel nysgerrighed.
»Frem til sent i det 18. århundrede,« skriver Lewis, »var kun én (europæisk) bog om lægevidenskab blevet oversat til et mellemøstligt sprog,« nemlig en bog om behandling af sygdommen syfilis – som i sig selv var en vare importeret fra Europa.
»Bortset fra dette passerede renæssancen, reformationen og den teknologiske revolution stort set ubemærket af de islamiske lande, hvor man stadig var tilbøjelige til at affærdige de indfødte i landene hinsides den vestlige frontlinje som formørkede barbarer.«
Med oplysningstiden i Europa fulgte også større økonomisk formåen og forstærket militær kapacitet, og fra tidligt i 1800-tallet var nederlagene på slagmarken og nedturen i indflydelse for det osmanniske rige en uafvendelig proces. Gradvist trængtes det før så mægtige imperium tilbage, og et forbløffet islam sank hen i stagnation og frustration.

Ond spiral
»Hvem har gjort dette mod os,« spurgte – og spørger – forbitrede muslimer. ’De imperialistiske vestlige koloniomagter’ er ét populært svar. ’Jøderne’ er – især siden statens Israels dannelse i 1948 – et andet (idet Bernard Lewis dog gør opmærksom på, at antisemitismen som så meget andet i nyere tid er et fænomen af europæisk oprindelse).
Et klogere, mindre konspiratorisk og neurotisk og til gengæld mere handlingsfremmende spørgsmål er – siger Lewis – »Hvad gjorde vi forkert?« Fordi det nemlig lægger op til følgespørgsmålet »Hvordan gør vi det rigtigt?«
Det gives der i øjeblikket to svar på i den muslimske verden. Det ene er Osama bin Ladens, Taleban, Hizb-ut-Tharirs og andre fundamentalisters svar: Når den islamiske verden er svækket, er det fordi islam er blevet inficeret. Man må rense islam, bekæmpe tendenser til sekularisering og vestlig indflydelse, holder sig snævert til shariaen.
Det andet svar er det modsatte: Islam er svækket, fordi det islamiske samfund har lukket sig om sig selv. Det må åbne sig mod verden, fremme frihed for tanken og frihed for den enkelte. Et svar man f.eks. finder i euro-islamiske kredse.
Bernard Lewis, en tydelig beundrer af den tidligere så rige islamiske kultur, advarer i sin bogs udgangsreplik mod islamisk selvtilstrækkelighed og selvmedlidenhed:
»Hvis Mellemøstens mennesker fortsætter deres aktuelle kurs, kan selvmordsbomberen blive en metafor for hele regionen, og det vil ikke være muligt at undgå en nedadgående spiral af had og nag, raseri og selvynk, fattigdom og undertrykkelse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her