Læsetid: 4 min.

Jannie kender rumlen

En hiv-smittet og tidligere prostitueret skal hjælpe regeringen med at hjælpe de socialt udsatte via sin plads i nyt socialt råd
3. maj 2002

Det er ikke altid, turisterne bemærker, at alle ansatte på Hotellet er tidligere narkomaner eller på afvænning. Men så fortæller projektleder Jannie Petersen det selv, fordi hun, som hun siger, er pokkers stolt af, at en flok stofmisbrugere har skabt et hotel, hvor der måske nok kan ligge et par gamle sokker fra en tidligere gæst på værelset, men hvor belægningsprocenten er nær de 100.
Jannie Petersen er medlem af socialminister Henriette Kjærs (K) nye råd for socialt udsatte, der i stedet for de traditionelle repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Dansk Industri tæller både tidligere sociale klienter og eksperter på området.
Regeringens løfter om øget indsats over for svageste i samfundet mødes med en vis skepsis. Jannie Petersen har også mødt skepsis fra sine egne.
»Tv 2 sendte et indslag, hvor de spurgte en hjemløs, hvad han troede, der kom ud af det sociale råd. Han svarede, at det vidste han ikke. Og at det jo ikke var folk, der havde prøvet det selv, og så begyndte han at græde. Men jeg kender ham. Og han kender mig som luder, narkoman og hjemløs fra gaden. Så jeg har mærket, hvordan det er, og han ved udmærket godt, at jeg sidder i det råd. Men han ser mig ikke, ligesom han ikke ser, de mange tilbud, der er til ham... hvilket jeg altså heller ikke gjorde. Derfor tog det mig 24 år at komme i behandling,« siger hun.
Det er dette, hverken nye eller oversete problem, Jannie Petersen vil hjælpe ministeren med at løse.
Der er mange steder, hvor de udstødte kan få en seng, et måltid, lidt omsorg. Men de svageste af dem ser det ikke. Samme paradoks gør sig gældende, når man gransker narkostatistikkerne. Der har aldrig været så mange behandlingstidlbud som i dag, men der er stadig lige mange narkomaner, lige mange på metadon og lige mange døde.
Så hvordan tror Jannie Petersen, at hun kan komme til at udgøre en forskel for de udstødte og ikke bare blive en pyntefigur for regeringens fine intentioner?

Konkrete ideer
»Der er brugt mange penge på, at fortælle folk, hvor der findes frivillige være- og sovesteder, men hvorfor kan de allersvageste ikke høre, hvad vi siger. Vi har sagt det på 15 sprog, vi er nødt til at finde nummer 16. Og jeg er ikke med i det råd, hvis jeg ikke føler, jeg udretter noget. Der skal komme mere værdige forhold for narkomaner og andre udsatte ud af det her,« siger Jannie Petersen og forestiller sig for eksempel, at de hjemløse, der ofte også tit er narkomaner, sindslidende eller alle tre ting, udstyres med en pung indeholdende plastikkort med påtrykte adresser over, hvor man kan få sig et sted og sove eller et måltid mad.
»Det skal ikke være en papirfolder, for den laver man bare pakker af til at sælge dope i. Og så skal narkomaner informere narkomaner. Jeg kom først i behandling efter 24 år på stoffer. Hvorfor? Hvem ville jeg have lyttet til? Én af vennerne fra miljøet, tror jeg. Kommer der én fra socialforvaltningen, begynder man straks at tænke, hvordan får jeg penge ud af det her... ’og så skal jeg også lige have nogle penge til en busbillet, ikke’«, siger hun og slår over i sproget, som det tales på gaden ved Maria Kirkeplads, hvor hun holdt til før i tiden med de andre narkomaner.

Stoffrihed ikke vigtigst
Konkrete indspark hentet ud fra levende erfaringer er altså, hvad Jannie Petersen har med til ministeren.
På Hotellet handler det heller ikke om stoffrihed, men om livskvalitet. For nogen hænger livskvalitet sammen med at være stoffri, for andre at tage 20 metadoner om dagen, forklarer Janni Petersen. Og hun peger på, at behandlere såvel som politikere skal se i øjnene, at det at være narkoman er et helt livsforløb. De fleste narkomaner tager stoffer igen. Derfor skal det handle om livskvalitet frem for udelukkende at fokusere på stoffrihed.
»Engang fik jeg klippet mit hår på hovedbanen og efter lang tid kunne jeg se mig selv i spejlet. På vej op af trappen fra toilettet mødte jeg en fyr og det møde var pludselig mere ligeværdigt. Det ville jeg have mere af, og det var en del af min vej til at være, hvor jeg er nu, stoffri på andet år. Hvis man hjælper folk til at finde den livskvalitet, så vil de have mere. Og narkomaner kan en masse. Det skal arbejdsgiverne se. Prostituerede f.eks. kan det der med at servicere, så de skal bare omskoles,« griner Jannie Petersen.
De ansatte på Hotellet er sikre på, at ministeren har valgt den rigtige til sit råd.
»Der skulle være mange flere af Jannies slags. Hun gør enormt meget for os,« siger André.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her