Læsetid: 3 min.

Kosovo på kant med verdenssamfundet

Ambitionerne om fuld selvstændighed konflikter med internationale aftaler
27. maj 2002

PRISHTINA – Med sin beslutning torsdag om at gå imod grænseaftalen med nabolandet Makedonien har de Kosovo-albanske partier og deres overvældende flertal i lokalparlamentet ikke alene trodset advarslerne fra FN, men også eftertrykkeligt lagt sig ud med EU og USA, der for knap tre år siden gennem NATO’s bomberdementer sikrede befrielsen af den overvejende albansk beboede provins efter årtiers serbisk undertrykkelse.
Beslutningen, der prøver at udfordre det begrænsede mandat for parlamentets arbejdsområde, skal i følge Kosovo-albanske politikere ses som et led i den fortsat overordnede kamp for et uafhængigt Kosova.
Anledningen til beslutningen, der skete enstemigt – efter de serbiske medlemmer var udvandret – var en resolution om Kosovos territoriale integritet. I resolutionen tages der klart afstand fra den grænseaftale som Serbien og Makedonien indgik i februar sidste år og som måneden efter blev støttet af FN’s sikkerhedsråd, der understregede at alle skal respektere aftalen.
Aftalen, der blev indgået mellem Makedonien og Jugoslavien, hvor i Kosovo formelt er en del, indebærer, at Kosovo gennem en ny grænsedragning fratages et mindre landområde – 2500 ha, som overdrages Makedonien.
Parlaments-resolutionen blev straks underkendt af FN’s administrator i Kosovo, Michael Steiner, der i februar afløste Hans Hækkerup
»Resolutionens indhold ligger klart udenfor parlamentets mandat. Jeg havde ikke noget valg, jeg måtte simpelthen erklære resolutionen for ugyldig,« sagde Steiner på et pressemøde.
Kort efter fulgte EU’s udenrigspolitiske koordinator Solana op med støtte til Steiners beslutning om at erklære resolutionen ugyldig fordi den er i strid med både FN-resolution 1244 og Kosovos foreløbige forfatning.
Repræsentanter for Kosovos serbiske mindretal udvandrede fra mødesalen i protest mod afstemningen.
»Resolutionen har intet juridisk grundlag og vil kun skabe yderligere etniske skel og det er ikke ønskværdigt,« sagde en af de fremtrædende serbiske parlamentsmedlemmer Oliver Ivanovic til Reuters.

Uafhængighed er målet
Omvendt afviserer parlamentets formand Nexhat Daci at parlamentets beslutning er i strid med forfatningen, som siger at parlamentets arbejdsområde er hele provinsens område. Mens Daci afviser, at man med beslutningen har lagt op til en konfrontationskurs, understreger Kosovos nyvalgte præsident Ibrahim Rugova overfor Information, at det overordnede mål for Kosovo-albanernes arbejde er en egentlig og fuld uafhængighed for Kosovo.
»Verden må forstå at vores mål fortsat er et uafhængigt Kosovo,« siger Rugova, der efter en regeringsaftale mellem de tre største Kosovo-albanske partier i marts blev valgt til præsident for Kosovo.
Efter sit vidneudsagn og møde med Milosevic i Haag-domstolen tidligere på måneden har han genvundet megen af den respekt, som han nød da han for ti år siden blev leder af Kosovo-albanernes kamp for selvstændighed.
Aftaler med Milosevic i 1996 der udfordrede studenterbevægelsen og Rugovas afstandtagen fra UCK kort efter befrielseshærens start i 1998, samt især hans håndtryk med Milosevic i Beograd midt under krigen i 1999 gav ellers alvorlige ridser i Rugovas popularitet.

Rugova presses
At resolutionen skal ses som et led i arbejdet for uafhængighed bakkes op af udsagn fra Driton Lajci, en af de radikale studenterleder, der allerede i 1997 gik imod Rugovas kompromissøgende linje. Sidenhen blev han politisk komissær i befrielseshæren UCKs kamp mod den serbiske hær. I november blev han medlem af det nyvalgte parlament for PDK, den tidligere leder for UCK, Hashim Tacis parti, der som det næststørste parti i Kosovos parlament først og fremmest presser Rugova, til at understrege arbejdet for fuld uafhængighed selv om det – som det er sket i de sidste dage – bringer Kosovo på kollisionskurs med det internationale samfund.
»Det er vigtigt at notere sig, at resolutionen er parlamentets første og den blev vedtaget af alle medlemmer – bortset fra de udvandrede 22 serbere – og med stemmer fra de øvrige minoritetsgrupper, som sigøjnere, ashkali og bosnjakkere. Det er første gang, at LDK har turdet tage livtag med det internationale samfund,« siger Lajci til Information.
»LDK og Rugova havde simpelthen ikke noget valg. Et stort flertal af Kosovos befolkning og alle albanere ønsker uafhængighed. Det kan Rugova ikke sidde overhørigt.«
Parlamentsresolutionen udtrykker endvidere sin afstandtagen over de manglende fremskridt i at få bragt delingen af Kosovos næststørste by, Mitrovica, til ophør. Byen, der er delt i en serbisk og en albansk kontrolleret del, var i sidste måned genstand for alvorlige sammenstød mellem serbiske demonstranter og KFOR.

*Tue Magnussen er cand.mag. og Balkan-koordinator på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu