Læsetid: 6 min.

Nu skal kunsten handle om hele verden

For 11. gang åbner den tyske by Kassel næste lørdag for verdens mest betydningsfulde kunstbegivenhed, Documenta. Med fokus på kunst og demokrati placerer udstillingen sig igen midt i tiden
31. maj 2002

(2. sektion)

Kunstbarometer
Fra næste weekend og 100 dage frem bliver den tyske by Kassel den internationale kunstverdens ubestridte centrum. Kunstnere fra hele verden vil på udstillingen Documenta XI give et afgørende fingerpeg om de nyeste tendenser inden for kunsten. Og udstillingen vil atter engang bekræfte sin snart 50-årige rolle som samtidshumanistisk statement. Vokset ud af Anden Verdenskrigs ruiner – på vej ind i en verden, hvor ideer, begreber og institutioner konstant forandres
Kassel, der næsten blev jævnet med jorden i 1943 og siden rejste sig fra ruinerne som industriby, har i snart 50 år dannet rammen om verdens største kunstudstilling. Siden 1955 har Documenta holdt fanen højt som den bedst kuraterede udstilling i verden. I et lille halvt århundrede har Documenta pejlet og synliggjort de allernyeste globale udviklingstendenser. Og gør det nu for 11. gang.
På Documenta ser man på verden gennem kunstens prisme, og også Documenta XI vil gå nye veje. Her bliver der gjort op med den historiske fortælling om den vestlige verdens udvikling via kunst fra alle kontinenter. En laboratorieagtig kunst, der bliver til i en proces.
Fra starten har det været Documentas formål at fungere som kulturbro til resten af den demokratiske verden, som Tyskland som følge af nazitiden havde været afsondret fra. Den var i begyndelsen tænkt som en engangsbegivenhed, men dens kolossale betydning som aktivt forum for kunsten i den nye demokratiske æra betød, at den blev en tilbagevendende begivenhed hvert femte år.
Kassel ligger i Hessen meget tæt på den tidligere østtyske grænse, men i dag er byen placeret i hjertet af det nye, forenede Tyskland. Documenta 11 bliver den hidtil største udstillingernes næsten 50-årige historie.
Udstillingen bliver samtidig en kæmpemæssig kritisk projektionsflade for institutionen ’Kunst’, der i årtier har været under beskydning fra kunstnerne selv. Værkerne hverken trøster eller pynter – de fremkalder i stedet kritisk tankevirksomhed. De er generelt idebårne, og de spænder over alle kunstneriske kategorier, herunder teater, lyd, arkitektur, installation, foto, skulptur, tegning, maleri, video og film.
Kassel ligger ved floden Fulda og har godt 200.000 indbyggere. Men hvert femte år øges det tal betragteligt. Det sker, når alverdens kunstinteresserede og professionelle strømmer til. Publikumstallet er femdoblet fra den første gang i 1955 med 130.000 gæster til den seneste politiske/historiske/konceptuelle Documenta X i 1997 med 631.000 besøgende.
Hovedudstillingen foregår i den monumentale neoklassicistiske bygning Fridericianum, men den breder sig nu på yderligere fire udstillingssteder i byen.

Documenta er en institution, der giver taktslaget for den vesterlandske kunst, og som hver gang inspirerer til diskussion og forbillede for nye generationer af kunstnere og kritikere. Kassel er blevet synomym med Documenta og forbindes nu altid med moderne kunst.
Debuten i 1955 blev helt uventet en verdenssucces. Den tog pejling af de vigtigste kunstneriske grupperinger fra begyndelsen af det 20. århundrede som fauvisme, ekspressionisme, kubisme, Blaue Reiter, futurisme og metafysisk maleri. Denne kunst fik oprejsning efter den nazistiske entartifizierung, der havde bortcensureret den i Tyskland fra 1930’erne og frem. 570 værker, skabt af 148 kunstnere blev i 1955 sluppet løs i ruinerne af Fridericianum. De skulle – med Wilhelm Lehmbrucks skulptur Knæleren i centrum i kuppelsalen – skabe kontakt med kunstscenen i Tyskland og genskabe den interne dialog om kunst, der var forstummet i over 20 år. Documenta I var således Tysklands første internationale efterkrigs forum for kunst, en manifestation i kunstens store rum og af uvurderlig betydning for de tyske kunstnere, der stadig slikkede sårene efter krigen, og som tørstede efter en ny begyndelse.
Da Documenta II allerede fire år efter, i 1959, så dagens lys, lød undertitlen, ’Kunsten efter 1945’. Formaterne i de abstrakt-ekspressive malerier, der dominerede, var eksploderet, og amerikanerne satte nu den kunstneriske dagsorden: En slags kunstens Marshall-hjælp var blevet afsendt til Kassel af New York Museum of Modern Art.
Documenta III i 1964 gik under mottoet ’Kunst er, hvad store kunstnere skaber’. Her blev udstillingen for sidste gang viet til de ældre kunstneres kunst. Her kunne man mønstre kunstens fortælling fra tidlig modernisme og frem. Fra Cézanne til Sonderborg.
Med Documenta IV i 1968 var man havnet midt i ungdomsoprøret og den stigende politisering, der også berørte det intime liv. Røde flag og syngende mennesker forhindrede gennemførelsen af det stiftende åbningsarrangement, og snart blev styringsgruppen udvidet til 24 medlemmer, der blev underinddelt i forskellige kunstneriske grupperinger.
De ældre medlemmer var stærkt uenige med de unge, og inden længe havde de unge taget over. Resultatet blev den yngste Documenta nogensinde. Her kunne man se både popkunst og minimalisme, og der var stigende teoretisk fokus på positioneringerne i kunsten.

I erkendelse af det kaos, som projektet i 1968 havde afstedkommet, valgte man en kunstnerisk leder af Documenta V, en struktur, man har holdt fast i siden. Det blev schweizeren Harald Szeemann, der også ledede Venedig-biennalen i 1997 og 1999. Den ny udstilling fokuserede på relationen mellem billede og realitet, og udstillingen blev udvidet med et kolossalt antal værker, der opsummerede 70’ernes rige, visuelle formsprog. Documenta VI, der blev sammensat af tyskeren Manfred Schneckenburger, var præget af såvel Joseph Beuys’ berømte grænseoverskridende, sociale skulpturer som af værker, der belyste relationen mellem medierne og kunsten. Tre generationer af tekniske medier blev undersøgt: fotografiet – i en stor retrospektiv udstilling, der opregnede fotografiets tekniske og indholdsmæssige landvindinger – samt video og film.
Med tyskeren Rudi Fuchs som kunstnerisk leder fokuserede Documenta VII på værker, der skulle kunne afkodes uden forudgående manual, som det hed. Tjernobyl blev symbolet for Documenta VIII i 1987, der afsøgte kunstens sociale relevans i relation til design, kunst og arkitektur, mens belgiske Jan Hoet, der ledte Documenta IX i 1992, fokuserede på kunst, der kunne give folk virkelige subjektive oplevelser med henblik på at møde realiteten, som i stigende grad undslipper os i den mediebårne, virtuelle virkelighed.
De enkelte værker fik lov at repræsentere sig selv i al deres forskelligartethed, men også jazz, boksning og baseball indgik i udstillingen som metaforer for kunst og liv, hvilket gjorde Documenta IX til den hidtil mest populære udstilling, som blev besøgt af over en halv million mennesker.
Den franske kurator Catherine David arrangerede den seneste Documenta i 1997, som fandt sted samtidig med den store skulpturudstilling i Münster. Documenta X var en kunstnerisk iscenesættelse af den historiske hukommelse, belyst gennem lidt visuelt magre og intellektuelle værker.
Nu holder hele den internationale kunstverden vejret, før den går om bord i den ny megaudstilling, der omfatter værker af 100 kunstnere.
Fra Danmark deltager kun kunstneren Jens Haaning. (Se interview side 4-5).
Der er al mulig grund til at se frem til udstillingen, som vil fokusere på begreber som multietnicitet, umyndiggørelse, urealiseret demokrati og andre vigtige emner. Chefkuratoren Okwui Enwezor, der er født i Nigeria og bosat i New York og hans stab opfordrer os til at holde på hat og briller i en verden, hvor der blæser en stærk vind fra den stigende internationalisering og globale konkurrence. Vi spænder sikkerhedsbæltet og holder fast.

FAKTA
Documenta XI
*Documenta i Kassel blev til i 1955 på den lokale kunstner og akademiprofessor Arnold Bodes initiativ. Han arrangerede også de følgende to Documenta-udstillinger.

*Fra hele verden Okwui Enwezor og hans seks internationale medkuratorer har inviteret kunstnere fra Benin, Indien, Chile, Elfenbenskysten, Australien, Cuba, Congo, Brasilien, Sydafrika, Nigeria, Argentina, Camerun, Singapore samt fra Europa lande og USA.

*Åbning Udstillingen åbner lørdag den 8. juni og kan ses til og med den 15. september 2002. Dgl. 10-20. Entré: 16 Euro (reduceret pris 10 Euro) for en en dags billet

*Web www.documenta11.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu