Læsetid: 3 min.

Skal låget af folks trykkoger?

Mordet på populisten Fortuyn aktualiserer debatten om, hvorvidt radikal politisk retorik øger spændingerne i europæiske befolkninger
8. maj 2002

Retorik
Det lykkedes den nu myrdede hollandske populist, Pim Fortuyn at slå hul på de etablerede partiers afvisning af indvandrerdebatten som et legitimt politisk tema. Ligesom det er lykkedes for højrepopulistiske ledere i Danmark, Norge, Frankrig, og Østrig.
Men samtidig åbnede Fortyuns udtalelser, om at islam er tilbagestående, og at muslimer ikke er velkomne i Holland, op for en polarisering af den politiske retorik, som kaldte på en lige så radikal og destabiliserende modstand.
Det mener den svenske idehistoriker, Håkan Arvidsson, lektor ved Historisk Institut, Roskilde Universitetscenter.
Omvendt kan det være lige så farligt at forsøge at lægge låg på de sociale, religiøse og kulturelle spændinger i befolkningen, der finder sted i kølvandet på indvandringen til de europæiske lande.
»Indvandringen skaber spændinger og konfrontationer. Hvorvidt disse konfrontationer tillades at komme op til overfladen eller ej er et valg mellem pest eller kolera. Det er for så vidt fornuftigt, at mennesker, der er frustrerede over indvandringen, føler sig repræsenterede i det politiske system. Men når radikale holdninger artikuleres, har de det med at blive presset ud til kanten af det politiske spektrum, hvor den modsatte radikale fløj føler sig nødsaget til at terrorisere dem,« siger Håkan Arvidsson.
Danske politikere, f.eks. integrationsminister Bertel Haarder (V), har forsvaret den politiske retorik i den hjemlige udlændingedebat med, at tabuer skader mere end gavner. Mens andre forsvarere af udlændingedebatten mener, at Danmark er foran de øvrige europæiske lande, der først nu må sande, at debatten ikke kan undertrykkes.
I valgkampen op til det danske udlændingevalg sidste år, blev daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) citeret for at sige, at hun var træt af udlandets kritik af den danske udlændingedebat.
»Havde de haft samme debat i Storbritannien som i Danmark, kunne raceurolighederne i Bradford være undgået,« sagde hun.
Ministerens pointe var, at sociale spændinger mellem indvandrere og flygtninge på den ene side og etniske danskere på den anden skal diskuteres åbent, ellers forstærkes spændingerne, der kan føre til voldelige konfrontationer.
Omvendt har kritikere ment, at den radikaliserede politiske retorik i Danmark – hvor en indenrigsminister kan tale om at isolere kriminelle asylansøgere på en øde ø, og formanden for den siddende regerings støtteparti, kan udtale, at der kun findes én civilisation, nemlig den vestlige – giver grobund for yderligere polarisering og konfrontationer.
»Der findes ingen lykkelig løsning på det spørgsmål, Undertrykker man befolkningens frustrationer ved ikke at tale om dem, risikerer man, at det eksploderer og får massiv opbakning. Undertrykker man det ikke, ender det måske alligevel med en eksplosion. Den balancegang er den sværeste for de europæiske politikere at udføre i dag, fordi vi alle har problemerne med indvandrere tæt inde på livet,« siger Håkon Arvidsson.
Sverige er et af de få europæiske lande, hvor højrepopulistiske partier ikke har fundet nævneværdig fodfæste. Samtidig er grænserne for, hvad det er tilladeligt at sige om indvandrere langt mere snævre. Det forklares ofte med, at borgerlige partier, såvel som det svenske Socialdemokrati afviser at gå ind på højrepopulisternes retorik.
»Sverige modtog store flygtningestrømme under og efter Anden Verdenskrig. De har overstået den debat og er kommet videre, hvorimod man i Danmark gentager de samme ting om indvandrere igen og igen,« siger dr. scient. pol. Hans Mouritzen, Dansk Udenrigspolitisk Institut.
»Jeg tror ikke på den med, at låget skal af trykkogeren, for ellers eksploderer det. Det er Sverige et eksempel på. Risikoen for eksplosion er større i et land, hvor pæne forsamlinger kan tillade sig at sige mere og mere, fordi man så får en større samlet polarisering.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her