Læsetid: 3 min.

Lokale rødder råber mod vinden

Aktivisterne i Globale Rødder – organisationen, der blev landskendt for at afbryde landskampen mod Israel – ved, at det bliver svært at få lokal opbakning til global protest. Men de insisterer på, at de er anderledes
1. maj 2002

Protest
De vil vende tingene på hovedet, siger de. Fagbevægelsen har gjort 1. maj til en dag med øl, banjojazz og navlebeskuende paroler om at forbedre egne forhold, mener de. Selv vil Globale Rødder i dag afholde alkoholfri demonstration med brasiliansk dans og opråb mod verdens uretfærdighed og ’markedsdiktatur’.
De har protesten mod den grænseoverskridende kapitalisme som hovedsag og bruger civil ulydighed og aktivisme som middel. Familien fodbold-Danmark fik øjnene op for rødderne, da en aktivist med Palæstina-flag og ’Boykot Israel’- t-shirt løb ind på fodboldbanen under landskampen mod Israel trods massivt sikkerhedsopbud.
Deres mål skulle traditionelt set kunne samle deltagerne i en 1. maj-demonstration, men det spørgsmål, der trænger sig på er, om folk gider engagerer sig. Og ved de undertrykte, at det er dem, der kæmpes for?

Nye aktionsformer
»De, der kommer ind i vores organisation, er typisk folk, der i forvejen har en følelse af, at der er noget galt i samfundet. Men fordi vi prøver at starte helt forfra med nye aktionsformer og tager et opgør med de typiske venstrefløjsfloksler, tror vi, at vi også rammer nogle nye grupper af mennesker. Folk, der ellers ikke har lavet politisk arbejde før,« siger Kia Ditlevsen fra Globale Rødder.
Det er en af de mange bevægelser, der protesterer mod – hvad Globale Rødder selv kalder – »den firmastyrede globalisering fra oven«.
Nikolaj Heltoft er også aktivist fra organisationen, og Information har sat dem begge i stævne i Folkets Park på Nørrebro i København.
Nikolaj Heltoft står og drikker lidt vand, stadig lidt forpustet efter at have øvet den brasilianske frevo-dans til demonstrationen næste dag.
Han erkender, at det kan være svært at overbevise folk om, at f.eks. kampen for forbedrede arbejdsforhold er en del af den globale kamp, som Globale Rødder ser det. Når danskerne vender sig mod globaliseringen, er det typisk mod de synlige konsekvenser som indvandringen.

Konkrete krav
»Vores opgave er at vise, at hvis folk går uden arbejde, er det ikke på grund af indvandrere, men fordi det er i systemets interesse. De skal ikke komme med deres frustrationer til Dansk Folkeparti.
»Derimod skal vi vise, at den daglige kamp der føres på bunden af samfundet, er den samme som udløser vores protest. Ikke mindst fagforeningerne bliver nødt til at betragte de sociale problemer globalt. Det har de været meget dårlige til. Men vi skal til gengæld udforme visioner, folk tror kan gennemføres,« siger Nikolaj Heltoft.

Ikke som ATTAC
Det troede mange vel også ville blive ATTACs force. De fire enkle punkter, man kunne kæmpe for. Men dem ser man ikke meget mere til herhjemme?
Nikolaj Heltoft smiler lidt og ryster på hovedet.
»ATTAC blev ført frem af hele kulturparnaset, og sådan kan man ikke starte en aktivistisk bevægelse.
»Jeg vil hellere sammenligne det med fagbevægelsens historiske succes, som netop skyldes, at de stillede konkrete krav til landets ledelse, som vi blandt andet også har gjort med regeringens Israel-politik og udlændingepakke,« siger Nikolaj Heltoft.
Men er I ikke netop meget flyvske, når I både vil bekæmpe kapitalisme, forurening og kvindeundertrykkelse, som I skriver i jeres materiale?
»Det er jo ikke, fordi vi vil det hele med det samme,« indvender Kia Ditlevsen.
»Det er vores visioner og langsigtede mål, vi lægger frem. Jeg savner, at folk tør slå ud med armene og sige ’vi vil noget andet’ – i stedet for at fokusere på de kortsigtede mål. Der er forskel på at være visionær og flyvsk,« siger Kia Ditlevsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her